Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 7. NOV 2023
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet

Development of interventions in the social field in the Nordic countries

Udgivelsens forfattere:

  • Hans Kloppenborg
  • Maria Røgeskov
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Rapporten beskæftiger sig med Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne og Grønland.
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Hans Kloppenborg

De nordiske lande har gode forudsætninger for mere samarbejde om virkningsfulde indsatser på det sociale område. Et sådant potentielt samarbejde vil dog skulle overkomme vigtige udfordringer vedrørende fx forskelle i behov og ressourcer på tværs af de nordiske lande.

Der kan være potentiale for mere samarbejde mellem de nordiske lande om virkningsfulde indsatser på det sociale område. Det har tidligere undersøgelser peget på.

VIVE søger med denne rapport at bidrage til udviklingen af samarbejdet på to måder:

  • For det første giver vi et overblik over, hvordan statslige aktører som fx ministerier og styrelser i hvert af de nordiske lande arbejder med at udvikle sociale indsatser.
  • For det andet belyser vi, hvilke behov, muligheder og udfordringer statslige aktører ser for en potentiel fremtidig platform for videndeling om virkningsfulde sociale indsatser.

Rapporten beskæftiger sig med Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne og Grønland.

Der er både ligheder og forskelle

Der er både ligheder og forskelle i, hvordan statslige aktører i de nordiske lande arbejder med udvikling af indsatser på det sociale område. For eksempel har de fleste af de nordiske lande en struktur, hvor statslige aktører har et overordnet ansvar for at indsamle viden om virkningsfulde indsatser, mens lokale niveauer – fx kommuner og regioner – har det primære ansvar for at vælge, hvilke konkrete indsatser der skal anvendes.

Der er dog væsentlige forskelle på tværs af landene, med hensyn til hvor aktive de statslige aktører er i udviklingen af konkrete indsatser, hvor mange ressourcer der er til rådighed til udviklingsaktiviteter, og hvilke specifikke kriterier der anvendes til at vurdere indsatser.

Potentiale for samarbejde

VIVE konkluderer, at der er potentiale for mere samarbejde mellem de nordiske lande om sociale indsatser. De interviewede statslige aktører i de forskellige nordiske lande giver generelt udtryk for, at der er vigtige ligheder i strukturen på det sociale område på tværs af landene, og at det er meget givende for dem at få input til indsatser fra de andre nordiske lande.

Samtidig kan der være udfordringer forbundet med at lave en eller flere nye platforme for trans-nordisk videndeling om sociale indsatser. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at en potentiel fremtidig platform fokuserer på temaer og mål, som alle de involverede lande er enige om, er vigtige og relevante.

Det kan virke ret basalt, men kan være en udfordrende opgave på grund af forskelle mellem landene med hensyn til ansvarsfordeling, tilgængelige ressourcer, specifikke nationale prioriteringer vedrørende interesseområder samt forskellige præferencer, fx med hensyn til hvordan viden om indsatser formidles bedst muligt.

Stimulere nysgerrighed i de nordiske lande

VIVEs forhåbning er, at rapporten vil stimulere nysgerrigheden blandt såvel statslige aktører i de nordiske lande som internationale aktører, der arbejder med nordisk samarbejde. Forhåbentlig vil rapporten inspirere til yderligere nordisk samarbejde om udvikling af indsatser på det sociale område.

De statslige aktører, som er blevet interviewet til undersøgelsen, peger især på følgende fokusområder som relevante for en potentiel fremtidig trans-nordisk platform for videndeling om virkningsfulde sociale indsatser:

  • Indsatser med fokus på konkrete problemstillinger på det sociale område, som har stor opmærksomhed på tværs af flere nordiske lande, fx øget mistrivsel blandt børn og unge og et stigende antal børn og unge med diagnoser, fx autisme.
  • Statslige aktørers rolle i at vurdere og anbefale virkningsfulde indsatser til eksempelvis kommuner. Hvordan man bedst kan arbejde med evaluering og implementering af indsatser. Hvordan man bedst kan samle og præsentere data om forskellige indsatser eller målgrupper på det sociale område.

Metode

Undersøgelsen er baseret på analyser af:

  • Et stort antal hjemmesider og dokumenter fra statslige aktører såsom ministerier og styrelser i hvert af de nordiske lande, der arbejder med at udvikle sociale indsatser. Eksempler på inkluderet materiale er strategier, der beskriver udviklingen af indsatser, og hjemmesider med information om specifikke indsatser samt kriterier for vurdering af indsatsers effekt.
  • Kvalitative interviews med relevante statslige aktører i de forskellige nordiske lande. I alt er der gennemført 27 interviews med en række interviewpersoner fra statslige aktører, som er vigtige for udviklingen af sociale indsatser i de forskellige nordiske lande. Derudover er der gennemført et interview med Nordens Velfærdscenter for at inddrage centerets omfattende erfaringer med nordisk samarbejde på det sociale område i datamaterialet.

Udgivelsens forfattere

  • Hans KloppenborgMaria Røgeskov

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Nordisk Ministerråd
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev