Enlige med demens
Udgivelsens forfattere:
- Maya Christiane Flensborg Jensen
- Jane Greve
- Mads Ulrich Matthiessen
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet
Baggrund
Dansk og international forskning peger på, at gruppen af enlige med demens er en særlig sårbar gruppe, der i fremtiden vil udgøre en stigende andel af befolkningen. Trods denne forskning har vi begrænset viden om, hvem gruppen af enlige med demens er, og hvilke udfordringer og hvilken støtte de møder i hverdagen. Alzheimerforeningen har derfor bedt VIVE om at gennemføre projektet Enlige med demens med støtte fra TrygFonden. Formålet med projektet har været at skabe et indblik i de problemstillinger, der karakteriserer målgruppen. Denne viden skal danne grundlag for, at Alzheimerforeningen kan videreudvikle aktiviteter målrettet enlige med demens.
Projektet har været styret af to overordnede spørgsmål og relaterede underspørgsmål:
- Hvem er enlige med demens?
- Hvordan og hvorvidt adskiller de sig fra enlige uden demens?
- Hvordan og hvorvidt adskiller de sig fra mennesker med demens, der bor sammen med en partner?
- Hvad karakteriserer enlige med demens’ hverdagsliv?
- Hvilke udfordringer møder enlige med demens i deres hverdagsliv?
- Hvilken støtte får enlige med demens i deres hverdagsliv?
Resultater
Projektet Enlige med demens viser, at gruppen af enlige med demens i højere grad end ikke-enlige med demens er ældre og kvinder, der generelt har en lavere socioøkonomisk status.
I forhold til sundhedsydelser er der ikke forskel på forbruget blandt enlige og ikke-enlige med demens. Til gengæld er der en betydelig større andel blandt enlige med demens, som behandles med medicin mod psykiske lidelser og smertestillende medicin.
Projektet viser desuden, at enlige med demens både i og uden for deres hjem kan være udfordret af både fysiske, mentale og/eller sociale funktionsnedsættelser, selvom de selv typisk beskriver, at de klarer sig meget godt. Funktionsnedsættelserne skaber imidlertid i varierende grad barrierer for, at de kan leve deres hverdagsliv, som de ønsker det.
Selvom enlige med demens har både fysiske og mentale udfordringer, så deltager de i fritidsaktiviteter på næsten samme niveau som personer uden demens. Samtidig giver de dog udtryk for problematikker omkring ensomhed og mangel på varierende aktivitetstilbud.
Endelig viser projektet, at boligformen har særlig betydning for, hvor godt de enlige med demens trives både praktisk og socialt, samt at køn ser ud til at spille en rolle for, i hvilket omfang de accepterer og trives med deres status som enlige. Det kan blandt andet forklares med, at kvinderne i højere grad accepterer statussen som enlige, og nogle har endda aktivt valgt at være alene for bedre at kunne håndtere deres demenssygdom. Mændene derimod giver i højere grad udtryk for et afsavn af en kvindelig partner.
Anbefalinger
VIVE anbefaler, at der fremadrettet sættes fokus på, hvordan enlige med demens kan trives bedre i deres hverdagsliv. Første skridt på vejen kunne være at igangsætte tiltag, der kan skabe en bedre (og evt. mere tværfaglig) kortlægning af behovene hos enlige med demens. Dette kan for eksempel opnås ved at udvikle eller anvende nye metoder til udredning. En bedre trivsel kan også sikres gennem tiltag, der kan skabe aktiviteter for enlige med demens både i og uden for deres hjem. Ligesom det vil være en god ide at sikre enlige med demens bedre muligheder for mobilitet, for eksempel i form af bedre transportmuligheder og hjælp til at finde boliger, hvor de får støtte og kontakt i deres hverdag. Rapporten viser nemlig, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, at enlige med demens bliver i deres egen bolig længst muligt. Det vil snarere være en fordel, at de flytter i en bolig, de kan klare sig bedst i længst muligt, før deres demens bliver for fremskreden.
Desuden understreger VIVE, at man ved udarbejdelsen af disse tiltag skal være særlig opmærksom på den kompleksitet, der ligger i, at enlige med demens kan stå over for en række praktiske problemer i hverdagen, men at de ikke nødvendigvis selv oplever et særligt behov for eller efterspørger hjælp. Denne kompleksitet bør tænkes ind i den måde, man designer, italesætter og målretter aktiviteter på, for eksempel ved at undgå at bidrage til yderligere stigmatisering.
Metode
Rapporten anvender et mix-method design. Registerdata er benyttet til at få et overblik over, hvem gruppen af enlige med demens er. Derudover er henholdsvis en større surveyundersøgelse blandt den aldrende befolkning og et kvalitativt casestudie af otte enlige personer med demens benyttet til at belyse hverdagslivet for enlige med demens, herunder hvilke følelsesmæssige og praktiske udfordringer enlige med demens møder i deres hverdagsliv, samt den støtte de modtager i hverdagen. Survey og registerundersøgelsen har desuden gjort det muligt at sammenligne enlige med demens’ situation med a) ikke enlige med demens og b) enlige og ikke enlige uden demens.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Alzheimerforeningen og TrygfondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd