Budgetlovens betydning for kommunernes udgiftspolitiske prioriteringer
Udgivelsens forfattere:
Økonomi og styring
Økonomi og styring
Budgetloven og dens indbyggede sanktioner har ført til markante ændringer i styringen af kommunernes økonomi og dermed også kommunernes autonomi.
VIVE har undersøgt, om budgetloven har haft betydning for kommunernes udgiftspolitiske prioriteringer på tværs af år og serviceområder, samt om budgetloven har haft betydning for, om den partipolitiske sammensætning i kommunalbestyrelsen ses afspejlet i den førte udgiftspolitik.
Undersøgelsen bekræfter tidligere viden om, at målet med budgetloven er blevet opfyldt. Kommunerne har siden indførelsen af budgetlovens sanktionsregime samlet set ikke overskredet servicebudgetterne.
Undersøgelsen peger imidlertid også på, at det tidligere styringsproblem med budgetoverskridelser og overforbrug i forhold til det aftalte er blevet erstattet af en anden styringsudfordring i form af, at kommunerne samlet set underskrider servicebudgetterne og bruger mindre på service end det aftalte. Budgetloven ser ikke ud til at have ændret på betydningen af kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning for den førte udgiftspolitik.
Undersøgelsen peger omvendt på, at budgetloven har bidraget til at indsnævre de lokalpolitiske frihedsgrader til at prioritere på tværs af år og har haft betydning for prioriteringen på tværs af de kommunale serviceområder. De kommunale budgetoverskridelser er især blevet reduceret på de serviceområder, som normalt er de mest populære at bruge penge på blandt vælgere og kommunalpolitikere.
Sanktioner over for kommuner i budgetloven
Hvert år aftaler regeringen og KL, hvilke rammer kommunernes udgifter skal holde sig indenfor. Fra og med 2011 er der indført skærpede sanktioner over for kommunerne, hvis kommunerne ikke overholder det aftalte niveau for, hvor store kommunernes samlede serviceudgifter må være. Sanktionsbestemmelserne er efterfølgende integreret i budgetloven.
Sanktionerne bliver udløst, hvis kommunernes serviceudgifter ikke samlet set holder sig inden for rammerne, både når kommunerne lægger deres budgetter, og når det i deres regnskaber bliver opgjort, hvor mange penge de faktisk har brugt.
Der er både kollektive sanktioner til kommunerne og en individuel sanktion til de kommuner, som har overskredet servicebudgettet. Sanktioner sker i form af en reducering af bloktilskuddet, der er et tilskud, som staten giver til kommunerne.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Rapporten er finansieret af VIVEs midler til forskning og analyser inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets særlige strategiske temaerUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
