Et forringet arbejdsliv med høreproblemer

Det er kendt viden, at høreproblemer øges med alderen. Men vi skal til at revidere vores billede af den hørehæmmede som en 80-årig med hørerør, der sidder i en gyngestol. Problemer med hørelsen bliver mere og mere udbredt, og hverken midaldrende eller unge mennesker går ram forbi. Det vurderes således, at omtrent 11 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder har problemer med hørelsen.

I en tid med et øget behov for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, er hørelsens betydning for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet således et relevant emne at undersøge. Og faktisk viser det sig, at hørelsen er en medvirkende årsag til tidlig tilbagetrækning. Hørehæmmede i alderen 50-64 år har statistisk set større sandsynlighed end normalthørende for at være på efterløn eller på førtidspension. Mange hørehæmmede er dog ikke opmærksomme på den indflydelse, deres høreproblemer har på arbejdslivet og deres velbefindende på arbejdspladsen.

Mange har høreproblemer

Hver fjerde person i aldersgruppen 50-64 år har problemer med hørelsen i dagligdagen, men kun 5 pct. har høreapparat. Mænd har oftere problemer end kvinder. 32 pct. af mændene og 22 pct. af kvinderne i aldersgruppen har således vanskeligheder ved at følge en samtale, når flere er samlet, og bliver dermed påvirket i dagligdagen af deres høreproblemer.

Måles hørelsen ved hjælp af en audiologisk høretest, får næsten halvdelen af mændene og en fjerdedel af kvinderne målt en let hørenedsættelse. De kønsmæssige forskelle skyldes både biologiske forskelle mellem de to køn, og at mænd oftere har været udsat for støj på deres arbejdsplads og i deres fritidsaktiviteter.

En forringet arbejdsmarkedstilknytning

Nedsat hørelse kan være en medvirkende årsag til en forringet arbejdsmarkedstilknytning, idet sandsynligheden for at gå på førtidspension eller efterløn er højere for personer med høreproblemer. Den forringede arbejdsmarkeds­tilknytning har ikke blot konsekvenser for den enkelte hørehæmmede.

På det samfundsmæssige plan medfører høreproblemer hos folk mellem 50-64 år et årligt tab i arbejdsproduktion, der svarer til ca. 2,7 milliarder kroner. Groft sagt svarer det til et tab af ca. 11.200 fuldtidsstillinger på landsplan. For en kommune med omkring 50.000 indbyggere vil det svare til et tab på ca. 100 fuldtidsstillinger.

Høreproblemer forringer arbejdslivet

Der er således en sammenhæng mellem høreproblemer og arbejdsmarkedstilknytning. Arbejdslivet forringes, når der opstår problemer med hørelsen. Kommunikationen bliver vanskeliggjort, arbejdet bliver mere psykisk udmattende, og det er anstrengende at skulle koncentrere sig om at høre dagen igennem. Forringelsen i arbejdslivet forbindes alligevel ikke med høreproblemerne, og påvirkningen sker dermed tilsyneladende ubevidst for den hørehæmmede.

Konsekvenserne af den nedsatte hørelse er dermed af en mere indirekte karakter. Det er det forringede arbejdsliv, der får hørehæmmede til at trække sig tilbage – og det er uden, at de er opmærksomme på den rolle, deres hørelse spiller i den forbindelse.

Løsninger?

Der er behov for øgede tiltag mod at begrænse forekomsten af høreproblemer i første omgang. Det kan i arbejdspladsregi gøres ved fx at dæmpe støjniveauet, indrette arbejdspladserne anderledes eller medtænke akustikken, når nye arbejdspladser opføres. Det er en proces, både de offentlige myndigheder og arbejdspladserne bør deltage i. Uden for arbejdspladserne kan der fx rettes tiltag mod at nedsætte støjen fra trafikken, og man kan gøre folk mere opmærksomme på støjpåvirkningen ved brug af høretelefoner.

Men lige så vigtigt er behovet for en øget åbenhed om allerede opståede høreproblemer. Det er nødvendigt at nedbryde de fordomme, der forbindes med nedsat hørelse. Det er dog ikke nok blot at fortælle om lidelsens udbredelse, og de konsekvenser høreproblemer kan have. Hørehæmmede må også selv erkende den betydning, deres høreproblemer har for arbejdslivet og handle frem for at skjule og negligere problemerne.

På det samfundsmæssige plan medfører høreproblemer hos folk mellem 50-64 år et årligt tab i arbejdsproduktion, der svarer til ca. 2,7 mia. kroner.