Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Andet 17. NOV 2022
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Brugertidsprocenter i ældreplejen

Notat om forskelle og ligheder mellem BTP-modellen (Danmark) og Buurtzorg-modellen (Holland)

Udgivelsens forfattere:

  • Pia Kürstein Kjellberg
  • Mickael Bech
  • Jakob Kjellberg
  • Martin Sandberg Buch
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Download udgivelsen Download notatet Brugertidsprocenter i ældreplejen
Download udgivelsen Download notatet Brugertidsprocenter i ældreplejen
  • Pia Kürstein Kjellberg

    Projektchef, cand.scient.adm., ph.d. i organisation

    41 39 35 28
    piak@vive.dk

Buurtzorg måler brugertidsprocent (BTP) på en anden måde, end vi gør i Danmark. De sætter den samlede brugertid over den samlede arbejdstid og stiller krav til alle teams om at de skal have en brugertidsprocent på 60% efter tre måneder. Det giver incitament til at prioritere borgerne, reducere sygefraværet og sikre produktiviteten i teamsene.

VIVE har igennem en række forskellige studier sat fokus på den hollandske Buurtzorg-model og de perspektiver, der er i at anvende modellen som afsæt for udvikling af ældreområdet i Danmark. I dette notat stiller vi skrapt på målingen af brugertidsprocent. Buurtzorg stiller krav til de tværfaglige, selvstyrende teams om at de skal have en brugertidsprocent på 60% efter en opstartsperiode på tre måneder. Spørgsmålet er, hvordan man kan oversætte dette krav til en dansk kontekst, samt hvilke fordele der evt. er ved den hollandske model sammenlignet med den danske.

Konklusioner

Buurtzorg måler brugertidsprocent ved at sætte den samlede brugertid (direkte og indirekte brugertid) over medarbejdernes samlede arbejdstid (inklusive ferie og andet fravær). Herved adskiller de sig fra den danske model, hvor den direkte (men ikke den indirekte) brugertid sættes over fremmødetiden (og ikke den samlede arbejdstid).

Buurzorg modellen giver god mening for medarbejderne, idet den anerkender al den tid, de bruger på en given borgersag. Den giver samtidig incitament til at reducere sygefraværet i teamet.

Anbefalinger

VIVE anbefaler at være opmærksom på forskellene mellem de to modeller, som blandt andet betyder, at man ikke kan foretage en direkte sammenligning af brugertidsprocenter i de to lande. VIVE anbefaler samtidig at afsøge perspektiverne i den hollandske model i dansk kontekst, da der er umiddelbare fordele, både i forhold til oplevet mening og reduktion af sygefravær på teamniveau

Indhold Blokeret

Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:

  • Statistiske
  • Funktionelle
  • Marketing

Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Udgivelsens forfattere

  • Pia Kürstein KjellbergMickael BechJakob KjellbergMartin Sandberg Buch

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev