Rikke Fuglsang Olsen

Kvalitet i anbringelser på børne- og ungehjem er en kompleks størrelse, som opstår i samspillet mellem de strukturelle rammer, den faglige og pædagogiske praksis samt de resultater, indsatsen skaber for børnene og de unge.

Der er indikationer på, at borgeres livskvalitet og boligsituation forbedres i årene efter ændringer i deres velfærdsindsatser – konkret at de er blevet flyttet til en nyt botilbud. Rapporten peger på, at registerbaserede mål for flytninger og sygehuskontakter er egnede datakilder til at følge borgeres udvikling over tid.

Den ordinære behandling for stofmisbrug når ofte ikke de mest udsatte voksne. VIVE har evalueret en model med fremskudt stofbehandling, hvor kommuner og civilsamfund samarbejder om at gøre hjælpen mere tilgængelig. Den fremskudte stofbehandling når de mest udsatte voksne ved at bringe indsatsen tæt på borgerne og skabe tillid gennem fleksible, opsøgende og individuelt tilpassede tilgange.

Børn, der har søskende med handicap, og deres forældre opnår positive resultater i forhold til forbedring af deres kommunikation og trivsel, når de gennemfører det korte forebyggende kursus ’SIBS’, som er udviklet i Norge. Resultatet bygger på erfaringer fra 13 danske kommuner, der med succes har implementeret og afprøvet SIBS i perioden 2022-2024.

Hvad påvirker børne- og ungerådgiveres vurderinger og beslutninger i sociale børne- og ungesager? VIVE har samlet viden fra de nordiske lande.

Børn inddrages i højere grad i sagsbehandlingen i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Til gengæld har mange forældre fortsat oplevelsen af, at forløbet hos de familieretlige myndigheder ikke bidrager til bedre forældresamarbejde. Det viser VIVEs undersøgelse, der løbende har fulgt forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder efter oprettelsen af Familieretshuset i 2019.

Mennesker med handicap oplever stadigvæk barrierer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De har lavere livskvalitet og er mere ensomme. Især mennesker med større psykiske handicap er en udsat gruppe.

Helhedsorienteret sagsbehandling, der inddrager hele barnets, den unges og familiens situation og hverdagsliv, er afgørende for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Det bliver generelt fremhævet i publikationer på området, viser VIVEs videnskortlægning om kvalitet i den kommunale sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Har man som barn eller ung været anbragt, står man som 18-årig med langt svagere forudsætninger for at træde ind i voksenlivet end sine jævnaldrende, der ikke har været anbragt. Bagagen af negative hændelser under opvæksten sætter dybe spor i de unges trivsel og gør det vanskeligere for dem at stå på egne ben. Værst ser det ud for unge, der først er anbragt, efter de er fyldt 15 år.

Rapporten kortlægger 81 studier af integrationsindsatser rettet mod børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Langt størstedelen af indsatserne er gennemført i udlandet, men en stor del af dem er også relevante i en dansk sammenhæng. Gennemgangen af studierne peger overordnet på, at det er vigtigt at inddrage og understøtte forældrene, når det gælder integrationsindsatser rettet mod børn og unge.

Dette notat indeholder oversigtstabeller om antallet af anbragte børns skolepauser i grundskolen og længden på skolepauserne i kalenderdage. Oversigtstabellerne er bestilt og finansieret af Egmont Fonden.

Notatet indeholder analyser af fremmedadopterede børn og unge, fordi der knytter sig en række særlige problemstillinger hertil. Disse forhold kan få betydning for ens livsmuligheder, og derfor er det væsentligt at beskrive dem mere systematisk, da der mangler opdateret viden på området i dansk sammenhæng. Notatets formål er at præsentere mange af de kvantitative analyser, der ligger til grund for VIVE-rapporten ”At vokse op som adopteret i Danmark”.

Denne rapport undersøger, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark med særligt fokus på fremmedadopterede– dvs. adoptioner, hvor barnet ikke havde noget slægtskab eller anden relation til adoptivforældrene forud for adoptionen. Den belyser både adopterede børn og unges opvækstbetingelser og deres situation som unge voksne i Danmark. Undersøgelsen trækker på registeroplysninger og på interviews med adopterede unge voksne og voksne fra årgangene 1989-1994, og deres forældre.

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Fokus er på en specifik form for udsathed og konkrete overgreb, hvilket i høj grad er motiveret af resultaterne fra tidligere analyser på 15-årige anbragte. Vi har derfor ønsket at undersøge, hvilke konkrete overgreb tidligere anbragte har oplevet, og i hvilket omfang overgrebene hænger sammen med karakteristika i forhold til anbringelsesforløb.

Rapporten giver omfattende og detaljeret viden, om hvilke risikofaktorer, man i et forebyggelsesperspektiv skal være opmærksom på, når man vil identificere unge, der kan have gavn af kriminalitetsforebyggende indsatser. Samtidig fremhæves de beskyttende faktorer, som kan bidrage til at holde unge fra kriminalitet. Og endelig viser rapporten, hvor vanskeligt det er med stor sikkerhed at forudsige, hvem der faktisk ender med at blive kriminel.

Mens de fleste unge i Danmark trives og klarer sig godt, så er der stadig en stor gruppe af unge, hvis hverdag er domineret af en række udfordringer: De har ikke samme muligheder som andre unge, og deres potentiale bliver ikke udnyttet. Denne antologi belyser hvilke tidlige faktorer der har betydning for børns udvikling til tidlige voksne. Antologien spænder over kapitler omkring betydningen af forældreopdragelse, betydningen af uddannelse til risiko for kriminalitet og brug af rusmidler.

Denne undersøgelse fra SFI tegner et portræt af danske børn af fængslede. Mellem 5 og 6 procent af en børneårgang oplever i løbet af deres opvækst, at far eller mor kommer i fængsel, og de vokser op under meget forskellige vilkår, viser undersøgelsen. Fælles for dem er dog, at de er langt mere udsatte end børn generelt.

Som ung voksen har tidligere anbragte børn dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt. Det viser rapporten fra SFI om langtidsvirkningerne af at have været anbragt udenfor hjemmet som barn.

Rapporten sammenfatter nyere dansk, nordisk og engelsk forskning på anbringelsesområdet og giver et ajourført billede af anbragte børns og unges liv. Konklusionen er, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på stort set alle målte parametre (skolepræstation, helbred og trivsel). Anbragte børn har desuden langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne. Især de børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er udsatte.

Resultaterne i denne artikel viser, at opvækst i en familie med handicap øger risikoen for en række psykosociale udfordringer i voksenlivet, som eksempelvis øget risiko for ensomhed og lavere trivsel.

Når man er vokset op med forældre og/eller søskende med handicap, er der en øget statistisk sandsynlighed for, at man selv har et handicap, at få en partner med et handicap og at have et barn med handicap. Derfor er der behov for mere viden om støttebehov hos familierne, så man sikrer, at børnene får samme muligheder som andre børn.

Psykiske problemer har en afgørende betydning for mange tidligere anbragte unges veje gennem uddannelsessystemet. Særligt unge, der også har andre problemer, som for eksempel hjemløshed og misbrug, får ikke fodfæste i uddannelsessystemet. Det er konklusionen i denne videnskabelige artikel, som bygger på omfattende data, der er indsamlet løbende blandt anbragte unge født i 1995.

Uddannelsesforventninger til anbragte børn har betydning for deres faglige præstationer, men blandt andet børnenes kognitive evner betyder mere for, hvordan de præsterer i dansk og matematik. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af forholdet mellem læreres og plejemødres forventninger og anbragte børns præstationer. Denne videnskabelige artikel beskriver undersøgelsen og præsenterer også en ny model, som kan anvendes til at undersøge forholdet mellem forventninger og præstationer.

This study uses Danish registry data on the 1993–6 birth cohorts to examine whether paternal imprisonment affects adolescents’ charge rates over and above their fathers’ criminality and socioeconomic background factors.

Flere anbragte unge har skoleudfordringer sammenlignet med deres jævnaldrende. Anbragte børn i udskolingen har flere skoleskift end deres ikke-anbragte jævnaldrende.

Flere anbragte unge har skoleudfordringer sammenlignet med deres jævnaldrende. Det viser dette notat, som belyser tidligere anbragte fra årgang 1995's skoleforløb og deres uddannelsesstatus.

Bortadoption uden samtykke er en alvorlig sag. Derfor skal dokumentationen være på plads. Det er den ikke i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, skriver fire VIVE-forskere i denne kronik, der er blevet bragt i Jyllands-Posten.

Der ligger altid en tragisk historie bag en tvangsadoptionssag. Men debatten bliver ofte for følelsesladet og i virkeligheden glemmer dem, det handler om, børnene. Vi ved faktisk en del om, hvad det betyder for børn, der bliver bortadopteret.

Arbejdet for at give anbragte børn og unge en bedre tilværelse kan ikke kun bæres af gode intentioner. Det skal bygge på solid viden. Hvis vi står på den eksisterende viden og hele tiden udbygger den, så skaber vi det bedste fundament for reelt at forbedre børnenes chancer i livet. Det skriver Signe Frederiksen og Rikke Fuglsang Olsen, forskere ved VIVE, i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

Et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden vil i praksis minde om en børnedomstol. Der er intet, der tyder på, at sådan et nævn vil mindske kriminaliteten. Snarere tværtimod, påpeger tre VIVE-forskere i en artikel, der har været bragt i Altinget.

SFI’s undersøgelse om anbringelser viser, at en stor gruppe udsatte unge får hjælp meget sent. De bliver anbragt meget sent og ofte kortvarigt – og de har det ikke godt: Næsten hver tredje af disse unge har forsøgt at begå selvmord. Denne artikel har været bragt som et debatindlæg om mistrivsel blandt anbragte børn og unge i Altinget 9. maj 2017.

Forskerne bag undersøgelsen ”At vokse op som adopteret i Danmark” fortæller om udvalgte resultater fra projektet.

Forskerne bag undersøgelsen ”At vokse op som adopteret i Danmark” fortæller om udvalgte resultater fra projektet.

Når nye tal fra SFI viser, at 28 procent af anbragte unge har forsøgt selvmord, er der brug for mere fokus på trivsel og livskvalitet hos anbragte. Artiklen har været bragt som kommentar i Altinget 25. april 2017.

Der har i den senere tid igen været debat om anbragte børn og unge og typen af anbringelse. Familiepleje bliver fremstillet som den rigtige løsning, fordi forskningen har vist, at børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder ofte klarer sig dårligere. Men debatten er forsimplet, og der er brug for en række meget væsentlige nuancer. En kortere udgave af indlægget har været bragt i Politiken.

Et nyt inspirationskatalog beskriver 15 integrationsindsatser, der er målrettet børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, og som har vist gode resultater. De 15 indsatser vurderes til at være de mest lovende af i alt 81 indsatser, som VIVE har kortlagt i en ny rapport. Målet med kataloget er at skabe overblik over den bedste viden på området og at inspirere kommuner og praktikere i deres arbejde.