Evaluering af indsats for forløbskoordination - slutstatus

Baggrund

Der har været afsat 200 millioner kroner i satspuljen til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Næsten halvdelen af midlerne i handlingsplanen er gået til indsatsen Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter, og KORA har evalueret denne indsats på opdrag fra Sundhedsstyrelsen.

Formålet med indsatsen har været at styrke den personligt tilpassede koordinerende støtte, som gør, at patienten får et sammenhængende og trygt forløb på tværs af primær og sekundær sektor.

Resultater

I kommunerne er midlerne fra indsatsen vedrørende forløbskoordination i vidt omfang anvendt til at styrke den eksisterende udskrivningskoordination. Midlerne er i høj grad anvendt til fremskudt visitation og til at afholde udskrivningskonferencer på hospitaler forud for udskrivelse. Denne anvendelse af midlerne matcher formålet med indsatsen vedrørende forløbskoordination, og den opleves relevant af de informanter, der har deltaget i evalueringen.

Evalueringens casestudier af fire kommuners arbejde med fremskudt visitation understøtter fagpersonernes vurderinger og kommunernes fortsatte satsninger på styrket udskrivningskoordination. Undersøgelsen dokumenterede således, at denne indsats kan forebygge genindlæggelser, samtidig med at den som minimum er omkostningsneutral. Endvidere ser både fagpersoner og patienter den fremskudte visitation som en kilde til bedre samarbejde og bedre inddragelse og øget tryghed i forbindelse med udskrivning fra hospital til kommune/hjemmet.

På grundlag af disse resultater, anbefaler KORA, at

• landets kommuner overvejer at videreføre/etablere fremskudt visitation
• kommuner og hospitalsafdelinger, sådan som det allerede sker mange steder, prioriterer udskrivningsansvarlige brobyggere i begge sektorer med henblik på at understøtte kontinuitet, fælles fokus og relationsdannelse på tværs af den vigtige overgang fra hospital til kommune.

Regionerne har i højere grad end kommunerne anvendt forløbskoordinationsmidlerne til kvalitetsudvikling og konsolidering af eksisterende indsatser og procedurer, der skal sikre identifikation og overlevering af viden om særligt svækkede ældre patienter til kommunerne. Der er også igangsat en række konkrete indsatser, kortlægninger og forskningsprojekter, som er forankret på individuelle hospitalsmatrikler.

Patient- og pårørendeinddragelse

Andelen af fagpersoner, der efterlyser øget patient- og pårørendeinddragelse, er steget signifikant fra 2014 til 2016. Det fremgår således i den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med evalueringen, at 70 % af respondenterne fra kommuner og ca. 60 % af respondenterne fra regioner vurderer, at der kun i ringe eller nogen grad er tilstrækkelig inddragelse af patienter og pårørende i forløb for særligt svækkede ældre medicinske patienter.

Fagpersonernes svar kan både tolkes som en øget opmærksomhed på de positive aspekter, der er forbundet med patient- og pårørendeinddragelse, og som en frustration over rammerne for patient- og pårørendeinddragelse. Det er ikke muligt drage valide konklusioner omkring de præcise årsager til udviklingen i fagpersonernes svar, men resultaterne bør under alle omstændigheder ses som en positiv anledning til at sætte yderligere fokus på området fremadrettet.

Status for tværgående kommunikation og samarbejde

Spørgeskemaundersøgelsen blandt fagpersoner viser, at der fortsat ikke vurderes at være tilstrækkelig sammenhæng i forløb for særligt svækkede ældre medicinske patienter. Andelen af fagpersoner, som vurderer, at der kun i ringe eller nogen grad er tilstrækkelig sammenhæng, er over 80 % og uændret fra 2014 til 2016. Samtidig er andelen af kommunalt ansatte og hospitalsansatte, som oplever, at de savner forudsætninger for at kunne skabe bedre sammenhæng i forløb, steget signifikant.

Udviklingen kan være udtryk for, at forudsætninger for at skabe bedre sammenhæng samt patient- og pårørendeinddragelse er forværret over perioden, fx på grund af besparelser, men kan også ses som udtryk for et øget fokus og hermed en større bevidsthed om, hvornår det mangler og derfor bør prioriteres.

Anbefalinger vedrørende udmøntning og evaluering af fremtidige puljer

Det er KORAs vurdering, at udmøntningen af indsatsen vedrørende forløbskoordination indeholder to væsentlige læringspunkter, som beslutningstagere og det ansvarlige embedsværk kan anvende til at styrke udmøntning og evaluering af fremtidige handlingsplaner:

• Læringspunkterne knytter sig for det første til at sikre en fornuftig balance mellem udmøntningen af puljemidler og de forventninger til dokumentation og resultater, som knyttes til midlerne.
• For det andet til at understøtte en god balance mellem det valgte evalueringsdesign og den valgte udmøntning.

Metode

Rapporten er baseret på interview med deltagere fra de regionale og kommunale projektorganisationer, der er etableret i forbindelse med udmøntningen af indsatsen vedrørende forløbskoordination. Desuden er den baseret på et elektronisk spørgeskema, som er udsendt til en bred kreds af fagpersoner, som arbejder med særligt svækkede ældre medicinske patienter i kommuner og regioner.