Care arrangements between family and state - developing hybrid scripts of aging in a context of migration

Vi har begrænset viden om, hvordan ældre med ikke-vestlig baggrund modtager omsorg i alderdommen. Disse ældre er vokset op med oprindelseslandets tilgang til pleje, men ældes nu selv i en helt anderledes kontekst. Det kan være en udfordring for de ældre og deres familie.

Kontrasten imellem oprindelseslandets og værtslandets tilgang til ældreomsorg er udgangspunktet for denne videnskabelige artikel, der bygger på interviews i 20 tyrkiske migrantfamilier i Danmark, og som viser en stor bredde i, hvordan forskellige indvandrerfamilier organiserer omsorgen for deres ældre.

Arrangementerne dækker et spektrum fra en tyrkisk-inspireret til en dansk-inspireret omsorgsmodel. I den ene ende af dette spektrum etablerer nogle familier en udvidet familie efter traditionelt tyrkisk mønster, hvor en voksen svigerdatter får hovedparten af omsorgsansvaret for de gamle svigerforældre, som hun bor sammen med. I den anden ende af spektret modtager ældre støtte fra den kommunale hjemmepleje efter dansk mønster.

Imellem disse to yderpunkter ligger forskellige former for familiearrangementer. For eksempel kan plejen af de ældre bygge på en stor børnefloks fælles indsats, hvilket især kan være en mulighed, når mange familiemedlemmer bor ganske tæt på den ældre. I sådanne arrangementer kan både børn og svigerbørn – og eventuelt børnebørn – deles om at yde den ældre støtte og hjælp. Det kan ske både med og uden bistand fra den danske ældrepleje.

Konklusioner

Den store støtte fra familien, som mange af de ældre indvandrere modtager, skyldes til dels stærke normer om at hjælpe inden for familien. En anden vigtig faktor er, at en del af de ældre taler meget dårligt dansk. Dermed har de vanskeligt ved at modtage hjælp fra en dansk ældrepleje, som de ikke er i stand til at kommunikere med.

Ofte har børn støttet de ældre i årtier med stort set al kontakt med det offentlige. Dette behov for sproglig hjælp kan stige med alderen, dels fordi de ældres helbred skranter, og de hyppigere skal til læge og på sygehus. Og dels fordi nogle ældre over tid mister noget af det danske sprog, som de ellers havde tilegnet sig. I nogle familier ønsker børn at inddrage hjemmeplejen, efterhånden som de ældres helbredsproblemer vokser sig større. Men børnene kan opleve, at ældre nægter at modtage hjælp fra andre end den nære familie. Det kan være meget udfordrende for de voksne børn og kan både føre til, at der opstår konflikter søskende imellem, at nogle familiemedlemmer overbelastes, og at nogle ældre får utilstrækkelig hjælp.

Anbefalinger

Det er vigtigt, at kommunerne overvejer, hvordan de kan hjælpe etniske minoritetsældre, og om det er muligt at tilpasse kommunale tilbud, så de i højere grad møder denne målgruppes behov. Det er også vigtigt, at man i etniske minoritetsfamilier og -miljøer får en debat om, hvordan man bedst kan støtte både de ældre og deres pårørende. Alene at tale mere åbent om de udfordringer, man møder i familierne, og om de måder, man søger at håndtere udfordringerne på, kan potentielt skabe forandring og læring. Som det er nu, oplever en del pårørende at være fanget imellem høje forventninger til at yde omsorg og en dansk dagligdag, som gør det meget vanskeligt at opfylde disse forventninger uden at slide sig selv op.