Børn i sammenbragte familier

Hvad sker der med børns familiebånd, når kernefamilien opløses, og forældrene får nye partnere? Hvordan konstrueres forældreskabet i sådanne familier? Bliver mors mand og fars kone til nye forældre for barnet - eller får forholdet en mere kammeratlig karakter? Og hvilken placering har den ikke-samboende biologiske forælder i barnets liv? Får et barn flere forældre- og bedsteforældresæt at forholde sig til?
Hvilken betydning har de nye familiedannelser for den subjektive oplevelse af samhørighed? Fører en opvækst i en sammenbragt familie til nye eller andre opfattelser af, hvad slægt og familie er? Disse spørgsmål belyses i afhandlingen på baggrund af en landsdækkende undersøgelse blandt forældre og børn i sammenbragte familier. Afhandlingen undersøger, hvordan man i sammenbragte familier fordeler forældreopgaverne mellem rækken af potentielle forældreagenter, og det belyses, hvilken betydning den sociale praksis tillægges. Afhandlingen viser, at der er betydelige variationer i måden at forvalte børns nære familierelationer på og identificerer fire sammenbragte familietyper: Blodsbåndsfamilierne, dobbelt-op-familierne, erstatnings-familierne og hverken-eller-familierne. I de sammenbragte familier er det at være forælder ikke et naturaliseret faktum, men et reflektivt og forhandlet projekt. Derfor er disse familier en vigtig kilde til generel indsigt i, hvad der erfares som konstituerende træk ved forældre-barn-relationen i vor kultur.
På baggrund af analyser af, hvad der indvirker på organiseringen af familielivet, søger afhandlingen at indkredse, hvad der knytter individuelle voksne sammen med individuelle børn, herunder også under hvilke omstændigheder de sociale bånd bliver vigtigere end blodsbåndene. Eller med andre ord: Hvad er det egentlig, der gør en far til en far og en mor til en mor?