Anbragte børn og unge

Der er ikke tvivl om, at de anbragte børn og deres forældre som udgangspunkt har særdeles dårlige levekår og livsvilkår i øvrigt, uanset hvilke variable man studerer. Det vil sige, at næsten samtlige risikable opvækstfaktorer forekommer i børnenes hjemmemiljø.
•11-årige anbragte børns familier er demografisk kendetegnet ved faktorer, som gør forældreopgaven vanskeligere og børnenes situation mere udsat end sædvanligt, herunder unge forældreskaber, ene-forældreskaber, omskiftelig familiesammensætning, mv. Hertil kommer forældres dødsfald.
•Socioøkonomisk har familierne en markant overforekomst af marginalisering og fattigdom. Forældrene er tabt i uddannelsessystemet så langt bagud, at der desuden skal ganske store anstrengelser til at ændre på den sociale eksklusion
•En stor andel af de anbragte børns forældre har diagnoser, der må antages at forringe deres overskud til at være forældre. En overforekomst af misbrug inden for forældregruppen reducerer også mulighederne for at passe på børnene og organisere et acceptabelt hverdagsliv for dem.
•Der er en betydelig overforekomst af forældre som er/har været i fængsel, hvilket både betyder fravær af forældre og sandsynligvis påvirkning af børnene med antisociale normer.
•Der er en stor gruppe af anbragte børns forældre, der selv som børn har været anbragt uden for hjemmet og som konsekvens heraf formodentlig har færre forbilleder for deres forældreskab, når de selv bliver forældre.
•Børn, der blev anbragt før 2003 dataindsamlingen, har ikke en anderledes familiebaggrund i 2007. Det betyder, at deres familiebaggrund ikke har udviklet sig positivt i de år, barnet har været anbragt uden for hjemmet.