Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien

Baggrund

Et flertal i Folketinget har ønsket en undersøgelse af en række beslutninger og deres indvirkning på samfundet og den enkelte borgers dagligdag som følge af covid-19-pandemien, der ramte Danmark i starten af 2020 og varede ind til 2022.

Formål

Formålet med evalueringen af den danske covid-19-håndtering er at samle læring og erfaring på en række centrale områder, så Danmark står bedre når den næste (sundheds-)krise rammer.

Resultater

Delrapport 1: Effekter af ikke-farmakologiske tiltag på smittespredning

Denne rapport finder, at flere ikke-farmakologiske tiltag har bidraget til at begrænse smittespredningen af covid-19-pandemien i Danmark, herunder indlæggelser og dødelighed. Effekten har dog i mange tilfældet varieret afhængigt af, hvordan og hvornår tiltagene blev indført, samt af befolkningens efterlevelse. Evidensen understreger, at ingen enkeltstående indsats har været tilstrækkelig, men at en koordineret pakke af tidligt iværksatte tiltag har været mest effektiv.

Læs delrapport 1

Delrapport 2: Økonomi og virksomheder, trivsel og indlæring og sygehusenes patientbehandling

Pandemien og pandemihåndteringen havde stor betydning for økonomien, trivsel og indlæring blandt børn og unge, og sygehusenes patientbehandling – dog med meget forskellige konsekvenser og varighed. Økonomien blev voldsomt påvirket af første nedlukning, men vendte i store træk hurtigt tilbage til et normalt leje henover sommeren 2020, og blev i langt mindre grad påvirket af de efterfølgende nedlukninger. Dette skyldtes formodentlig en kombination af mindre usikkerhed og en tilpasning til situationen under de senere faser. Trivsel- og indlæring blandt børn og unge blev påvirket under nedlukninger, men der ses også indikationer på længerevarende negative effekter på social trivsel og indlæring blandt nogle børn og unge.

På sygehusområdet blev den elektive aktivitet under den første nedlukning næsten halveret – hvilket var i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der ses dog også afledte effekter, blandt andet borgere, der undlod at søge læge af frygt for smitte eller uklarhed om adgangen til sundhedsvæsenet. Der opstod også områder med overkapacitet, hvor medarbejdere blev hjemsendt, eller ikke havde noget at tage sig til.

Læs delrapport 2

Delrapport 3: Værnemidler, vaccineindsats og samspillet mellem offentlige aktører

En central pointe på tværs af de tre temaer afdækket i delrapport 3 er, at Danmark i udgangspunktet var utilstrækkeligt forberedt på at håndtere en sundheds- og samfundskrise af det omfang som covid-19-pandemien udgjorde. Krisehåndteringen stillede store krav til de involverede aktører og synliggjorde et betydeligt behov for nye løsninger i forhold til samspillet om krisehåndtering og den praktisk gennemførelse af indsatser. Der var mange udfordringer undervejs, men evalueringen finder, at covid-19-håndteringen overordnet set lykkedes godt på tværs af de områder der belyses i delrapporten.

Læs delrapport 3

Delrapport 4: Tværgående læringspunkter og erfaringer

Evalueringen viser, at Danmarks håndtering af covid-19-pandemien overordnet set var vellykket på tværs af de undersøgte temaer. Myndighederne formåede at sætte en klar retning i en situation præget af stort tidspres og betydelig usikkerhed, og samarbejdet mellem centrale offentlige aktører fungerede generelt tilfredsstillende. Samtidig fremhæver evalueringen, at det positive udfald også skyldtes gunstige samfundsmæssige forudsætninger ved pandemiens begyndelse. Beslutninger og prioriteringer foretaget i perioder mellem kriser har stor betydning for samfundets robusthed, ikke mindst den høje grad af tillid.

Evalueringen peger dog også på forbedringspotentialer, herunder behovet for bedre forberedelse, tydeligere fasetænkning samt styrket tværfaglig og tværsektoriel inddragelse. Der bør desuden være øget opmærksomhed på de sociale konsekvenser af krisehåndtering og et tydeligere ansvar for systematisk opfølgning på særligt udsatte grupper.

Læs delrapport 4