Sara Lei Sparre

Hvis helbredet tillader det, ønsker størstedelen af seniormedarbejderne med udenlandsk baggrund at fortsætte med at arbejde i ældreplejen, indtil de når folkepensionsalderen. De trives med arbejdet og er meget afhængige af lønnen og pensionsindbetalingerne. Men der er også seniorer med dårligt helbred og begrænsede pensionsopsparinger, som er udfordrede af den stigende folkepensionsalder.

Et stigende antal medarbejdere i ældreplejen har udenlandsk baggrund og dansk som andetsprog. Det kan skabe udfordringer. Derfor er skræddersyede sprogtilbud helt centrale for disse medarbejderes læring og trivsel på arbejdspladserne, ligesom det er vigtigt at understøtte både kollegaers og borgeres rolle i sproglæringen.

Presset på ældreplejen stiger. Den kan føre til, at danskerne skal tage sig mere af deres ældre familiemedlemmer, venner og naboer i fremtiden. Vi mangler dog viden om konsekvenserne af at yde og modtage uformel omsorg for ældre i Danmark.

Medarbejdere i ældreplejen er ikke trætte af at yde omsorg, men af arbejdsbetingelser og omstændigheder, som udfordrer omsorgsarbejdet og relationerne til borgerne. Omsorgstræthed hænger ofte sammen med en oplevelse af utilstrækkelighed, som udspringer af kombinationen af udfordrende organisatoriske rammer og arbejdsvilkår samt svære relationer med borgere og pårørende.

Flere og flere mennesker med flygtninge- eller migrantbaggrund rekrutteres til uddannelse og arbejde inden for ældreplejen. Det er et politisk håb og en ambition, at de kan bidrage til at løse ældreplejens rekrutteringsudfordringer. Men for elever med midlertidig opholdstilladelse betyder den stadigt strammere udlændingelovgivning, at en SOSU-uddannelse både kan være vej til og en forhindring for en fremtidig tilværelse i Danmark.

Antallet af ældre med minoritetsbaggrund stiger i Danmark. En del af disse ældre fravælger kommunal ældrepleje og benytter i stedet muligheden i servicelovens § 94 for at få en ’selvudpeget hjælper’. Det er typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der bliver ansat af kommunen til at udføre den pleje, som den ældre er visiteret til. Ordningen er imidlertid fyldt med paradokser og dilemmaer, fremgår det af en ny bog.

I en presset ældrepleje ser flere pårørende sig nødsaget til selv passe deres ældre familiemedlemmer. Men det ekstra arbejde kan påvirke deres job, helbred og trivsel negativt, og i sidste ende kan det øge uligheden i samfundet, skriver Anna Amilon og Sara Lei Sparre i Altinget Ældre.

Udlændingepolitikken skaber barrierer for at uddanne flere faglærte til ældreplejen og sundhedsvæsenet. Nye regler, der skulle fjerne barriererne, forlænger kun usikkerheden.

Hver anden SOSU-elev i Danmark har migrantbaggrund, men mange af dem har svært ved at færdiggøre deres SOSU-uddannelse. I forskningsprojektet Fra Migrant til SOSU-aspirant har VIVE i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt, hvordan man i højere grad kan sikre, at flere elever færdiggør deres uddannelse og efterfølgende får et job i ældreplejen.

Dette inspirationshæfte beskriver styrker og udfordringer ved selvudpeget hjælperordninger hos etniske minoritetsældre. Find viden og inspiration inden for emnerne Tid og ressourcer, Ældrepleje i eget hjem, Mad og måltider samt Køn, religion og omsorg. Bagest i hæftet finder du 10 konkrete anbefalinger til et optimeret samarbejde mellem etniske minoritetsældre, selvudpegede hjælpere og kommuner.