Sigrid Trier Grønfeldt

Social eksklusion er langt fra en statisk tilstand: Menneskers vilkår, muligheder og ressourcer kan ændres over et livsforløb og bringe dem tættere på – eller længere væk fra – samfundets fællesskaber.

Den familieretlige reform har forbedret inddragelsen af børns perspektiv i de familieretlige sager. Forældrene oplever dog i mindre grad at få hjælp til at håndtere deres problemer.

Der er ingen forskningsmiljøer i Danmark med hverken specifik eller eksplicit fokus på bolig og livskvalitet, men der findes mange forskere på tværs af forskningsinstitutioner og fagligheder, som beskæftiger sig med emnet. Det viser denne undersøgelse, der ser på, hvilke forskere i Danmark der beskæftiger sig med livskvalitet i det byggede miljø.

Fagprofessionelle kan hjælpe mennesker, der kommer fra hjemløshed, til at finde sig til rette og føle sig hjemme i egen bolig, men det kræver fleksibilitet og individuelt tilpassede indsatser. Det viser en ny rapport med teori og eksempler fra praksis om, hvordan borgere kan støttes i overgangen fra hjemløshed til eget hjem.

Denne rapport viser, at oplevelser med sexistiske hændelser er udbredt blandt danske ph.d.-studerende – særligt blandt kvinder – og at det kan have konsekvenser for både fastholdelse i forskerkarriere og sundhed.

Unge med dobbeltdiagnoser oplever sig mødt og grebet i psykiatrien af en ungemedarbejder, der har tilstrækkelig med tid, fleksibilitet og blik for det hele menneske. Det viser erfaringer fra et udviklingsprojekt i Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) under Region Hovedstadens Psykiatri.

Det kræver tværgående beslutningskompetence, vidensdeling og psykologisk tryghed, hvis borgere med psykiske vanskeligheder, hyppige indlæggelser og komplekse problemer skal have en koordineret indsats på tværs af behandlingspsykiatrien og det specialiserede socialområde i kommunerne. Det viser denne vidensafdækning, der danner grundlag for udviklingen af en prototype for udredning og indsats, som bedre kan understøtte koordination på tværs af sektorgrænser.

Unge i udsatte positioner deltager sjældent i civilsamfundet, men når de gør, så kan de få udbytte af aktiviteterne. De kvalifikationer, relationer og erfaringer, som de unge gør sig, når de inkluderes i frivillige aktiviteter, har potentiale til at føre dem godt videre i job eller uddannelse. Det viser en videnskortlægning af, hvad der kendetegner de udsatte unge og deres deltagelse i civilsamfundet samt deres veje ind i beskæftigelse og uddannelse.

Flere personer sigtet for spirituskørsel kan komme i behandling for deres alkoholforbrug, hvis rekrutteringsarbejdet på tværs af forskellige aktører styrkes. Det viser denne rapport, der belyser mulighederne for at styrke behandlingstilbuddene til personer, som er sigtet for at køre med for høj promille i blodet.

Det er lykkedes fire EU-støttede projekter at hjælpe de mest udsatte borgere i Danmark med deres grundlæggende udfordringer. Erfaringerne fra projekterne viser, at det kræver tid og helhedsorienterede indsatser at forbedre tilværelsen for borgere med meget komplekse problemstillinger.

Småbørnsfamilier i sårbare situationer har glæde af frivillige familievenner, der hjælper med støttende samtaler og praktisk hjælp. Det viser en kvalitativ evaluering, som VIVE har foretaget af frivilligindsatsen HOME START med udgangspunkt i lokalafdelingen i Tønder.

VIVE har undersøgt, hvordan forskellige indsatser arbejder med at støtte udsatte unge i overgangen til voksenlivet. Denne viden skal skabe grobund for at nytænke den støtte, som de unge får.

Det er en kompleks opgave at arbejde med fysisk sygdom på socialområdet, men det kan lykkes. Det viser fire cases med virkningsfulde indsatser til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Casene peger på betydningen af frivillige organisationer, det menneskelige møde og samarbejdet mellem sektorer og fagpersoner.

Bostøtte til mennesker med psykiske vanskeligheder kan tage mange former, men fælles for indsatsen er, at borgerinddragelse, fleksibilitet og tværsektorielt samarbejde er afgørende for kvaliteten. Det viser et litteraturstudie om kvaliteten i botilbud, som VIVE og Socialt Udviklingscenter, SUS, har gennemført.

Selvbestemmelse, oplevelsen af tryghed og samspillet med andre beboere, øvrige borgere, personale og det omkringliggende samfund er nogle af de faktorer, som er afgørende for at opleve god kvalitet på botilbud hos borgere med psykiske vanskeligheder. Det viser dette litteraturstudie, der med afsæt i 22 udvalgte publikationer undersøger kvaliteten på botilbud.

Man skal se på tværs af faglige skel for at få et grundigt overblik over arkitektur og fysiske rammer, som kan gøre en forskel for brugere af velfærdsinstitutioner. Det konkluderer en kortlægning af, hvad fysiske rammer betyder, og hvordan man i højere grad kan medtage udformningen af rum og fysiske rammer som et element i forskning og analyser.

De fleste, der har svært ved at deltage i samfundets fællesskaber på grund af sociale, helbredsmæssige eller psykiske udfordringer, drømmer mest af alt om et arbejde – eller om et sted at gå hen, hvor der er brug for dem og opgaver at løse. Det viser en kvalitativ undersøgelse, der uddyber resultaterne fra Fællesskabsmålingen fra 2017.

Region Sjælland har udviklet en ny sundhedsoplysende indsats, der skal hjælpe medarbejderne i socialpsykiatrien med at genkende tegn på fysisk sygdom blandt borgerne og få dem til lægen i tide. VIVEs evaluering af indsatsen viser, at det i vid udstrækning er lykkedes at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på borgernes sygdomme, men der ligger fortsat et arbejde i at få borgerne til lægen og forankre indsatsen i kommunerne.

Hjemløse kvinder kæmper ofte med både psykiske og sociale problemer, og mange har i en lang periode overnattet på sofaer hos venner og bekendte, inden de opsøger et herberg. Det viser en denne undersøgelse, der bygger på 50 interview med hjemløse kvinder. Baggrunden er, at den seneste kortlægning af hjemløshed i 2017 viste en betydelig stigning i antallet af hjemløse kvinder.

Undersøgelsen viser, at socialpsykiatriens målgruppe er i forandring, og at der kommer flere borgere med komplekse støttebehov. Det stiller nye krav til opgaveløsningen i socialpsykiatrien, hvor der er behov for mere fleksible og intensive indsatser.

Hvordan påvirkes mennesker af et fysisk rum og dets udformning? Og er mennesker mere modtagelige for behandling og indsatser i bestemte fysiske omgivelser? Vi har kortlagt, hvilken viden der findes om fysiske rammers betydning i velfærdsindsatser. I denne artikel sætter tre VIVE-forskere fokus på rammernes betydning for skoleelever – især elever med særlige behov. Artiklen har været bragt i tidsskriftet Social Udvikling.