Evaluering af samarbejdet i Projekt Bogstart

Baggrund

Børn med et alderssvarende sprog klarer sig meget bedre både socialt og fagligt, når de starter i skolen, viser internationale undersøgelser. En god vej til at støtte barnets sprog er, at forældrene læser bøger med barnet – fx pegebøger til de helt små. Den erkendelse har fået 20 kommuner til – ved hjælp af satspuljemidler – at sende bibliotekarer ud til familier i udsatte boligområder med en bogpakke. Projektet hedder ’Bogstart’

Bibliotekarerne uddeler alderssvarende bogpakker til familierne, når barnet er henholdsvis ½ år og 1 år, samt tilbyder familierne, at de kan hente en bogpakke på biblioteket, når barnet er 1½ år. Derudover består Projekt Bogstart af treårs-kufferter til treårige børn, som biblioteksansatte forærer til børn i udvalgte børnehaver.

Bogstart har til formål at inspirere udsatte børnefamilier til læsning med førskolebørn og styrke førskolebørns sproglige udvikling. For at opnå kontakt med familierne opsøger bibliotekarerne familierne i deres hjem. Kontakten til familierne går nogle gange gennem andre lokale aktører og netværk, fx sundhedsplejersker, boligsociale helhedsplaner, lokale frivillige foreninger, sprogstøttemedarbejdere og børnehaver.

KORA har undersøgt, hvordan Bogstart har etableret samarbejder med familierne og andre i lokalsamfundet for at få succes med formidlingen af Bogstart. Resultaterne af evalueringen kan anvendes i fremtidige forebyggende indsatser med fokus på børns sproglige udvikling.

Konklusion

Bibliotekarerne vurderer selv, at indsatsen er en succes. De bliver lukket ind hos langt de fleste familier og udvikler en positiv og konstruktiv kontakt med nogle af de mest udsatte familier, som socialrådgivere ofte har svært ved at nå. Samtidig kan de se, at familierne bruger bøgerne. Til gengæld kommer forældrene ikke hen på biblioteket og henter boggaven, når barnet er 1½ år.

Bibliotekarerne oplever, at de kommer meget længere, hvis samarbejdet med de andre lokale aktører fungerer godt. Det kan være den lokale sprogkonsulent, der kan supplere med sin viden om sprogets udvikling, eller det lokale kulturhus, som kan lave kulturelle aktiviteter i samarbejde med bibliotekerne.

Det kræver dog en ledelsesmæssig prioritering, hvis bibliotekarernes særlige kompetencer og kontakt med de udsatte skal være en aktiv ressource lokalt.

Anbefalinger

Projektet har vist mange positive elementer, som kommunerne med fordel kan holde fast i og styrke fremadrettet:

Besøg i hjemmet

• Når bibliotekarerne kommer ud i lokalområdet og hjem til borgerne med en gave, skaber de et grundlag for en ligeværdig og personlig dialog med familierne, der tager udgangspunkt i familiernes egne ønsker og behov uden for bibliotekets fysiske rammer. Bibliotekerne oplever, at det skaber nogle unikke læringssituationer.
• Bibliotekarerne får etableret en dialog med familierne om, hvordan man kan læse med små børn. Ofte familier, som både er uvante med læsning med små børn, og uvante med biblioteket.
• Både bogstartmedarbejdernes uafhængighed af myndighedsansvar, boggaverne og den personlige, opsøgende kontakt er afgørende for succes og for opbygning af tillid.
• At kontakte familierne i deres helt nære miljø (hjemmet, legepladsen, kulturhuset mm.) er afgørende. De udsatte borgere kommer ofte ikke hen på biblioteket – heller ikke selvom de får en personlig invitation.

Andre arrangementer og tilbud i lokalområdet:

• Når fx børneteater arrangeres i boligområderne, helt tæt på familierne selv og i samarbejde med andre lokale aktører, er det ofte nemmere at få familierne til at møde op. Ofte vil andre aktørers netværk, viden og kontakter (eksempelvis børnehavernes kontakt med forældrene og boligsociale helhedsplaners kontakt med beboerne) skabe grobund for større deltagelse.
• Bogstartmedarbejdere har opbygget en unik viden om familiernes liv, ønsker og behov, som de kan bruge i prioriteringer af den generelle biblioteksdrift, og specifikt i forhold til forebyggende indsatser med fokus på sproglig udvikling hos førskolebørn i udsatte børnefamilier.

Samarbejde med andre aktører

• De tværgående samarbejder omkring Bogstart med andre lokale aktører og netværk er en hjælp i forhold til at opbygge tillid og kontakt til familierne
• Samarbejderne er dog baseret på enkeltpersoners velvilje ”på trods” af organisationsstrukturer i kommunen, hvilket gør dem sårbare. De tværgående samarbejder bør fremadrettet få en ledelsesmæssig prioritering og en fleksibel struktureret ramme, hvis de skal kunne opretholdes
• At samarbejde med lokale aktører øger bibliotekernes handlingskapacitet og gennemslagskraft, og lokalområdets forskellige tilbud fremstår mere sammenhængende for familierne, hvilket øger tilgængeligheden til tilbud. Derudover deles netværk og viden, hvilket skaber bedre grobund for at stable arrangementer og tilbud på benene, der kan imødekomme familiernes ønsker og behov.

Bibliotekernes fremtidige rolle

• Bibliotekerne kan i kraft af deres ”frie og kulturelle rolle” udvikle aktiviteter omkring sprog, læsning og kultur. De kan spille en rolle som en uafhængig spilfordeler, et samlingspunkt og en koordinator af kulturelle tilbud.  
• De kan styrke og videreudvikle samarbejdet med lokale eksperter i sprogtilegnelse og sprogstimulering, foreninger og borgergrupper og etablere aktiviteter i de udsatte boligområders eksisterende arenaer (foreninger, kulturhuse, boligsociale helhedsplaner).
• Styrke de strukturelle og kulturelle betingelser for tværorganisatorisk samarbejde ved at opbygge fleksible organisatoriske rammer baseret på viden om netværksbaserede samarbejder.
• Styrke og udbrede bibliotekernes relationelle kompetencer, der kan bruges både i forhold til familierne, bibliotekets daglige drift og i forhold til tværorganisatoriske samarbejder.