Vidensafdækning: Sundhedsindsatser på socialområdet

Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer rammes oftere af fysisk sygdom – også kaldet somatisk syg – end den øvrige befolkning. Disse borgere har lavere livskvalitet, lever kortere end den øvrige befolkning, og de har højere risiko for livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, respiratoriske sygdomme, kræftsygdomme, diabetes og overvægt.

Mange faktorer spiller ind i forhold til den ringere sundhedsmæssige trivsel hos borgerne. Forskellen kan blandt andet forklares ved mindre motion og fysisk aktivitet, mere risikofyldt livsstil (nogle gange med højt forbrug af alkohol og stoffer) samt generelt dårligere boligforhold og økonomi. Desuden er bivirkninger af medicin og utilstrækkelig medicinsk behandling samt for sen opsporing af somatisk sygdom medvirkende til et dårligere fysisk helbred hos borgerne. Der er også en barriere ved, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan have svært ved selv at komme til læge eller mangler sprog og ikke selv kan give udtryk for, at de har behov for at komme til læge – og kommer de til lægen, kan de have svært ved at navigere i systemet og forstå de sundhedsprofessionelles sprog. 

Fagpersoner på socialområdet mangler indsatser til somatisk sygdom

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Socialstyrelsen i 2021 viser, at fagpersoner i kommunerne generelt mangler indsatser og samarbejdsmodeller til håndtering af somatisk sygdom hos borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Der mangler dog overblik over sundhedsindsatser til opsporing og behandling af somatisk sygdom, som udbydes på socialområdet, for eksempel til fagpersoner i sociale botilbud, herberger og væresteder eller til bostøtter i borgeres hjem. Der mangler også viden om, hvad der virker lovende i de eksisterende indsatser, og hvordan de gode praksisbaserede erfaringer formidles. Sidst, men ikke mindst, savnes der viden om, hvordan indsatserne kan bygge bro mellem det socialfaglige og det sundhedsfaglige område.

VIVE har på denne baggrund udarbejdet en vidensafdækning af sundhedsindsatser på socialområdet for Socialstyrelsen. Formålet er at afdække viden om eksisterende sundhedsindsatser til voksne borgere, som er i målgruppen for at modtage sociale tilbud efter serviceloven, såsom botilbud (SEL § 107 og § 108 samt ABL § 105), støtte- og kontaktpersoner (SEL § 99), bostøtte (SEL § 85), samt forskellige uvisiterede boformer (§ 110 boformer, såsom herberger og væresteder).

Vidensafdækningen identificerer og afdækker sundhedsindsatser, der:

• styrker fagprofessionelle i at identificere og opspore somatisk sygdom hos borgeren
• bygger bro og skaber bedre sammenhæng mellem praksis i de sociale tilbud og praksis i sundhedssystemet, for eksempel hos borgerens praktiserende læge eller hospitalet
• understøtter den rette diagnosticering af somatisk sygdom hos borgeren
• understøtter behandling af somatisk sygdom hos borgeren.

Fire udvalgte cases

Vidensafdækningen går i dybden med fire udvalgte cases med indsatser, der udbydes i regi af kommuner, regioner, og civilsamfundsorganisationer, og som skaber en virkningsfuld og sammenhængende sundhedsindsats til håndtering af borgernes somatiske sygdomme på tværs af sektorer og faggrupper. Fokus er både på indhold, organisering, kontekst, lovende elementer samt barrierer og udfordringer i arbejdet med indsatserne.

De fire cases er 1) kompetenceudviklingsmaterialet ’Tænk somatikken med’, der understøtter fagpersoners opsporing og håndtering af sygdomme hos borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 2) ’Social Sundhed’, som er en civilsamfundsorganiseret brobyggerordning, hvor frivillige følger borgere med sociale problemer og/eller borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til læge, 3) ’Sundhedstjek på Tangkær botilbud’, som er en samarbejdsmodel/indsats, der systematisk understøtter identificering og behandling af somatisk sygdom i socialpsykiatriske botilbud og 4) ’Pitstop Omsorgscenter’, der giver behandlingsunderstøttelse og restitution til hjemløse borgere efter akut hospitalsindlæggelse.

De fire casestudier peger på nogle tværgående temaer, som har betydning for, at indsatsernes er lykkedes både over for borgerne og i forhold til fagpersonernes (sam)arbejde med håndtering af somatisk sygdom hos borgerne. Disse temaer er 1) kravfrihed i frivillighedssektoren, 2) det menneskelige møde samt 3) snitfladen i og mellem sektorerne. Hovedindsigterne fra de tre temaer beskrives i afsnittet herunder.

Resultater

Vidensafdækningen viser, at der findes sundhedsindsatser både på socialområdet og i sundhedssystemet, der er udviklet for at kvalificere egen praksis inden for den enkelte sektors håndtering af somatisk sygdom hos borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Indsatserne går både på strukturelt niveau (stillingsfunktioner, deciderede tilbud eller fremskudte indsatser) og på praksisniveau (samarbejdsmodeller, projekter og indsatser). Vidensafdækningen er ikke udtømmende, men der tegner sig overordnet set et billede af, at der er forholdsvis få indsatser på området.

Kravfrihed i frivilligsektoren

Casene viser, at relationen mellem borger og frivillige/fagpersoner i civilsamfundsorganisationerne er anderledes end i andre tilbud. Her tilbydes borgeren nemlig et alternativ til de krav og systemer, som borgeren møder i det øvrige sundheds- og myndighedssystem. Styrken er, at den frivillige møder borgeren som medmenneske og rummer personens livstilsproblematikker uden direkte krav om forandring, selvom den frivillige samtidig arbejder med positivt at understøtte de krav fra systemet, som borgeren er underlagt i forbindelse med diagnosticering og behandling.

Det menneskelige møde

De fire cases stiller alle skarpt på det menneskelige møde, som mødet med sundhedssystemet er. Det er en kommunikativ og relationel opgave at støtte borgeren til lægebesøg, diagnosticering og behandling, og der er mange menneskelige faktorer på spil i løsningen af denne opgave. Alle fire cases arbejder på forskellige måder med at give borgeren og sundhedspersonen de bedste forudsætninger for det gensidige møde inden for de rammer og ressourcer, der er til rådighed. De fire cases stiller med hver deres forskellige fokus borgeren i en mindre sårbar position i forhold til mødet med sundhedssystemet. Blandt andet arbejdes der på forskellige måder med at tænke lægen ind i en indsats, der er tilpasset borgerens behov. Det har for eksempel den effekt, at lægens forståelse for målgruppen kvalificeres, og tilrettelæggelsen af egen praksis gøres mere effektivt og smidig i forhold til målgruppens særlige behov.

Snitfladen i og mellem sektorerne

Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer har ofte så komplekse problemer, at deres kontakt med sundhedssystemet involverer eller berører fagpersoner på både social- og sundhedsområdet samt i frivillighedssektoren. Det betyder, at der er mange snitflader involveret i det faglige arbejde med borgerens somatiske problemstillinger. De fire cases viser, at den enkelte indsats skal tænkes ud over rammerne af hospitalet, psykiatrien eller det sociale tilbud. Ligeledes skal der være et solidt samarbejde med fagpersoner, der er tæt på borgernes hverdagsliv. For at mindske fagspecifikke snitfaldeproblematikker på tværs af sektorer er det afgørende, at fagpersoner støttes i at tydeliggøre egne kerneområder og i at være bevidste om, hvornår og hvordan andre fagområder bør overtage ansvaret for borgerens sundhed

Metode

Vidensafdækningen er baseret på desk research og en strategisk litteraturgennemgang samt kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i de fire udvalgte cases.