Vibeke Tornhøj Christensen

PISA-undersøgelsen viser faldende resultater for de danske elever. Især i læsning, men også i matematik og naturfag. Tilbagegangen ses også internationalt, men i Danmark er faldet større end i landene omkring os.

VIVE har undersøgt de socioøkonomiske effekter ved en udvidelse af adgang til psykologhjælp. Resultaterne viser, at der kun er meget få og små målbare effekter, herunder brug af sundhedsydelser samt tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke ser på de kliniske, behandlingsmæssige effekter af at modtage psykologhjælp.

Elever med indvandrerbaggrund ligger fortsat lavere end øvrige elever i PISA-målingen, men forskellen er blevet mindre på flere områder. Det viser PISA Etnisk 2022.

De danske skoleelever klarer sig dårligere i matematik og læsning i PISA 2022 end i seneste undersøgelse fra 2018. I naturfag er resultatet på samme niveau som sidst. En lignende udvikling ses i mange andre deltagende lande, også i Norden.

Flere persongrupper har fået adgang til psykologbehandling med tilskud eller helt vederlagsfrit, men udbuddet af psykologkonsultationer i ordningen kan ikke følge med. Derfor ses øget ventetid.

Elever med indvandrerbaggrund scorer lavere end etnisk danske elever ved PISA-undersøgelsen 2018. Dog mindskes forskellen, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Og så viser PISA 2018, at forskellen mellem de to elevgrupper siden 2009 er reduceret i både naturfag og matematik.

Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag i den internationale PISA-undersøgelse 2018. Men selvom de danske elevers kompetencer i naturfag er over OECD-gennemsnittet, så er de faldet siden den seneste PISA-undersøgelse i 2015.

Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag i den internationale PISA-undersøgelse 2018. Men selvom de danske elevers kompetencer i naturfag er over OECD-gennemsnittet, så er de faldet siden den seneste PISA-undersøgelse i 2015.

Danske elever ligger i PISA 2015 for første gang over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag. I alle tre domæner scorer danske elever et højere gennemsnit end i den seneste PISA-undersøgelse i 2012. I matematik er fremgangen signifikant.

De 15-16-årige med indvandrerbaggrund har markant ringere kompetencer i matematik ved afslutningen af deres skolegang end unge uden indvandrerbaggrund. Knap halvdelen af førstegenerationsindvandrerne har således – ifølge PISA – utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. Og det er flere end tidligere.

Privatskolernes varetagelse af det sociale ansvar debatteres jævnligt af politikere og i medierne. Privatskolerne kritiseres for at være et offentligt støttet alternativ, der hovedsageligt varetager undervisning i forhold til de ressourcestærke børn, mens de ressourcesvage elever overlades til folkeskolerne.

Skal vi fastholde produktionsvirksomhed her i landet, er det afgørende, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse (EUD) og motiveres til at videreuddanne sig. Der er nemlig brug for arbejdskraft med en videregående uddannelse, som har praktiske erfaringer med arbejdsprocesser og produktskabelse.

Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav.

Denne rapport undersøger de faglige kompetencer hos elever i København Kommunes 9. klasser. I 2010 er eleverne blevet testet i læsning, matematik og naturfag i henhold til PISA-konceptet.

Using unique representative data containing self-reported functional and clinically measured hearing ability for the Danish population aged 50-64, we estimate the effect of hearing loss on receipt of disability benefits accounting for potential endogeneity of functional hearing.

19-årige, der er usikre på, hvilken type job de har som 30-årige, får kortere uddannelser og har en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet det følgende årti. Sammenhængen ses hovedsageligt hos mænd og unge fra lavere socioøkonomiske lag.

This study investigates gender differences in perceptions of body weight. Previous research has found significant gender differences in perceived weight-level, but less is known about weight perceptions of the opposite gender.

The prevalence of child obesity has increased steadily in the recent decades. Drawing on Bourdieu’s theory of lifestyle connecting objective conditions with preferences, values and behaviour, this paper seeks to provide an extension to previous research, which has found child body formation to be correlated with parental socioeconomic background.

With the considerable changes in population age-profiles, the preventive care of older people is becoming more and more important. We analyse the long-term effect of the provision of home care on the recipient's ability to perform the activities of daily living (ADLs) and upon aspects of their well-being.

PISA 2012 viser, at de danske elever i gennemsnit opnår 500 point i matematik på PISA-skalaen. Dette resultat ligger over OECD-gennemsnittet, men der er sket et fald på 14 point siden 2003. Scorerne i læsning og naturfag er uændrede i forhold til tidligere års undersøgelser.

Denne PhD-afhandling tager udgangspunkt i den stigende forekomst af overvægt og fedme i den danske befolkning inden for de seneste årtier.

I dette working paper undersøges det, hvilken rolle hjemmehjælp spiller for ældre borgeres velbefindende og ensomhed samt funktionsniveau, dvs. evne til at udføre daglige aktiviteter. 

De ufaglærte i hovedstaden er hårdere ramt af ledighed end resten af sjællænderne. Værst ser det ud for dem, der kun har en folkeskoleeksamen. Jobcentrene spiller en vigtig rolle i forhold til at få flere af de mest udsatte ledige ufaglærte til at gå i gang med en uddannelse.

Antallet af overvægtige børn stiger, og de kommer ofte fra familier med få ressourcer. Hvis den tendens skal ændres, skal man tage fat i forældrenes livsstil og syn på børnenes overvægt.

En væsentlig del af den danske befolkning mellem 50-64 år har problemer med hørelsen. En lidelse, der øger sandsynligheden for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. De færreste hørehæmmede er imidlertid bevidste om de konsekvenser, deres høreproblemer har for arbejdslivet.

Nyt fra Socialforskningsinstituttet