Ageing international labour migrants

Mønsteret i arbejdsmigration hænger tæt sammen med, hvordan økonomien udvikler sig i forskellige af verdens lande. Ser man på Europa, var der for eksempel i 1950erne og 1960erne en arbejdsmigration fra Sydeuropa til lande i det nordlige Europa, hvor økonomien voksede. I 1960erne og starten af 1970erne blev det mønster efterfulgt af – primært ufaglært - arbejdsmigration fra lande som Tyrkiet, Pakistan og Marokko.

Selvom man dengang formodede, at arbejdsmigranterne senere ville rejse tilbage til deres oprindelseslande, er mange af dem blevet og bliver nu gamle i de lande i det nordvestlige Europa, hvor de har boet i årtier.

Ser vi på lande som USA og Canada, går arbejdsmigrationen længere tilbage i tid. Studier af for eksempel ældre migranter med rødder i Mexico inkluderer dermed ofte både arbejdsmigranter, der er kommet som voksne, og indvandrere, som kom til landet som børn. Også i det globale syd har der været arbejdsmigration. Her er der dog kun lavet få studier om situationen, når migranterne bliver gamle.

Litteraturen om arbejdsmigration og aldring er både meget bred og metodisk varieret, ligesom den trækker på en lang række forskellige perspektiver. Hvor nogle studier for eksempel ser på, hvad der kan bidrage til god aldring blandt gamle arbejdsmigranter, undersøger andre studier de udfordringer, de aldrende arbejdsmigranter har.

Her kan man eksempelvis se, at mange arbejdsmigranter lider af ensomhed i alderdommen. En del lever også i fattigdom, både fordi ufaglært arbejde har givet begrænsede muligheder for at spare op, og fordi pensionsregler i en del værtslande ikke tilgodeser ældre migranter. Atter andre studier omhandler sundheds- og ældreområdet og undersøger forhold omkring såvel sygdom (inklusive forekomsten af demens) som særlige behov for omsorg i livets sene år.

Dette kapitel indgår i håndbogen ’Handbook on Migration and Ageing’, der er redigeret af Sandra Torres og Alistair Hunter. Bogen indgår i bogserien ”Elgar Handbooks in Migration”.