Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter

Baggrund

Folkeskolereformen trådte i kraft ved starten af skoleåret 2014/15. Reformen betød, at der skulle implementeres en ny skoledag for alle elever i folkeskolen. Blandt andet blev elevernes skoledag forlænget, og det medførte bekymring for, om det ville have betydning for elevernes muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter.

Denne undersøgelse belyser, i hvilket omfang elever i 4., 6., 8. og 9. klasse deltager i flere eller færre fritidsaktiviteter i 2016 end i 2014. Vi ser på, hvor meget tid eleverne bruger på fritidsaktiviteter, og vi ser på, hvad de lange skoledage betyder for antallet af fritidsaktiviteter eleverne deltager i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen i 2017.

Undersøgelsen rummer analyser på følgende tre områder:

• Udviklingen i antallet af fritidsaktiviteter, elever går til
• Udviklingen i andelen af elever, der bruger mere end fire timer om ugen på fritidsaktiviteter
• Betydningen af lange skoledage for elevers deltagelse i fritidsaktiviteter i 2017.

Konklusion/resultater

Undersøgelsen viser, at der er forholdsvis små, men statistisk sikre ændringer i antallet af fritidsaktiviteter, eleverne deltager i:
I 2014 gik elever i 4., 6., 8. og 9. klasse i 2 gennemsnit til 1,35 fritidsaktiviteter om ugen.
I 2016 gik elever på tilsvarende klassetrin til 1,28 fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen viser også, at der er lidt færre elever, der bruger mere end fire timere om ugen på fritidsaktiviteter.

Desuden viser resultaterne, at eleverne i gennemsnit bruger mindre tid på fritidsaktiviteter end tidligere: Der er et gennemsnitligt fald i andelen af elever, der bruger 4 eller flere timer om ugen på fritidsaktiviteter på 6 procentpoint - fra 53 procent i 2014 til 47 procent i 2016.

Der er dog ikke væsentlige forskelle i hvilke elever, der deltager i fritidsaktiviteter, når man ser på deres socioøkonomiske baggrund og klassetrin. Forskellene på, hvor mange elever der deltager i fritidsaktiviteter og hvor mange elever, der bruger mere end fire timer om ugen på fritidsaktiviteter, er større inden for den enkelte skole, end de er fra skole til skole. Det tyder på, at elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter først og fremmest knytter sig til individuelle præferencer og ressourcer, muligheder eller talenter.

Vi undersøger også betydningen af lange eller sene skoledage for antallet af fritidsaktiviteter blandt elever på 1., 3., 5., 7. og 9. klassetrin i skoleåret 2016/2017. Her finder vi, at elever både i ind- og udskolingen i gennemsnit går til færre fritidsaktiviteter, når de har mindst én lang skoledag om ugen. Vi finder dog ingen forskel på, om de elever, der har mindst én lang skoledag om ugen, bruger fire eller flere timer på fritidsaktiviteter, når vi korrigerer for en række karakteristika.

Metode

Analyserne er baseret på data fra en lang række datakilder. Vi anvender data fra følgeforskningsprogrammet for Folkeskolereformen fra 2014, 2016 og 2017. Elevdata fra 2014 og 2016 kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket gør, at vi kan tage højde for betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold samt særlige karakteristika ved de skoler, eleverne går på. Analyser om skoledagens længde i skoleåret 2016/2017 baserer sig på data indsamlet af Epinion i uge 35 i 2016 og data fra følgeforskningsprogrammet omkring lærere og elever. Vi inddrager information fra lærernes implementering af den Åbne Skole og bevægelse i undervisningen, som andre faktorer, der kan forklare elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter.

Vi anvender både deskriptive analyser og mere avancerede paneldatamodeller til at undersøge forskelle mellem 2014 og 2016. Til at undersøge sammenhængen mellem skoledagens længde i 2016/2017 og elevers deltagelse i fritidsaktiviteter, anvender vi deskriptive analyser og korrigerende regressionsmetoder.