Evaluering af ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver
Udgivelsens forfattere:
- Lasse Hønge Flarup
- Louise Ladegaard Bro
- Kasper Skou Arendt
- Ledelse og implementering
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
VIVE har evalueret ordningen med én bedømmer ved folkeskolens skriftlige prøver for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Bedømmelsesordningen blev til ved lov i 2015 og betyder, at elevers skriftlige prøver på 9. og 10. klassetrin kun bedømmes af en enkelt person, nemlig en statsligt beskikket censor. Den nye ordning har været i brug siden maj 2016. Inden da blev prøverne bedømt af både elevens egen lærer og en censor.
I evalueringen har VIVE set på:
- Hvordan karaktergivningen ved de skriftlige (del-)prøver har udviklet sig før og efter indførelsen af ordningen med én bedømmer
- Hvordan censorer, skoleledere og lærere oplever den nye ordning
- Hvordan censorrollen vurderes og understøttes på skolerne
- Hvordan samarbejdet mellem skole og censor fungerer
- Hvordan censorerne anvender de eksisterende bedømmelsesværktøjer, kurser og sparringsgrupper.
Resultater
Karaktergivningen har ændret sig marginalt
Analysen af udviklingen i karakterniveau viser, at der efter ordningens indførelse er sket en række marginale ændringer. Ændringerne kan dog ikke entydigt tilskrives indførelsen af ordningen.
Positive censorer og negative skoleledere og lærere
Flertallet af censorerne oplever, at ordningen fungerer godt, mens det samme kun gælder mellem 22 og 33 procent af lærerne og skolelederne. Lærerne savner i høj grad at følge eleverne til dørs, og de savner den feedback på deres undervisning, som de nu ikke længere får. Når det gælder feedback, er alle parter dog enige om, at man skal styrke måderne at give feedback på.
Censorrollen er en fordel men ikke særlig attraktiv
Censorrollen anses for at være en fordel for både den enkelte og for skolen, hvor censoren arbejder, da den giver faglig opdatering og kvalificeret viden. Men den bliver ikke opfattet som attraktiv, primært fordi arbejdet ligger i en periode, hvor der i forvejen er travlt.
Metode
Analysen af karakterudviklingen er gennemført med populationsdata fra Undervisningsministeriets karakterregistre, som er tilgængelige gennem uddannelsesstatistik.dk.
Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis censorer og skoleledere.
Undersøgelsen blandt censorer er udført som en totalundersøgelse blandt alle beskikkede censorer, det vil sige alle 1.155 censorer. Svarprocent var 66,9.
Undersøgelsen blandt efterskoleledere er udført som en totalundersøgelse, mens en simpel tilfældig stikprøve er udtrukket for ledere på henholdsvis folkeskoler og frie og private grundskoler, i alt svarende til 990 skoleledere med en svarprocent på 45,7.
Der er gennemført interview med 86 interviewpersoner fordelt på tre respondenttyper: 40 censorer, 28 skolelærere og 18 skoleledere.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for Undervisning og KvalitetUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd