Rapport 29. AUG 2013
Bedre overgange for udsatte unge
Udgivelsens forfattere:
- Stine Tankred Luckow
- Turf Böcker Jakobsen
- Anders Posselt Langhede
- Jan Hyld Pejtersen
Socialområdet
Børn, unge og familie
Socialområdet, Børn, unge og familie
Denne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’. Initiativet er iværksat af Socialstyrelsen for at støtte anbragte og tidligere anbragte unge til at opnå et bedre og mere stabilt ståsted indenfor uddannelse og beskæftigelse.
Evalueringen samler de foreløbige erfaringer fra fire forsøgskommuner, hvor man med afsæt i en særlig samarbejdsmodel samler relevante fagpersoner, fx fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet, omkring det samme bord, og hvor den unges egen deltagelse og ønsker for fremtiden står centralt. Forsøgskommunerne er Fredericia, Gentofte, København og Roskilde.
Om end kommunernes erfaringer med samarbejdsmodellen endnu er spæde, viser evalueringen, at der i den tidlige fase er lagt vigtige byggesten til på sigt at opnå bedre overgange for de unge. De interviewede fagpersoner giver udtryk for, at der arbejdes mere koordineret, målrettet og med et øget fokus på de unge ønsker og kompetencer som udgangspunkt for indsatsen.
Evalueringen bygger på fokusgruppeinterview og individuelle interviews med fagpersoner i de fire kommuner og med anbragte eller tidligere anbragte unge.

Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd