Jan Hyld Pejtersen

VIVE har undersøgt udbredelsen af ansættelsesklausuler blandt virksomheder på det private arbejdsmarked. Undersøgelsen afdækker også, om udbredelsen er blevet reduceret, siden loven om ansættelsesklausuler blev indført i 2016.

VIVE har foretaget en undersøgelse, der vurderer omfanget af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping. Det gælder knap hver fjerde af de virksomheder, analysen omfatter.

Denne undersøgelse kortlægger 10 tværkommunale rekrutteringssamarbejder. Samarbejderne understøtter virksomhedernes mangel på arbejdskraft ved at opkvalificere ledige jobparate, så de i højere grad matcher virksomhedernes efterspørgsel.

Den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning har mange forskellige delmål. Det er dog alligevel lykkedes at dække en stor andel af målene via Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilgede forskningsprojekter, Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets forskningspuljer samt det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs forskningsportefølje.

Medarbejdere, der har fået en arbejdsskade, risikerer potentielt at få en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet skyldes ventetider i forbindelse med selve arbejdsskadesagen og i sundhedssektoren kombineret med manglende koordinering mellem især sygedagpenge- og arbejdsskadesagen. Det gør det vanskeligt for den tilskadekomne at overskue og forstå sin sag.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere steg under corona-krisen, men er nu faldet igen. Sygefraværet er dog fortsat betydeligt højere end før corona-krisen.

Projekt Trædesten er en beskæftigelsesindsats for udsatte ledige, hvor et kerneelement er et ophold i en socialøkonomisk virksomhed, som kan udvikle borgernes faglige og sociale kompetencer. Evalueringen viser, at borgerne i projekt Trædesten har bedre beskæftigelsesresultater end borgerne i den ordinære kontrolindsats. Men effekten er kun statistisk signifikant for mænd.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere steg under corona-krisen. På tværs af landets kommuner er fraværet dog fortsat med at stige også efter corona-krisen. Sygefraværet er fortsat højere øst for Storebælt end vest for.

Vi har identificeret 15 faktorer, der kan øge risikoen for at blive udsat for arbejdsrelateret fysisk vold. Fire faktorer er relaterede til medarbejdernes individuelle karakteristika, fem faktorer er relaterede til medarbejdernes beskæftigelsesforhold, og seks faktorer er relaterede til medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø.

Farmakonomer på private apoteker har generelt en lavere grad af indflydelse og forudsigelighed i deres arbejde end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Samtidig har de en høj grad af både stress og konflikt mellem arbejdsliv og familieliv. Ifølge farmakonomerne afhænger deres arbejdsvilkår af konkurrencesituationen og bemandingen på det enkelte apotek.

Når personer kommer alvorligt til skade, skal de sikres en fornuftig godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. VIVE har undersøgt, hvordan arbejdsskadeerstatninger påvirker disse personers arbejdsudbud. Rapporten gennemgår den internationale litteratur på området, og den viser generelt, at erstatningerne reducerer de tilskadekomnes arbejdsudbud.

7,8 procent af danske lønmodtagere er blevet udsat for mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. 2,8 procent har været udsat for seksuel chikane. Det viser VIVEs spørgeskemaundersøgelse om krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Mange ansatte betjente i politiet og Kriminalforsorgen oplever voldsomme hændelser på deres arbejde. En del af dem udvikler psykiske belastningsreaktioner som PTSD, depression og angst.

Psykiske belastningsreaktioner er mere udbredt blandt fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente end blandt politibetjente. Det viser de første resultater fra projektet om belastningsreaktioner, som VIVE gennemfører for Justitsministeriet.

Når man måler over en kortere tidsperiode, havde det ingen effekt på borgernes beskæftigelsessituation, at Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune arbejdede tættere sammen om borgernes ressourceforløb. Både borgere og ansatte ser dog store fordele ved det tætte, uformelle samarbejde på tværs af forvaltningerne. Det viser VIVEs undersøgelse af Københavns Kommunes indsats for at øge effekten af ressourceforløb.

Der findes ingen simple veje til at nedbringe sygefravær på arbejdspladser. En litteraturgennemgang af dansk og international litteratur viser dog, at visse terapeutiske indsatser kan have en positiv effekt, men til gengæld er der ingen evidens for, at indsatser med fokus på motion er virksomme. Der findes heller ikke entydig evidens for særligt virksomme indsatser til at fastholde sygemeldte arbejdere.

Danske kommuner benytter sig i stigende grad af en særlig feedback-metode for at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder ved sociale indsatser. Men den såkaldte Feed-back-Informed Treatment FIT havde ingen effekt – hverken på borgernes trivsel eller andre effektmål – da Københavns Kommune i et forsøg brugte FIT ved bostøtteindsatser. Det viser VIVEs evaluering af forsøget.

I denne rapport præsenteres en fælles typologi og måleredskab, som kan indkredse ”lovende praksis”. Lovende praksis forstås her som praksis, hvor der ikke er sikker viden om resultaterne på nuværende tidspunkt, men som alligevel har en særligt stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.

Der er stor forskel på de indsatser, der indgår i evalueringen af handlingsprogrammet ”Lige Muligheder”. Den overordnede konklusion er dog, at indsatserne giver et tiltrængt socialt frirum for udsatte børn og unge. Til gengæld ser det generelt ikke ud til, at indsatserne får de unge i arbejde eller ind på en uddannelse, selv om det ofte er formuleret som et eksplicit mål. Det ser heller ikke ud til, at kvaliteten af en indsats nødvendigvis er afgørende for, om indsatsen videreføres.

Denne rapport er en evaluering af fire efterværnsinitiativer under Efterværnspakken, som er igangsat af Socialstyrelsen i forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014.

SFI har i forbindelse med Socialstyrelsens projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år evalueret tre behandlingsmodeller. Der er tale om U-turn (udviklet i København), U18 (udviklet i Aarhus) og Multi Systemic Therapy – Substance Abuse (udviklet i USA). Fælles for de tre modeller er, at de ikke kun arbejder med rusmiddelforbruget, men også med andre forhold i de unges liv.

SFI har evalueret et metodeudviklingsprojekt, som havde som formål at udvikle en socialfaglig metode til at arbejde med udadreagerende borgere med demens og herigennem dels øge trivslen hos borgeren, dels forbedre det psykosociale arbejdsmiljø hos medarbejderne.

Denne videns- og erfaringsopsamling giver for første gang i Danmark et sammenfattende billede af, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om efterværn i Skandinavien, Storbritannien og USA. Hensigten med denne rapport er at fremhæve tendenser og udfordringer i arbejdet med efterværn, så praktikere og fagfolk på alle niveauer har et afsæt for at diskutere, hvordan efterværnsarbejdet i Danmark bedst muligt kan tilrettelægges.

VIVE Campbell giver med ny udgivelse et overblik over eksisterende forskning om effekten af forskellige former for myndighedstiltag til at forbedre arbejdsmiljøet, blandt andet i forhold til at forebygge skader og ulykker. Ved hjælp af et såkaldt ”evidence and gap map (EGM)” får læseren et visuelt overblik over tilgængelige effektstudier inddelt efter typen af tiltag (for eksempel tilsyn) og typen af udfaldsmål (for eksempel arbejdsskader).

Arbejdstagere med lange arbejdstider har øget risiko for at udvikle hjertesygdom og infektioner, der kræver hospitalsbehandling. Lange arbejdstider er også en risikofaktor for at udvikle diabetes, muskelskelet-besvær eller blive udsat for en arbejdsulykke, omend sammenhængen er svagere. De lange arbejdstider er dog ikke en risikofaktor for generel dødelighed.

Vi har testet en skala til måling af virksomhedens sociale kapital. Skalaen er baseret på spørgsmål om tillid blandt medarbejdere og ledelsen samt spørgsmål om retfærdighed på arbejdspladsen. Rasch-analysen viste, at skalaen har god begrebsvaliditet.

Undersøgelsens observationer viser en moderat association mellem lange arbejdsdage og begyndende symptomer på depression i Asien og en lille association i Europa.