Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 8. MAJ 2024
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed, Børn, unge og familie

FAMKO – Odense. Analyser af børnenes socio-emotionelle udvikling, når de er 2 år gamle

Udgivelsens forfattere:

  • Maiken Pontoppidan
  • Jonas Cuzulan Hirani
  • Amalie Weiss Risbjerg
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed, Børn, unge og familie
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
  • Maiken Pontoppidan

    Seniorforsker, Cand.mag. og Ph.d. i sundhedsvidenskab

    33 69 77 20
    mpo@vive.dk

VIVE evaluerer forløb til gravide, småbørn og familier med behov for ekstra omsorg og støtte gennem graviditeten og frem til skolestart. Projektet er et samarbejde mellem Odense Kommune og Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital. Evalueringen viser, at der ikke er nogen forskel på FAMKO-børnenes og kontrolbørnenes socialemotionelle udvikling, når de fylder 2 år.

Baggrund

FAMKO-projektet tilbyder indsatsfamilierne løbende kontakt med en gennemgående FAMKO-person, der er enten familiens sundhedsplejerske eller en familiebehandler afhængigt af familiens behov.

FAMKO-personen følger familien fra graviditeten og til skolestart, og den løbende kontakt skal etablere en tillidsfuld relation til familien. FAMKO-personen hjælper med konkrete udfordringer, afsøger behov for yderligere hjælp samt støtter og motiverer familien i at søge og modtage relevante tilbud på tværs af sektorer og frivillige organisationer.

Formål

VIVE har evalueret et tværsektorielt samarbejde mellem Odense Kommune og Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital kaldet FAMKO Odense, hvor gravide, småbørn og familier har behov for ekstra omsorg og støtte gennem graviditeten og frem til skolestart.

Resultater

Evalueringen viser, at når de deltagende børns socio-emotionelle udvikling bliver sammenlignet med et repræsentativt sample af danske børn, så er der en tendens til, at de deltagende børn (både FAMKO og kontrol) scorer relativt lavt på empati-indekset. I forhold til selvregulering og samarbejde afviger børnene ikke meget fra normen.

Når FAMKO-børnenes udvikling bliver sammenlignet med kontrolbørnenes udvikling, når børnene er 2 år gamle, er der ikke nogen forskel imellem de to grupper i forhold til hverken barnets empati eller selvregulering og samarbejde. De to grupper scorer stort set ens på begge områder.

Evalueringen tyder samlet set på, at FAMKO-interventionen ikke har haft en større indflydelse på børnenes socio-emotionelle udvikling end den sædvanlige indsats.

Læs rapportens hovedresultater
Læs rapporten

Udgivelsens forfattere

  • Maiken PontoppidanJonas Cuzulan HiraniAmalie Weiss Risbjerg

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    AP Møllerske Støttefond
  • Samarbejdspartnere

    Odense Kommune
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev