MINDSET

Projekt MINDSET er et udviklings- og forskningsprojekt, der har til formål at styrke trivsel og livsmestring hos unge, der bor på børne- og ungehjem.

Unge i denne målgruppe er blandt de mest sårbare i samfundet. Mange har oplevet traumer, svigt og brudte relationer, og over halvdelen har en psykiatrisk diagnose.

Disse erfaringer kan gøre det svært at forstå sig selv og andre, regulere følelser og indgå i trygge relationer. Samtidig mangler der i dag indsatser, der både er evidensbaserede og tilpasset den hverdag, de unge lever i.

I MINDSET udvikler vi derfor et mentaliseringsbaseret terapiforløb, som er skræddersyet til unge på børne- og ungehjem. Forløbet kombinerer individuelle samtaler og gruppeforløb og er udviklet i tæt samarbejde med unge og medarbejdere.

Målet er at skabe en indsats, der ikke kun virker i teorien, men som giver mening i praksis og kan integreres i de unges hverdag.

Målgruppen for projektet er unge i alderen 12–25 år, som er anbragt på børne- og ungehjem.

Fælles for mange af de unge er, at de lever med komplekse psykiske og sociale udfordringer. De kan have svært ved at regulere følelser, skabe tillidsfulde relationer og finde mening i deres egne reaktioner. Samtidig efterspørger mange netop støtte til at forstå sig selv og deres livssituation bedre.

Projektet retter sig også mod medarbejdere på institutionerne, som spiller en afgørende rolle i de unges hverdag. Ved at styrke både de unges og de voksnes forståelse af mentale processer, ønsker vi at skabe et fælles fundament for udvikling og trivsel.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en evidensbaseret tilgang, der hjælper mennesker med at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner.

At mentalisere betyder at være nysgerrig på, hvad der ligger bag adfærd – både hos en selv og andre. Det gør det lettere at håndtere følelser, undgå misforståelser og indgå i relationer.

Mange unge på børne- og ungehjem har oplevet svigt og utrygge relationer. Det kan gøre det svært at regulere følelser, forstå egne reaktioner og have tillid til andre. Nogle reagerer meget hurtigt og intenst, mens andre trækker sig eller mister overblikket i relationer.

I MBT arbejder man med at stoppe op og undersøge situationer sammen:

• Hvad skete der?
• Hvad tænkte og følte jeg?
• Hvad kan den anden have oplevet?

En vigtig del af MBT handler også om det, man kalder epistemisk tillid – altså tillid til, at andre mennesker kan være relevante, troværdige og værd at lytte til. Mange unge på børne- og ungehjem har svært ved dette. Nogle har en grundlæggende mistillid og forventer at blive misforstået eller svigtet. Andre kan have en mere ukritisk tillid og knytte sig hurtigt til personer, der ikke nødvendigvis vil dem det godt.

I MBT arbejder man med gradvist at opbygge en mere tryg og nuanceret tillid til andre. Det er afgørende, fordi det er en forudsætning for, at de unge kan tage imod støtte, lære nyt og udvikle sig i relationer.

I MINDSET tilpasses MBT til de unges hverdag og udviklingsniveau.  Vi arbejder både med individuelle samtaler og gruppeforløb, og vi bruger konkrete øvelser, visuelle redskaber og fælles refleksioner, som gør det lettere at forstå og mærke sig selv og andre.

Målet er at styrke de unges:

• følelsesregulering
• fornemmelse af sig selv
• evne til at indgå i relationer på en god måde for både sig selv og andre
• oplevelse af tillid til både sig selv og andre

Hvis du vil høre mere om mentaliseringsbaseret terapi i Mindset kan du kontakte ph.d.-stipendiat Susanne Wederkinck Nielsen.

Projektet gennemføres i samarbejde med en række partnerinstitutioner (børne- og ungehjem), som bidrager med viden, erfaring og engagement i udviklingen af indsatsen.

Institutionerne spiller en helt central rolle i projektet. Både de unge, der bor der, og de fagprofessionelle er ikke blot deltagere, men aktive medskabere af indsatsen. 

I udviklingsfasen arbejder vi tæt sammen med tre børne- og ungehjem, som fungerer som centrale samarbejdspartnere i projektet.

De tre børne- unge hjem er 

• Magnoliegården
• Organisationen Skovly
• Børne- og Ungecenter Vejle Fjord. 

Institutionerne bidrager aktivt gennem deltagelse i udviklingsforløb, workshops, interviews og afprøvning af indsatsen i praksis. Deres erfaringer og løbende feedback er afgørende for at sikre, at forløbet bliver relevant, anvendeligt og forankret i de unges hverdag og de pædagogiske rammer.

Senere i projektet, når forløbet skal afprøves i praksis, inddrages yderligere fem børne- og ungehjem. Det gør det muligt at teste indsatsen i forskellige kontekster og opnå viden om, hvordan den fungerer på tværs af institutioner. Samlet bidrager dette til at styrke grundlaget for implementering og videre udbredelse af indsatsen.

En central del af projektet er også en peer-følgegruppe bestående af unge med anbringelseserfaring. Gruppen bidrager med perspektiver, refleksioner og feedback, som er afgørende for at sikre, at projektet opleves relevant, meningsfuldt og respektfuldt for målgruppen. 

Peer-følgegruppen bidrager igennem hele projektperioden med opgaver såsom udvikling af interviewguide, design til samskabelsesworkshops, analysearbejde, idéer til MINDSET forløb og formidling. Udover egne erfaringer har peer-følgegruppen også erfaring fra andre tilbud, som de også bidrager med indsigter fra. 

Samskabelse er både et bærende princip i MINDSET og en metode vi arbejder ud fra.

Det betyder, at projektet udvikles i tæt samarbejde med nogle af de unge på Børne- og Ungehjemmene og nogle af de fagpersoner, som skal bruge det i praksis. Gennem workshops, interviews og fælles udviklingsprocesser skaber vi sammen en indsats, der tager afsæt i de unges egne erfaringer og behov.

Udover løbende sparring med peer-følgegruppen arbejde vi konkret med en samskabelsesmodel, som hedder Design Thinking. Ud fra denne model arbejder vi sammen med unge som bor på partner børne-ungehjemmene, mentaliserings eksperter og få medarbejdere, på at undersøge hvad de unge selv peger på af udfordringer og behov, og finde løsninger sammen, som vi afprøver. Dette arbejde bidrager direkte ind i udviklingen af MINDSET forløbet og manualen. Når MINDSET forløbet er udviklet, bliver det afprøvet over to runder på i alt 8 børne-ungehjem, hvor vi får mulighed for at lave yderligere tilpasninger ud fra oplevede ønsker og behov, gennem brugerorienteret evaluering. 

Denne tilgang er vigtig, fordi forskning viser, at indsatser ofte mister effekt, hvis de ikke opleves som relevante eller anvendelige i hverdagen. I MINDSET arbejder vi derfor aktivt for, at de unge oplever at deres stemme gør en forskel, når de får mulighed for at bidrage til udviklingen MBT for Unge på Børne- og Ungehjem.

Hvis du vil høre mere om samskabelse og følgegruppen kan du kontakte ph.d-studerende Rikke Smedemark

MINDSET er et projekt, hvor vi sammen med unge udvikler et forløb med samtaler og øvelser – både alene og sammen med andre unge.

Formålet er at hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og på, hvad der sker, når du er sammen med andre. Det handler ikke om at lave dig om, men om at forstå dig selv og andre bedre – og få mere ro og tryghed i hverdagen

Det kan fx være observationer, hvor vi besøger jer i hverdagen, interviews eller workshops. Interviews varer typisk 20–60 minutter og handler om dine erfaringer og det, der er vigtigt for dig. Du kan tale, tegne eller gøre det på den måde, der passer dig bedst. Workshops er fælles aktiviteter, hvor vi sammen udvikler idéer til et godt forløb gennem samtaler og øvelser.

Du kan også blive inviteret til at deltage i selve MINDSET-forløbet, som består af op til 24 samtaler – både individuelt og i gruppe. Samtalerne foregår på børne- og ungehjemmet sammen med en psykolog og en pædagogisk medarbejder. Derudover kan du blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om trivsel ved opstart og efter 3 og 6 måneder, så vi kan undersøge, hvordan forløbet fungerer.

Du bestemmer selv, hvad du vil dele, og hvordan du vil deltage. Der er ikke noget, du skal sige, hvis du ikke har lyst. Deltagelse er frivillig – du kan altid sige nej eller stoppe igen.

Forløbet tilrettelægges med respekt for dine behov, dit tempo og dine grænser. Undervejs samler vi erfaringer, som bruges til at udvikle og forbedre forløbet. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt, og der bliver taget særligt hensyn til din tryghed.

Det er vigtigt for os, at du:

• føler dig tryg og mødt med respekt
• oplever at have indflydelse
• ved, at du altid kan trække dig

Hvis man som børne- ungehjem har interesse i at være med i afprøvningen af MINDSET forløbet kan man kontakte seniorforsker Maiken Pontoppidan.

MINDSET er et udviklings- og forskningsprojekt, hvor vi både udvikler og afprøver en ny indsats. Projektet består af flere faser, hvor vi først samskaber forløbet sammen med unge og medarbejdere, og derefter afprøver det i praksis på flere institutioner.

Vi undersøger bl.a.:

• hvad de unge selv mener er hjælpsomt og har behov for
• metoder og teknikker til samskabelse med unge som bor på børne-ungehjem
• hvilken betydning det har for projektet at vi benytter samskabelse som metode
• om vi sikrer at de unge får en reel stemme og indflydelse gennem evaluering
• om forløbet er muligt at gennemføre i praksis
• om de unge deltager og oplever det som meningsfuldt
• om det styrker deres evne til at forstå sig selv og andre
• hvordan det påvirker trivsel og hverdagsfunktion

Vi kombinerer spørgeskemaer, interviews og observationer og workshops.

Der mangler i dag indsatser til unge på børne- og ungehjem, som både er fagligt funderede og fungerer i praksis.

MINDSET skal bidrage med ny viden om, hvad der virker – og hvordan man udvikler indsatser sammen med unge, så de giver mening i deres hverdag.

Nationale samarbejdspartnere

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

• Maiken Pontoppidan, seniorforsker (PI)
• Susanne Wederkinck Nielsen, psykolog og ph.d.-studerende
• Nina Thorup Dalgaard, seniorforsker

Region Sjælland – Børne- og Ungdomspsykiatrien

• Pia Jeppesen, klinisk professor og overlæge (co-PI)
• Rikke Smedemark, ph.d.-studerende

MBT-eksperter (Danmark)

• Maria Højer Nannestad, psykolog og MBT-terapeut
• Sidsel Linnet, psykolog og MBT-terapeut

Internationale samarbejder

Projektet inddrager førende internationale forskere inden for mentalisering og unges mentale sundhed, herunder:

• Carla Sharp, professor, University of Houston
• Nick Midgley, professor, Anna Freud & University College London
• Gerry Byrne, psykolog, University of Oxford

De bidrager med ekspertise i udvikling, implementering og kvalitetssikring af mentaliseringsbaserede indsatser.