Danske hjemvendte soldater

VIVE har fulgt 27.500 danske soldater, der har været udsendt i perioden 1992 - 2012, frem til 2018.

Kort om Danske hjemvendte soldater

VIVE har undersøgt konsekvenser af at være udsendt på internationale missioner

For godt 10 år siden – i 2010-2012 – udkom resultaterne af forskningsprojektet ’Danske hjemvendte soldater’. Gennem seks rapporter analyserede forskere fra SFI (nu VIVE) data om de 26.000 danske mænd og kvinder, der havde været udsendt på internationale militære missioner mellem 1992 og 2009.

Denne temaside følger op på forskningsprojektet med en række nye og opdaterede resultater. De nye analyser omfatter alle udsendte mellem 1992 og 2012 – i alt ca. 27.500 mænd og kvinder – som forskerne har fulgt frem til 2018 via oplysninger fra forskellige registre (se Datagrundlag).

Fokus på psykisk helbred

Krigsdeltagelse har ikke kun økonomiske omkostninger, men har også konsekvenser for de udsendte soldater og deres familier. For 10 år siden viste første del af forskningsprojektet, at selvom danske soldater generelt klarede sig godt under udsendelse, så havde en mindre del af dem psykiske mén efter  missionen. Mens kun ganske få af de udsendte blev diagnosticeret med psykiatriske lidelser op gennem 1990’erne, steg tallet op gennem 00’erne. Nogle soldater blev diagnosticeret mange år efter hjemkomsten fra missionen – det gjaldt bl.a. soldater fra missionerne til Balkan.

Også i de nye analyser har forskerne særligt fokus på soldaternes psykiske helbred. Hvordan har det udviklet sig i de 8 år fra 2010 til 2018, som forskerne nu har nye data om? Hvilken forskel har missionerne i Irak og Afghanistan gjort for udviklingen? Er der sammenhæng mellem missionernes karakter og soldaternes psykiske helbred efter hjemkomsten? Og hvordan påvirker kamphandlingerne indirekte den familie, soldaten vender hjem til?

Det er nogle af de spørgsmål, temasiden giver svar på. Temasiden berører også soldaternes baggrund, brug af støttemuligheder og de ændrede livsperspektiver, som udsendelsen bringer med sig.

Få et hurtigt overblik over undersøgelsens mange konklusioner i temahæftet Danske hjemvendte soldater - udsendelser, missionserfaringer og personlige konsekvenser.

Hvem betaler?

Forskningen og den tilhørende konference er finansieret af Soldaterlegatet med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Datagrundlag

Det bygger undersøgelsen på

Undersøgelsen bygger på en lang række data om de udsendte soldater, både fra Forsvaret og fra personregistre hos Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen

  • Oplysninger fra forsvaret om de 27.520 personer, der har været udsendt mellem 1992 og 2012, bl.a. om missionsområder, missionsnavn og rang under udsendelserne.
  • Data fra Hærens Operative Kommando om døde og sårede i perioden 1992-2012.
  • Data fra Forsvarets Personeltjeneste om repatrierede (hjemsendte før missionsafslutning) i perioden 2005-2012.
  • Data fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor om alle skader fra internationale operationer mellem 1997-2012.
  • Forsvarets rekrutteringsoplysninger for unge mænd, der er fundet egnede til værnepligt i perioden 1994-2017. Er brugt til at etablere en kontrolgruppe (se boks nedenfor).
  • Oplysninger fra Danmarks Statistik om de udsendte og kontrolgruppen samt deres forældre (herunder pleje- og stedforældre), søskende, partnere, børn og partneres børn, fx om økonomi, sociale forhold, uddannelse mv. Frem til 2018.
  • Oplysninger fra Sundhedsstyrelsen om de udsendte og kontrolgruppen, fx kontakter til sundhedsvæsenet, køb af medicin og psykiatriske diagnoser. Frem til 2018.
  • Telefoninterviews med 434 repræsentativt udtrukne tidligere udsendte, der oplever psykiske mén efter udsendelsen.
  • Spørgeskemaundersøgelse før og efter udsendelse til 371 soldater, der blev udsendt til Afghanistan i 2011.
  • Besvarelser af PRIM-spørgeskemaer (Psychological Reactions following International Missions) fra ca. 12.218 udsendte mellem 1997 og 2016.
  • Missionsrapporter fra 21 missioner til Irak og Afghanistan 2003-2012, med oplysninger om såkaldt særlige hændelser, herunder kamphandlinger. Oplysninger om dato, forløb og involverede.

Undersøgelsen bygger videre og oven på forskningsprojektet "Danske hjemvendte soldater", som blev afsluttet i 2012. Ud over ovenstående indgår følgende data i baggrundsmaterialet

  • Telefoninterviews med 3.198 repræsentativt udtrukne veteraner om bl.a. familieforhold, arbejde, missionserfaringer og selvoplevede mén af udsendelsen.
  • Spørgeskemaundersøgelse i to omgange til 447 soldater, der blev udsendt til enten Libanon (UNIFIL 4) eller Afghanistan (ISAF 11) i foråret 2001. Om motivation før og efter udsendelsen.
  • 44 personlige, semistrukturerede interviews med veteraner, pårørende, repræsentanter for forsvaret og støttefunktioner. 

Kontrolgruppe

Hvordan har udsendelserne påvirket soldaterne? For at kunne besvare det spørgsmål må man sammenligne de udsendte med en såkaldt kontrolgruppe, der ligner dem så meget som muligt, men som ikke har været udsendt.

I projektet benyttes derfor en kontrolgruppe af unge mænd født mellem 1976 og 1989, der har deltaget i Forsvarets Dag og er vurderet egnede til værnepligt, men som ikke har været udsendt – i alt godt 220.000 mand.

Denne kontrolgruppe sammenlignes med en gruppe mandlige udsendte i samme alder – i alt godt 12.000 mand – for at give det mest retvisende billede af forskellene.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17