Vive-forskere: Når pårørende skal inddrages mere i ældreplejen, kan det forstærke uligheden
Udgivelsens forfattere:
- Ældre Ældre
Mettes far er 82 år og bor alene. Han får hjælp fra den kommunale hjemmepleje, men Mette oplever, at det ikke er nok.
Hun besøger derfor sin far flere gange om ugen for at hjælpe ham med alt fra rengøring og tøjvask til lægebesøg og kontakt til myndigheder. Foruden at være der for ham følelsesmæssigt.
Samtidig skal hun passe sin egen familie og sit fuldtidsjob som butiksassistent.
Mange kommuner er under pres: Der kommer flere og flere ældre, samtidigt med at udfordringerne med rekruttering til ældreplejen vokser.
Andelen af ældre borgere, der får tilkendt hjemmepleje, er reduceret markant de seneste 15 år. Oveni får den enkelte hjemmeplejemodtager i gennemsnit færre timer end tidligere.
Det betyder, at stadig flere voksne børn som Mette, er nødt til at hjælpe deres ældre familiemedlemmer med forskellige typer af opgaver.
Forskellige muligheder for omsorgsarbejde
Undersøgelser viser, at det ulønnede omsorgsarbejde, som mange pårørende udfører, kan have negative konsekvenser for deres arbejdsmarkedsdeltagelse, helbred og trivsel.
Især pårørende, som i forvejen risikerer at være økonomisk og helbredsmæssigt udsatte – herunder ufaglærte, kvinder og etniske minoriteter – oplever sådanne negative konsekvenser.
Det gælder i høj grad for Mette. Hun har ofte hovedpine og svært at sove, og hun har dårlig samvittighed over for både sin far og sine børn.
Hun vil egentlig gerne gå ned i arbejdstid, men det er ikke en mulighed økonomisk – og hverken hun eller hendes far har råd til at betale for ekstra hjælp.
For mange højtuddannede er situationen anderledes.
Tag for eksempel Marie, som er udviklingskonsulent i en større kommune. Hun har fleksible arbejdstider og kan tage et par timer ud af arbejdsdagen for at ledsage sin far til lægen.
Til gengæld kan hun så arbejde to timer om aftenen.
Marie og hendes bror har også et bedre økonomiske råderum til at tilkøbe supplerende hjælp og pleje til deres forældre. Det er dog ikke nødvendigt, for deres far har selv råd til det.
Hjemmeplejen skal understøtte udsatte pårørende
Mette og Marie er tænkte eksempler. Ikke desto mindre illustrerer de to kvinder nogle af de forskelle og uligheder, der eksisterer på tværs af pårørende til plejekrævende ældre i Danmark.
Ikke mindst illustrerer eksemplerne også, at uformelt omsorgsarbejde risikerer at forstærke eksisterende uligheder blandt pårørende.
Hvordan og i hvilket omfang det gør sig gældende, undersøger vi nærmere i et nyt forskningsprojekt om konsekvenser af uformelt omsorgsarbejde blandt pårørende til ældre familiemedlemmer.
For når regeringen i sit nye ældreudspil lægger op til et tættere samspil med de pårørende – så pårørende ligefrem forventes, sammen med kommuner og civilsamfundsorganisationer at skabe velfærden for de ældre – er det centralt at holde sig disse uligheder for øje.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ide, men vi bliver nødt til at vide noget mere om, hvilke muligheder forskellige grupper af pårørende reelt har for at bidrage, uden at det går ud over deres helbred, trivsel og arbejdsmarkedsdeltagelse.
Hvis sårbare pårørende ikke skal blive syge eller forlade arbejdsmarkedet i utide, er det relevante spørgsmål derfor, hvordan hjemmeplejen kan understøtte udsatte pårørende – fremfor hvordan udsatte pårørende kan understøtte hjemmeplejen.
Ellers risikerer den pressede ældrepleje at forstærke uligheden blandt pårørende i fremtiden.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Altinget Ældre