Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 1. APR 2022
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie

Abducting children abroad: gender, power and transnational mobility in immigrant family conflicts

Udgivelsens forfattere:

  • Anika Liversage
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie
Arkivfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Det kan i en skilsmissekonflikt være afgørende for henholdsvis moren og faren, om barnet befinder sig i Danmark eller et andet land.
Download udgivelsen Gå til artiklen om bortførelser af børn
Download udgivelsen Gå til artiklen om bortførelser af børn
  • Anika Liversage

    Professor MSO

    33 48 08 57
    ani@vive.dk

Det sker i sjældne tilfælde, at indvandrermænd bortfører deres børn til udlandet i forbindelse med ægteskabelige konflikter. Denne artikel bygger på interview med indvandrerkvinder, hvis mænd bortførte deres børn, og den viser, hvordan både mænd og kvinder kan forsøge at bruge børns mobilitet over grænser til at vinde en konflikt over deres (eks)partner. Det styrker kvinder, når konflikten foregår i Danmark, men styrker mændene, hvis de kan flytte konflikten til deres oprindelseslande.

Forskning viser, at når børn bortføres af en forælder, sker det altovervejende som led i en familiekonflikt, for eksempel når et par er gået fra hinanden. Det sker også primært i familier, hvor én eller begge forældre har udenlandsk baggrund.

I en del af tilfældene bortfører mænd børn til Mellemøsten – og dermed til lande, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med. Det kan gøre det meget vanskeligt for myndighederne at hjælpe kvinder med at få deres børn tilbage til Danmark.

Denne artikel bygger på biografiske interviews med fem indvandrerkvinder med mellemøstlig baggrund, der alle oplevede at få deres børn bortført til udlandet. Artiklen belyser den store betydning, som det geografiske rum har for, hvor meget magt henholdsvis mænd og kvinder er i stand til at udøve i en ægteskabelig konflikt. Her kan børn blive brugt som brikker i et magtspil, fordi deres placering i det ene eller det andet land kan afgøre, hvor stærkt de to parter står i forhold til hinanden, og dermed hvem der ender med at få sin vilje i konflikten.

Konklusioner

I Danmark bliver kvinderne styrket af både lovgivning og strukturer på arbejdsmarkedet og i velfærdsstaten. Denne styrkede position kan medvirke til, at nogle indvandrerkvinder i dårlige ægteskaber ønsker skilsmisse fra deres mænd.

For at forhindre skilsmisse – eller alternativt straffe kvinder for at forlade dem – viser interviewene, hvordan mænd kan forsøge at ændre spillets regler ved at flytte den ægteskabelige konflikt udenlands. Det kræver dog, at de kan få deres børn ud af Danmark, uden at mødrene aner uråd, da mødrene ellers kan få hjælp fra de danske myndigheder.

Lykkes det mændene at få deres børn til Mellemøsten, bliver mændene i stand til at stille krav til kvinderne på helt nye måder. Det kan for eksempel være krav om, at kvinderne opgiver skilsmisse og dansk opholdstilladelse og vender tilbage til ægteskabet som en ”lydig hustru”. Hvis de ikke gør det, kan mændene true med at afbryde kvindernes kontakt med deres børn.

En vej for kvinderne kan være at gøre, som manden kræver. En anden vej er at nægte og tage kampen op. Det kan dog kræve mange ressourcer og stort mod af kvinderne, hvis det skal lykkes dem at ”gen-bortføre” deres børn fra mellemøstlige lande, fordi kvinderne ikke kan få hjælp og støtte af myndighederne i disse lande.

Udgivelsens forfattere

  • Anika Liversage

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Offerfonden
  • Publiceret i

    Violence Against Women
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev