Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 2

Baggrund

Rapporten er del to af i alt fire rapporter om kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver. Det er kommunale plejefamilier og specialiserede plejefamilier, der er rustet til at modtage børn med særlige behov. Der er ofte tale om børn, som tidligere ville være blevet anbragt på døgninstitution, og som almindelige plejefamilier ikke har forudsætninger for at modtage.

Baggrunden for den samlede undersøgelse er Barnets Reform, som trådte i kraft 1. januar 2011. Med reformen kom en ny type plejefamilie i spil – kommunale plejefamilier. Reformen skal styrke plejefamilieområdet i kommunerne.

Konklusion

Denne rapport har undersøgt, hvad der især karakteriserer de børn og unge, der kommer i en plejefamilie med særlige opgaver, og hvad der karakteriserer plejefamilierne. Undersøgelsen viser, at det især er børn med særligt støttebehov, der anbringes i disse plejefamilier med særlige opgaver som et alternativ til døgnanbringelse. Langt de fleste af børnene modtager en eller anden form for støtte, fx specialundervisning i skolen. Halvdelen af børnene kommer jævnligt på aflastningsophold.

Det er især større børn – og især drenge – der anbringes i de kommunale plejefamilier, mens de anbragte børn i de specialiserede plejefamilier er noget yngre.

De anbragte børn i undersøgelsen har oplevet alvorlige svigt fra forældrene. Forældrene karakteriseres som socialt svage forældre med alvorlige sociale og psykiske problemer, forældre uden for arbejdsmarkedet, forældre med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, som slet ikke er i stand til at drage den nødvendige omsorg for deres barn. Der er ikke meget samarbejde mellem de biologiske forældre og plejeforældrene, og børnene ser ikke eller kun sjældent deres biologiske forældre.

Kommunerne har skønnet, at børnene - trods alvorlige forældresvigt – ville kunne etablere tilknytning til en nær voksen og profitere på være i en familie frem for en døgninstitution.

I alle plejefamilier er der dels en hjemmegående forælder, dels har begge forældre en pædagogisk grunduddannelse og i flere plejefamilier har den ene forælder tidligere arbejdet på døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Der er en tendens til, at de kommunale plejeforældre er bedst uddannede.

Metode

Rapporten er baseret på telefoninterview med i alt 14 plejefamiliekonsulenter i de 11 kommuner, der indgår i undersøgelsen. Rapporten tager udgangspunkt i 22 plejebørn og 20 plejefamilier i de 11 kommuner.