PRIME

Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Prioritering og personlig medicin i den danske velfærdsstat: I den danske velfærdsstat har alle borgere lige ret til offentligt finansierede sundhedsydelser. Men hvordan sætter man grænser for behandling, når udgifterne til ny medicin udfordrer de offentlige budgetter? Og hvad betyder lige behandling, når nye, dyre behandlinger i stigende grad bliver tilpasset patientens individuelle træk såsom den genetiske profil? Disse spørgsmål danner afsæt for forskningsprojektet Universal Access, Differentiated Care: Personalized Medicine in the Danish Welfare State, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Om PRIME

Personlig medicin gør prioritering mere påtrængende. Hvordan trækkes grænsen?

De senere år er der sket en udvikling mod personlig medicin. Personlig medicin kaldes også for præcisionsmedicin eller skræddersyet medicin. Det er en tendens, som dækker over, at diagnostik og behandling tilpasses individuelle patientkarakteristika på baggrund af genetiske varianter eller andre biomarkører. Målet er at reducere risikoen for overbehandling ved at målrette behandling til de patienter, som har mest gavn af den, og at udvikle nye behandlinger, som kan påvirke genetiske årsager til sygdom.

De medicinske nybrud skaber imidlertid også nye udfordringer. Med listepriser på op til 14,5 mio. kr. for én behandling er indførelsen af nye genterapier i sundhedsvæsnet eksempelvis meget ressourcekrævende. Ser vi ind i en fremtid, hvor behandling bliver stadigt mere differentieret og omkostningstung, rejser det svære spørgsmål om, hvordan adgang til behandling skal prioriteres, og hvad vi forstår ved ligebehandling i en universel velfærdsstat.

Projektets formål

Ved hjælp af feltstudier på fire kliniske områder undersøger dette forskningsprojekt, hvordan økonomiske hensyn påvirker de grænsedragninger, som har betydning for patienters adgang til nye terapier. Vi undersøger også, hvilke implikationer disse grænsedragninger kan have for patienters og pårørendes oplevelser af marginalisering og fællesskab i den danske velfærdsstat.

Formålet med projektet er at skabe viden, som kan bidrage til en offentlig samtale om de økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, som teknologiske nybrud bringer med sig. De prioriteringer, som ofte følger med medicinsk innovation, er ikke blot teknokratiske processer. De udtrykker også bestemte idéer om, hvad der er værdifuld behandling for hvem. I projektet stræber vi efter at udvikle begreber, som kan beskrive og danne grundlag for dialog om disse problemstillinger.

Anusorn.

Universal Access, Differentiated Care er et interdisciplinært forskningsprojekt, som undersøger samspillet mellem økonomiske og etiske udfordringer i forbindelse med udbredelsen af personlig medicin.

Delprojekter

Projektet består af fire delprojekter, som hver undersøger et klinisk felt, hvor der er en igangværende udvikling mod personlig medicin. Udover dybdegående analyser af hvert klinisk felt vil vi sammenligne udviklinger på tværs af de fire felter.

Projektorganisering

Projektet ledes af seniorforsker Sarah Wadmann.

Projektteamet består af forsker Amalie Martinus Hauge, seniorforsker Laura Emdal Navne og ph.d.-studerende Anna Brueckner Johansen.

Projektets internationale advisory board inkluderer:

  • Prof. Mette Nordahl Svendsen, Københavns Universitet
  • Prof. Stefan Timmermans, University of California, LA
  • Prof. Barbara Prainsack, Vienna University
  • Prof. Tiago Moreira, Durham University
  • Prof. Susi Geiger, University College Dublin
  • Prof. Vololona Rabeharisoa, CSI-Mines ParisTech

Projektgruppen samarbejder desuden med forskningsprojektet TRANSLATE, som ledes af Prof. Torben Hansen, Københavns Universitet, samt forskningsprojektet MeInWe, som ledes af Prof. Mette Nordahl Svendsen, Københavns Universitet.

Formidling