Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser

Danskerne vil ikke betale hvad som helst for mere kommunal service. De kan sagtens prioritere. Og der er store forskelle i betalingsviljer mellem forskellige befolkningsgrupper.

KREVI har undersøgt 5.824 borgeres og brugeres betalingsviljer for en række konkrete kommunale serviceændringer inden for skole, børnepasning, praktisk hjælp til ældre samt veje og affald.

Undersøgelsen viser klare forskelle mellem befolkningsgrupper:

• Venstreorienterede vil typisk betale mere end højreorienterede for serviceforbedringer.
• Kvinder vil typisk betale mere end mænd.
• Brugere vil betale mere end ikke-brugere.
• Jo tættere, vi kommer på pensionsalderen, des mere vil vi betale for praktisk hjælp til ældre.
• Sjællændere vil betale mere for økologi i frokostordninger og for at få hentet deres storskrald og haveaffald end jyder vil.

Forskellene mellem befolkningsgrupper betyder, at der findes præferenceforskelle mellem kommuner, som skyldes forskelle i deres befolkningssammensætning med hensyn til fx alder og politisk orientering. Det er vigtig viden for lokalpolitikerne, når de prioriterer den kommunale service. Her kan viden om borgernes efterspørgsel supplere lokalpolitikernes viden om kommunens økonomiske muligheder og deres politiske holdninger til, hvordan lokalsamfundet skal se ud.

Som hovedregel er borgere og brugere villige til at betale for kommunale serviceforbedringer. Men i flere tilfælde vil de betale mindre, end det faktisk koster for kommunen at forbedre den givne ydelse. Og der er også ydelser, de ikke vil betale for at få mere af.

Fx vil de adspurgte småbørnsforældre i gennemsnit betale 1.500 kr. for en frokostordning i deres barns pasningstilbud. Det svarer til ca. 7,50 kr. pr. måltid, hvilket næppe dækker kommunens omkostninger. Og forældrene vil slet ikke betale ekstra for en times længere åbningstid om dagen i daginstitutionerne.

Undersøgelsen viser også, at der er et mætningspunkt for kommunal service. Jo lavere klassekvotient i barnets klasse, des mindre vil forældrene betale for at få den reduceret med en elev. Og jo flere dansktimer, barnet har i dag, des mindre vil forældrene betale for at få en time mere om ugen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med en projektgruppe, der bestod af COWI samt AKF, Userneeds og Accent.