10 skridt til bedre støttende indsatser for børn og unge i udsatte positioner
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet

I Danmark modtager omkring 6 procent af børn og unge i alderen 0-17 en social indsats. Lidt over halvdelen af disse børn modtager støttende indsatser (§ 32 i Barnets Lov – tidligere kendt som ’foranstaltninger’).
I dette projekt har vi spurgt børn og unge, forældre og fagprofessionelle om, hvilken viden de efterspørger, for at de støttende indsatser kan støtte og hjælpe børn, unge og familier i udsatte positioner til at få den bedst mulige hverdag.
10 sideordnede spørgsmål
Undersøgelsen peger på 10 sideordnede spørgsmål, som børn og unge, forældre og fagprofessionelle sammen har identificeret og prioriteret som de vigtigste at besvare, for at de støttende indsatser bedst muligt støtter og hjælper børn og unge i udsatte positioner.

Metode
Projektets metode er inspireret af James Lind Alliance-metoden. Først blev der indsamlet 134 spørgsmål fra målgrupperne: dels via en spørgeskemaundersøgelse til børn og unge, forældre til disse børn samt fagprofessionelle, der arbejder med målgruppen, og dels via kvalitative interviews.
Disse 134 spørgsmål blev dernæst analyseret, kategoriseret og på baggrund af en række prioriteringskriterier skåret ned til 24 spørgsmål.
Den endelige udvælgelse af de 10 vigtigste spørgsmål til forskningen er blevet drøftet og besluttet af unge, forældre og fagprofessionelle på en fælles workshop.
Se video om udgivelsen og dens proces
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børn livUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd