Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­24. maj 2022

Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner

Grønlandske forældre til anbragte børn står i en vanskelig situation og oplever udfordringer i sagsbehandlingen på grund af sproget, kulturelle misforståelser og gensidige fordomme. Samværet med børnene kan også være svært, men trods dette trives børnene bedre end andre anbragte børn i Danmark.

Karen Margrethe Dahl , Maliina Grønvold Olsen , Mette Lausten & Jakob Trane Ibsen
Anbringelser, Børn og unge, Familie, Grønland, Ligestilling, Socialfaglige metoder, Socialområdet, Udsatte
Hent rapporten
Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives gennemsnitligt bedre end andre anbragte børn i Danmark, Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Karen Margrethe Dahl Chefanalytiker M: 33 48 09 39 kmd@vive.dk

5,6 procent af de børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet. Denne forskel vækker bekymring i Grønland og Danmark og har ført til, at der på finansloven for 2021 blev afsat midler til at undersøge 1) baggrunden for, at børn med grønlandsk baggrund anbringes, 2) den kommunale sagsproces i anbringelsessager med børn med grønlandsk baggrund og 3) trivslen hos de børn med grønlandsk baggrund, der anbringes fra danske kommuner.

Undersøgelsens resultater

Grønlandske forældre til anbragte børn er vanskeligt stillede

Grønlandske forældre til anbragte børn er, ligesom danske forældre, der får anbragt et barn, vanskeligt stillede i forhold til for eksempel beskæftigelse, psykisk helbred, misbrug af rusmidler og kriminalitet. Sammenlignet med danske forældre til anbragte er de grønlandske forældre i højere grad i behandling for misbrug af rusmidler og befinder sig i højere grad i en usikker økonomisk situation. Når den samlede gruppe af grønlandske forældre i Danmark sammenlignes med en dansk gruppe forældre, der ligner de grønlandske forældre i forhold til for eksempel beskæftigelse, psykisk helbred og rusmiddelbehandling, reduceres forskellen på, hvor ofte børn med henholdsvis danske og grønlandske forældre anbringes. Blandt børn med danske forældre, der står i samme situation som de grønlandske familier, er knap 4 procent anbragt uden for hjemmet – mod 5,6 procent blandt den samlede gruppe af børn med grønlandsk baggrund.

Sproglige og kulturelle misforståelser

Nogle grønlandske forældre har svært ved dansk, og der er derfor brug for tolk ved møderne i kommunen. Dette sker dog ikke systematisk, blandt andet fordi sagsbehandlerne ikke altid er klar over forældrenes vanskeligheder, og fordi det kan være svært at skaffe tolke. Ud over de sproglige misforståelser, som den manglende tolkebistand kan føre til, er der også risiko for kulturelle misforståelser i udredningen af forældrenes forældrekompetencer, da de anvendte psykologiske testredskaber ikke er tilpasset personer med grønlandsk baggrund. Nogle grønlandske forældre oplever derfor, at de bliver mødt med manglende forståelse for deres grønlandske familiekultur. Omvendt oplever sagsbehandlerne, at det kan være vanskeligt at komme i dialog med forældrene omkring risikofaktorer i hjemmet, fordi forældrene har en forventning om, at de vil blive forskelsbehandlet og derfor kan tolke sagsbehandlernes bekymringer som racisme.

Anbringelsesstedet vælges ud fra barnets individuelle behov

Anbragte børn med grønlandsk baggrund bor oftere end danske børn i plejefamilier og sjældnere på døgninstitution. Det skyldes, at de i højere grad end danske børn er anbragt på grund af deres forældres vanskeligheder frem for deres egne individuelle vanskeligheder. Når sagsbehandlerne vælger anbringelsessted til børn med grønlandsk baggrund, prioriteres geografisk nærhed til forældre, søskendes mulighed for at blive anbragt sammen og kemien mellem barn, forældre og plejeforældre højere end anbringelsesstedets mulighed for at sikre barnets grønlandske sprog og kultur. Kun få af de anbragte børn taler grønlandsk. Nogle har aldrig har lært det – andre har mistet sproget, mens de har været anbragt.

Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives bedre end andre anbragte børn

Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives ifølge VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn, der er anbragt uden for hjemmet i Danmark, gennemsnitligt bedre end andre anbragte børn i Danmark. De føler sig i højere grad holdt af på deres anbringelsessted og føler i lige så høj grad som andre anbragte børn, at deres forældre holder af dem. Til gengæld føler de i mindre grad end andre anbragte børn, at deres forældre kan støtte og hjælpe dem. De anbragte børn med grønlandsk baggrund ser deres mødre lige så ofte som andre anbragte børn, men kvaliteten af samværet begrænses i nogle tilfælde af ufleksible og kunstige samværsformer samt sproglig og kulturel afstand mellem børn og forældre. Derudover oplever plejeforældre og børn, at forældrene kan være ustabile i deres fremmøde.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata om hele børnebefolkningen i Danmark, spørgeskemadata indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020, blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet. I registerdataene optræder 7.113 børn med en eller to forældre, der er født i Grønland – heraf 396 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Disse 396 børn sammenlignes med 9.821 børn med dansk baggrund, der er anbragt uden for hjemmet. I spørgeskemadataundersøgelsen optræder 127 børn med en eller to forældre, som er født i Grønland, der sammenlignes med 4.345 børn med dansk baggrund. De kvalitative data om de 17 familier består af sagsakter fra 13 sager samt interviews med 14 forældre, 7 børn og unge, 6 plejeforældre og 7 sagsbehandlere.

LÆS MERE

Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, VIVE 2020.

Kortlægning af plejefamilieområdet i Grønland, VIVE 2021.

Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark, VIVE 2021.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Midler fra Nordatlantpuljen afsat på Finansloven for 2021

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. maj 2022 Grønlandske børn bliver oftere anbragt end danske børn
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  8. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

  9. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Aarhus

  10. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os