Ledelse og implementering
Sundhed
Ledelse og implementering, Sundhed
Amalie Martinus Hauge
Ledelse og implementering
Sundhed
Ledelse og implementering, Sundhed
Ekspertområder:
- Sygehuse,
- Organisering,
- Sygdom,
- Kommune og region,
- Rehabilitering,
- Styring,
- Fagprofessionelle,
- Hospitaler,
- Sundhedsledelse,
- Lægelig ledelse,
- Kræftbehandling,
- Personlig medicin,
- Hybrid ledelse,
- Patientforløb,
- Palliation,
- Døden,
- Livsforlængende behandling,
- Hjemmebehandling,
- Sundhedssociologi,
- Sundhedsvæsen

Arbejdsområder
Amalie Martinus Hauge arbejder med organisering og ledelse på sundhedsområdet med særligt fokus på hospitaler, kræftområdet, personlig medicin og prioritering i sundhedsvæsenet. Hun undersøger sammenhængen mellem organisering og opfattelser af god professionel praksis.
Et centralt spor i hendes forskning handler om overgangen mellem livsforlængende behandling og den sidste tid inden døden. I Sapere Aude-projektet Working at the Boundaries of Dying undersøger hun, hvordan sundhedsprofessionelle navigerer i grænselandet mellem aktiv behandling og palliation. Projektet kombinerer etnografiske studier fra kræft- og hæmatologiske afdelinger med analyser af etiske og organisatoriske dilemmaer omkring behandlingsophør og den “svære samtale”. Eksempelvis undersøger artiklerne One more round of chemo og Organizing to curb overtreatment beslutningstagning i den sidste tid i kræftforløb.
Et andet centralt forskningsområde er lægelig ledelse og de forandringer, som ledelsesreformen fra 2021 har medført på danske hospitaler. I artiklen The double nexus of clinical management og i rapporten Lægelig ledelse: Erfaringer og muligheder efter ledelsesreformen fra 2021 analyserer hun, hvordan indførelsen af ledende overlæger har ændret samarbejdsformer, ansvar og professionelle hierarkier. Studiet viser blandt andet, at reformen har styrket lægelig ledelse, men samtidig skabt behov for tydeligere mandat og rollefordeling.
Hun arbejder også med personlig medicin og prioritering af avancerede behandlinger. I flere videnskabelige artikler undersøger hun, hvordan nye kræftbehandlinger og avancerede behandlinger skaber etiske og fordelingsmæssige dilemmaer i sundhedsvæsenet. Artiklerne Strategies of Stratification og Regulating Diagnosis analyserer eksempelvis, hvordan adgang til personlig medicin reguleres, mens studiet Good conduct in a context of rationing undersøger, hvordan sundhedsprofessionelle håndterer fordelingsdilemmaer ved nye genterapier.
Hun har desuden arbejdet med udredning af kræft, rehabilitering, hjemmebehandling og stratificerede patientforløb. I rapporten Når behandlingen rykker hjem undersøger hun patienters og sundhedsprofessionelles erfaringer med subkutan hjemmebehandling og viser, hvordan nye behandlingsformer ændrer både patienters hverdagsliv og sundhedsvæsenets organisering.
Metoder
Amalie Martinus Hauge arbejder primært med kvalitative og etnografiske metoder. Hun anvender observationer, ”work and talk”, skyggemetoder, fokusgrupper og interviews til at undersøge ledelse, samarbejde og beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet.
Hendes forskning er ofte baseret på feltstudier i hospitalsafdelinger, hvor hun følger sundhedsprofessionelles arbejde tæt. I projekterne om kræftbehandling og livsforlængende behandling kombinerer hun analyser med inspiration fra sociologi og science and technology studies (STS) med organisatoriske og etiske perspektiver.
Derudover arbejder hun med litteraturstudier og policyanalyser, særligt i relation til prioritering, styring og professionelle roller i sundhedsvæsenet. Hendes metodiske tilgang er kendetegnet ved en tæt kobling mellem empiriske praksisstudier og teoretiske analyser af organisering og værdi.
Baggrund
Amalie Martinus Hauge er ph.d. i organisering på sundhedsområdet fra CBS’ Institut for Organisation, hvor hun var tilknyttet Center for Health Management. Hun blev ansat i Dansk Sundhedsinstitut – senere en del af VIVE – i 2010 og har siden arbejdet som forsker og seniorforsker i VIVEs sundhedsafdeling.
Hendes forskning er internationalt orienteret og publiceret i tidsskrifter som Social Science & Medicine, Sociology of Health & Illness og Social Studies of Science. Hun arbejder i krydsfeltet mellem medicinsk sociologi, organisationsforskning, professionsstudier og STS med særlig interesse for, hvordan styring, faglighed og patienthensyn forhandles i praksis.