Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 24. SEP 2019
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse

Evaluering af ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver

Udgivelsens forfattere:

  • Lasse Hønge Flarup
  • Louise Ladegaard Bro
  • Kasper Skou Arendt
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Evalueringen viser også, at alle parter er enige om, at man skal styrke måderne at give feedback på.
Download udgivelsen Hent rapporten Evaluering af ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver
Download udgivelsen Hent rapporten Evaluering af ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver

Bedømmelsen af skriftlige prøver i 9. og 10. klasse er blevet ændret, så de i dag alene bedømmes af én censor og ikke som tidligere af både elevens lærer og en censor. Flertallet af censorerne er positive over for den nye ordning. Men lærerne savner at følge deres elever helt til dørs – og savner den feedback på deres undervisning, som de tidligere fik.

VIVE har evalueret ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Bedømmelsesordningen blev til ved lov i 2015 og betyder, at elevers skriftlige prøver på 9. og 10. klassetrin kun bedømmes af en enkelt person, nemlig en statsligt beskikket censor. Den nye ordning har været i brug siden maj 2016. Inden da blev prøverne bedømt af både elevens egen lærer og en censor.

I evalueringen har VIVE set på:

  • Hvordan karaktergivningen ved de skriftlige (del-)prøver har udviklet sig før og efter indførelsen af ordningen med én bedømmer
  • Hvordan censorer, skoleledere og lærere oplever den nye ordning
  • Hvordan censorrollen vurderes og understøttes på skolerne
  • Hvordan samarbejdet mellem skole og censor fungerer
  • Hvordan censorerne anvender de eksisterende bedømmelsesværktøjer, kurser og sparringsgrupper.

Resultater

Karaktergivningen har ændret sig marginalt

Analysen af udviklingen i karakterniveau viser, at der efter ordningens indførelse er sket en række marginale ændringer. Ændringerne kan dog ikke entydigt tilskrives indførelsen af ordningen.

Positive censorer og negative skoleledere og lærere

Flertallet af censorerne oplever, at ordningen fungerer godt, mens det samme kun gælder mellem 22 og 33 procent af lærerne og skolelederne. Lærerne savner i høj grad at følge eleverne til dørs, og de savner den feedback på deres undervisning, som de nu ikke længere får. Når det gælder feedback, er alle parter dog enige om, at man skal styrke måderne at give feedback på.

Censorrollen er en fordel men ikke særlig attraktiv

Censorrollen anses for at være en fordel for både den enkelte og for skolen, hvor censoren arbejder, da den giver faglig opdatering og kvalificeret viden. Men den bliver ikke opfattet som attraktiv, primært fordi arbejdet ligger i en periode, hvor der i forvejen er travlt.

Metode

Analysen af karakterudviklingen er gennemført med populationsdata fra Undervisningsministeriets karakterregistre, som er tilgængelige gennem uddannelsesstatistik.dk.

Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis censorer og skoleledere.

Undersøgelsen blandt censorer er udført som en totalundersøgelse blandt alle beskikkede censorer, det vil sige alle 1.155 censorer. Svarprocent var 66,9.

Undersøgelsen blandt efterskoleledere er udført som en totalundersøgelse, mens en simpel tilfældig stikprøve er udtrukket for ledere på henholdsvis folkeskoler og frie og private grundskoler, i alt svarende til 990 skoleledere med en svarprocent på 45,7.

Der er gennemført interview med 86 interviewpersoner fordelt på tre respondenttyper: 40 censorer, 28 skolelærere og 18 skoleledere.

Udgivelsens forfattere

  • Lasse Hønge FlarupLouise Ladegaard BroKasper Skou Arendt

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev