Anbringelser af børn

For ca. halvdelen af de børn, der anbringes uden for hjemmet, betegnes anbringelsens resultat som positivt. Kriteriet for et positivt resultat er blandt andet, at barnet under anbringelsen har udviklet positive relationer til en eller flere voksne på anbringelsesstedet.
Anbringelsesstedets faglige og menneskelige kvaliteter har afgørende betydning for resultatet. Hvis barnet ikke føler sig elsket eller i det mindste ønsket det sted, hvor det bor, er resultatet mere usikkert.
Sagsbehandlerens største indsats ligger i at finde det rigtige anbringelsessted, at etablere en kontakt eller et samarbejde med forældrene og at undersøge barnets holdning til anbringelsen (herunder at informere barnet om, at anbringelsen vil finde sted).
Sagsbehandlerne har størst succes med det første punkt. Indtrykket er, at sagsbehandlerne ved mere om anbringelsesstedet end om det barn, der skal anbringes. 10 af undersøgelsens 23 børn har haft en samtale med deres sagsbehandler.
Samarbejdet med forældrene går bedst, når forældrene fra starten er enige i, at der er et problem, de har brug for hjælp til at få løst.
23 børnesager fra fem forskellige kommuner er baggrund for bogens analyser.
Der er foretaget interview med børnene selv, med deres forældre, med sagsbehandlerne og med plejeforældre eller ansatte på de institutioner, hvor børnene er anbragt.