Evaluering af rådgivningsfunktionen BPA-arbejdsgiver
Udgivelsens forfattere:
- Didde Cramer Jensen
- Maria Røgeskov
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Ledelse og implementering, Socialområdet
Baggrund
Nogle borgere med handicap kan have svært ved at klare hverdagen og de daglige gøremål. De har derfor folk ansat til at hjælpe dem med eksempelvis at gå i bad, lave mad, tage tøj på, køre deres handicapbil osv. En del borgere varetager selv rollen som arbejdsleder eller arbejdsgiver over for hjælperne og håndterer personalerelaterede opgaver som ansættelser og opsigelser. Disse borgere har ordningerne med enten kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Servicelovens §§ 95-96. Borgerne kan vælge at overføre tilskuddet til en forening, en virksomhed eller en nærtstående, som vil overtage rollen som arbejdsgiver over for borgernes hjælpere, eller de kan vælge selv at fungere som arbejdsgiver.
BPA-arbejdsgiver er en rådgivningsfunktion til de borgere med handicap, der selv varetager rollen som arbejdsleder eller arbejdsgiver over for deres hjælpere. Rådgivningsfunktionen er finansieret af satspuljemidler og blev etableret i 2009. Hovedopgaven er at vejlede og rådgive borgere med ordninger efter Servicelovens §§ 95-96 i ansættelsesretslige og arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
BPA-arbejdsgiver er ikke tidligere blevet evalueret selvstændigt, og der findes derfor begrænset viden om, i hvilket omfang rådgivningsfunktionen fungerer i praksis. Socialstyrelsen har på den baggrund bedt VIVE om at lave en evaluering af BPA-arbejdsgiver.
Resultater
Der har været forholdsvis få besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen, og derfor bør det understreges, at der er en vis usikkerhed forbundet med evalueringens resultater, som her er opsummeret.
Borgere i undersøgelsen får primært kendskab til BPA-arbejdsgiver gennem kommunen
Evalueringen af BPA-arbejdsgiver viser, at rådgivningsfunktionen benyttes af et bredt udsnit af borgere i undersøgelse med ordninger efter Servicelovens §§ 95-96, at disse borgere primært får kendskab til rådgivningsfunktionen gennem kommunen og dernæst gennem handicaporganisationer. Evalueringen viser også, at borgere anvender en del andre forskellige tilbud udover BPA-arbejdsgiver, når de søger rådgivning om at være arbejdsleder eller arbejdsgiver for deres hjælpere.
Overordnet tilfredshed med BPA-arbejdsgiver blandt borgere i undersøgelsen
De borgere, der har deltaget i evalueringen, giver udtryk for, at de er er tilfredse med BPA-arbejdsgiver. De mener, at rådgivningen er forståelig, anvendelig og tilpasset den enkelte borgers konkrete situation. Borgerne er også tilfredse med, hvor nemt det er at få kontakt til BPA-arbejdsgiver, og hvor hurtigt de får svar på de spørgsmål, som de har søgt rådgivning om.
Resultaterne fra undersøgelsen indikerer desuden, at de borgere i undersøgelsen, som har brugt BPA-arbejdsgiver, i mindre grad oplever udfordringer og konflikter i ansættelses- og samarbejdsforholdet til hjælpere, end dem, der ikke har brugt funktionen. Disse resultater er dog ikke statistisk signifikante.
Metode
Evalueringen af BPA-arbejdsgiver bygger på data fra en onlinebaseret spørgeskemaundersøgelse blandt borgere med ordninger efter Servicelovens §§ 95-96 samt statusrapporter udarbejdet af BPA-arbejdsgiver vedr. antallet af henvendelser, og hvad disse omhandler. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 282 borgere, hvilket svarer til en svarprocent på 24,8 procent. På grund af den relativt lave svarprocent er der usikkerhed om undersøgelsens repræsentativitet. Det betyder, at evalueringens resultater kan ikke generaliseres til alle borgere med ordninger efter §§ 95 og 96.
Udgivelsens forfattere
- Didde Cramer JensenMaria Røgeskov
Om denne udgivelse
Finansieret af
SocialstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd