Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 14. JUN 2022
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie

Betydningen af HOME-START familiekontakt

- En kvalitativ evaluering af HOME-START i Tønder

Udgivelsens forfattere:

  • Pernille Skovbo Rasmussen
  • Sigrid Trier Grønfeldt
  • Astrid Rosenberg
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Forældre oplever at det er en stor hjælp, når den frivillige familieven giver opmærksomhed til børnene.
Download udgivelsen Download evalueringen
Download udgivelsen Download evalueringen
  • Pernille Skovbo Rasmussen

    Chefanalytiker, ph.d., cand.scient.soc.

    41 39 35 09
    pera@vive.dk

Småbørnsfamilier i sårbare situationer har glæde af frivillige familievenner, der hjælper med støttende samtaler og praktisk hjælp. Det viser en kvalitativ evaluering, som VIVE har foretaget af frivilligindsatsen HOME START med udgangspunkt i lokalafdelingen i Tønder.

HOME-START er en frivillig organisation, hvor frivillige familievenner støtter småbørnsfamilier, der står i en vanskelig livssituation. De frivillige familievenner hjælper typisk familierne med venskabeligt samvær med børn og forældre, støttende samtaler og omsorg samt praktiske gøremål et par timer om ugen. HOME-START tilbydes aktuelt i 15 kommuner fordelt rundt i landets fem regioner.

Denne kvalitative evaluering er sat i gang af HOME-START

Landssekretariat med økonomisk støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Formålet er at udbrede viden om HOME-START og afdække HOME-STARTs betydning for familier og frivillige familievenner.

Evalueringen bygger på erfaringer fra lokalafdelingen i Tønder, hvor HOME-START systematisk har indhentet trivselsbesvarelser fra familierne både før og efter modtagelse af HOME-START støtten.

Resultater

Behov og ønsker hos familien samt match og personlig kemi mellem familie og frivillig familieven har blandt andet indflydelse på, hvilken form for støtte, familien modtager. Familierne, som har medvirket i evalueringen, oplever derfor forskelligt udbytte af HOME START indsatsen. Udbyttet kan for eksempel både bestå i afgrænset hjælp for en periode, eller støtten kan udvikle sig til en nær social relation, der i flere tilfælde fortsætter efter støtteperioden.

Forældre får pusterum og voksenkontakt

Nogle forældre oplever en stor hjælp og støtte, når den frivillige familieven kan give opmærksomhed til børnene en dag om ugen. Mens familievennen er sammen med børnene, kan forældrene få et pusterum eller få klaret praktiske gøremål, hvor de genvinder overskud til at være sammen med deres børn. Andre forældre er især glade for at have en samtalepartner og kontakt til andre voksne, som kan støtte dem i forældrerollen eller hjælpe til med børnenes trivsel og udvikling. Støtten fra familievennen kan også i nogle tilfælde medvirke til, at forældrene bedre kan fastholde job eller uddannelse og eksempelvis vende godt tilbage til hverdagen uden for hjemmet efter eksempelvis barsel eller en sygemelding.

Frivillige oplever mening og nytte med indsatsen

De frivillige familievenner giver udtryk for, at de selv får et positivt udbytte af at støtte de pressede familier. For eksempel oplever mange, at deres indsats giver en god følelse af at være til nytte, og for nogle frivillige familievenner udfylder HOME-START et tomrum i hverdagen eller giver dem et meningsfuldt afbræk.

Metode

Evalueringen består af en empirisk, kvalitativ og afgrænset interviewundersøgelse med udvalgte involverede parter i HOME-START Tønder, herunder otte familier, som har modtaget HOME-START støtte i løbet af 2021, seks frivillige familievenner, som har ydet eller fortsat yder HOME-START støtte, en koordinator fra Tønder lokalafdeling samt to kommunale repræsentanter fra Tønder Kommune, som aktuelt samarbejder med HOME-START lokalafdeling i Tønder. Derudover bygger evalueringen også på 22 familiers besvarelser af WHO-5 trivselsindekset, der består af fem spørgsmål om mental sundhed og trivsel.

Udgivelsens forfattere

  • Pernille Skovbo RasmussenSigrid Trier GrønfeldtAstrid Rosenberg

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    HOME-START Landssekretariat
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev