Opfølgende undersøgelse af boligsituation og livskvalitet for borgere, der er flyttet uden samtykke

Den offentlige sektor står over for et stigende pres for at levere velfærd af høj kvalitet under vanskelige økonomiske vilkår. Udgifter og krav til den offentlige service er stigende, mens kommunernes økonomi er udfordret. Der er derfor behov for nye og mere effektive måder at organisere og levere velfærd på, som både understøtter kvalitet og imødekommer borgernes forventninger. Som led heri er Frikommuneforsøg II blevet gennemført, og ’Flytteforsøget’ er et af de projekter, der er blevet afprøvet. Forsøget går ud på, at seks kommuner selv kunne organisere og gennemføre flyttesager for borgere, som ikke kunne give informeret samtykke til flytning på grund af betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. VIVE evaluerede ’Flytteforsøget’ i 2021.

Evalueringen fra 2021 og anden forskning har primært fokuseret på de kortsigtede virkninger af ændrede velfærdsydelser. Der mangler derfor viden om virkningerne på længere sigt, blandt andet i forhold til borgernes udvikling. Dertil kommer, at der også er begrænset viden om registerbaserede opfølgningsmål, der er velegnede til at undersøge udviklingen i livskvalitet og boligsituation blandt borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.

På denne baggrund er formålet med denne opfølgende undersøgelse at undersøge udvikling i boligsituation og livskvalitet for borgere, der indgik i evalueringen af ’Flytteforsøget’ under Frikommuneforsøg II. En central del af projektet er også at vurdere, i hvilke henseender og på baggrund af hvilke datakilder man meningsfuldt kan følge op på udviklingen for borgere, der modtager ændrede velfærdsydelser.  

Metoder

Undersøgelsen bygger på en registerbaseret beskrivelse af 36 borgere, hvilket svarer til 56 procent af de borgerne, som blev flyttet til et nyt botilbud under Frikommuneforsøg II. Desuden bygger undersøgelsen på kvalitative interviews i 7 af de 36 borgercases. For hver borger gennemføres interviews med henholdsvis én pårørende og én pædagogisk personale, der kender borgeren.