Weight, Class and Gender

Afhandlingens hovedformål er at undersøge sammenhængen mellem vægt og mønstre for perception. I afhandlingen kombineres sociologisk funderet teori om livsstil med mikroøkonometriske metoder, hvorved det ofte forekommende skel mellem epidemiologisk statistisk forskning, der beskriver tendenser, og sociologisk forskning, der hovedsageligt fokuserer på teoretisering, søges overskredet.

Afhandlingen benytter den franske sociolog Pierre Bourdieus krops- og praksisorienterede teorier og undersøger, hvordan livsstile med forskellige mønstre for perception og handling flettes sammen med kropsudforming.

Afhandlingen undersøger, hvordan klasse- og kønslivsstile med specifikke værdier, præferencer, handlinger og adfærd hænger sammen med den måde, hvorpå individet relaterer til sin krop udmøntende sig i differentierede vægtniveauer og opfattelser af vægt med betydning for forekomsten af fedme i Danmark.

Afhandlingen består af et introduktionskapital, hvor den teoretiske og metodiske ramme fremlægges, samt tre afsluttede empiriske kapitler, der undersøger overvægt og opfattelsen af overvægt hos voksne og børn.

Kapital to fokuserer på klasserelaterede livsstile og benytter Bourdieus klassificeringer af social klasser baseret på objektive vilkår forbundet med praksisser, præferencer og smag. I kapitlet undersøges, hvorledes værdier angående et sundt liv, ernæring, fysisk aktivitet og kropsudforming guider forekomsten af overvægt og fedme for voksne danskere. Resultaterne viser, at vægtniveau hænger sammen med socialt klassetilhørsforhold. Køn spiller også en signifikant rolle i forhold til vægtniveauet for voksne.

Kapitel tre i afhandlingen fokuserer på børn. Familie og baggrund spiller en afgørende rolle for børn og deres kropsopfattelse. I kapitlet anvendes Bourdieus teorier om livsstil til at undersøge sammenhængen mellem forældres livsstil karakteriseret ved kapitalbesiddelse og vægtniveau for børn. I kapitlet understreges overførslen af værdier, opførsel og kropsudformning fra forældre til børn. Kapitlet udforsker endvidere sammenhængen mellem vurderingen af børns vægt og forældrekapitalbesiddelse. Resultaterne viser, at specielt besiddelse af kulturel kapital hænger sammen med overvægt hos børn samt forældrenes evne til at vurdere deres børns vægt. Igen ses signifikante kønsforskelle i analyserne.

Det fjerde kapitel vender tilbage til voksne og ser på kønsdifferentierede vægtopfattelser. Ifølge megen sociologisk teori er der stor kønsmæssig forskel på ’korrekt’ og ønsket vægt og kropsform. Den største kropsforskel mellem kønnene ligger ikke blot i forskellige vægtniveauer og forekomster af overvægt, men lige så meget i kropsopfattelse og kropstilfredshed. Kapitlet har en relationel tilgang til køn og ser ikke blot på kønsforskelle i opfattelse og vurdering af egen vægt, men også på vurderingen af det modsatte køns vægt. De empiriske analyser viser signifikante kønsforskelle i vægtopfattelser og vurderinger.