Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 12. OKT 2016
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

En længere og mere varieret skoledag

Kortlægningsrapport, 2016

Udgivelsens forfattere:

  • Rasmus Højbjerg Jacobsen
  • Mikkel Munk Quist Andersen
  • Anne Line Tenney Jordan
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Lærerne oplever ikke, at der er sket nogen nævneværdig udvikling i, hvordan elementerne i den længere og mere varierede skoledag bliver brugt i perioden fra 2014 til 2016. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Rasmus Højbjerg Jacobsen

    Projektchef, cand.scient.oecon., ph.d.

    25 39 57 17
    raja@vive.dk

Lærerne arbejder med reformens elementer, men der er kun begrænsede ændringer i deres praksis fra 2014 til 2016. Brugen af test og elevplaner er faldet en smule, mens motion og bevægelse bliver brugt langt mere i undervisningen nu. Pædagogerne har fået betydeligt flere opgaver efter reformen.

Baggrund 

Kortlægningsrapporten er en del af et større analyseprojekt, hvor KORA undersøger implementeringen og effekterne af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolen. Analyseprojektet løber i 2015-2019, og hvert år bliver det afrapporteret, hvordan lærerne arbejder med reformen. Derudover indeholder projektet en kvantitativ effektmåling og en kvalitativ undersøgelse af implementeringen på forskellige folkeskoler.

Udover dette kortlægningsprojekt står KORA også for en række analyser, der handler om kommunernes styring af skolerne efter Folkeskolereformen. Det er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling iværksatte i 2014.

Konklusion/resultater 

Lærerne oplever ikke, at der er sket nogen nævneværdig udvikling i, hvordan elementerne i den længere og mere varierede skoledag bliver brugt i perioden fra 2014 til 2016. Det gælder for fokuspunkterne om ro og orden, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel i undervisningen, feedback til eleverne, team-samarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte. I mange tilfælde er der statistisk signifikante ændringer mellem årene, men de reelle ændringer er meget små.

På to fokuspunkter er der dog sket en tydelig ændring fra 2014 til 2016: Brugen af test og elevplaner er faldet, og brugen af motion og bevægelse i undervisning er steget.

Der er også en tydelig udvikling i retning af, at pædagogerne varetager flere opgaver – og også flere undervisningsrelaterede opgaver. Pædagogernes tre mest hyppige opgaver i forbindelse med undervisningen er:

  • Undervisningens gennemførelse (92 % af pædagogerne har opgaven mindst en gang om ugen)
  • Trivselsrelateret støtte (91 %) 
  • Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (87 %).

Herudover er der en række andre opgaver, som et stigende antal pædagoger har mindst én gang om ugen. De opgaver, som pædagogerne angiver, at der er sket den største stigning i, er: 

  • Lektiecaféer eller lektiehjælp (en stigning på 38 procentpoint fra 2014 til 2016) 
  • Planlægningen af undervisningen (en stigning på 20 procentpoint) 
  • Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (en stigning på 18 procentpoint)
  • Undervisningens gennemførelse (en stigning på 17 procentpoint).

Metode

Data kommer fra spørgeskemabesvarelser fra lærere (6.522 personer) og pædagoger (1.102 personer) i 1. til 9. klasse fordelt på omkring 200 skoler i perioden 2014-2016.

Ud fra spørgeskemaet er der konstrueret en række indeks, som rummer besvarelserne af flere spørgsmål inden for samme emne. Det er udviklingen i disse indeks, som er analyseret i rapporten. Derudover har vi udvalgt en række enkeltspørgsmål på de områder, hvor det enten ikke har været muligt at konstruere et indeks, eller hvor disse spørgsmål viser en særlig udvikling.

Læs mere om evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

Rapporterne er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling iværksatte i 2014. De fem KORA-rapporter, som udgives i oktober 2016 giver et indblik i, hvor langt kommuner og skoler er kommet med implementeringen af reformen på udvalgte områder:

  • Midtvejs i folkeskolereformen – en midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen 
  • Inddragelse af pædagoger i skoledagen – de økonomiske overvejelser og konsekvenser 
  • Fælles ledelse og holddannelse – analyse af frihed til fælles ledelse og lempelse af holddannelsesregler 
  • Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen – en case-analyse af implementeringen af de nye arbejdstidsregler og elementer af folkeskolereformen 
  • En længere og mere varieret skoledag – kortlægningsrapport 2016

Samtidig udkommer tre rapporter, som er udarbejdet af SFI og EVA. Ministeriet har udgivet et samlet notat med centrale konklusioner fra alle de otte aktuelle rapporter i følgeforskningsprogrammet.

Læs mere her

Udgivelsens forfattere

  • Rasmus Højbjerg JacobsenMikkel Munk Quist AndersenAnne Line Tenney Jordan

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev