Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 30. JUN 2023
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet, Børn, unge og familie

Finding Home: The Experience of Home on Journeys Away from Intimate Partner Violence,

Udgivelsens forfattere:

  • Sofie Henze-Pedersen
  • Juliane Birkedal Poulsen
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet, Børn, unge og familie
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
En atmosfære af frygt kan skabe en følelse af at være ’hjemløs i hjemmet’.
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Sofie Henze-Pedersen

    Seniorforsker, Antropolog, ph.d. i sociologi

    33 48 09 60
    shp@vive.dk
  • Juliane Birkedal Poulsen

    Analytiker

    33 48 09 73
    jupo@vive.dk

Et hjem kan spille en vigtig rolle i processen med at komme videre efter vold. Derfor er det vigtigt ikke blot at tilbyde en bolig eller et ophold til voldsudsatte kvinder og børn, men også at have fokus på, hvordan forskellige steder understøtter eller udfordrer oplevelsen af hjem.

Hjem er ofte forbundet med positive følelser såsom varme og sikkerhed, men for kvinder og børn, der oplever vold i hjemmet, kan disse positive følelser forsvinde.

En atmosfære af frygt kan skabe en følelse af at være ’hjemløs i hjemmet’. Når kvinder og børn rejser væk fra volden, kan mange af deres opholdssteder på forskellige vis også udfordre ideen om hjem.

Forskere fra VIVE har undersøgt betydningen af hjem for kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet.

Krisecenter udgør et midlertidigt hjem

Når kvinder og børn flytter væk fra volden, bor nogle hos familie eller venner, andre flytter på krisecenter. Et krisecenter udgør et ’midlertidigt hjem’. Fysisk ligner det et hjem, men det betyder ikke nødvendigvis, at det også føles som et hjem.

På krisecentret bor børn og mødre sammen med andre personer, som de ikke selv har valgt at bo sammen med. Det kan være vanskeligt for familien at praktisere hjem på den måde, som de er vant til. I forbindelse med et feltarbejde på et krisecenter fortalte en mor eksempelvis: ”Dette er ikke vores liv… Hvis vi havde vores eget sted, så behøvede han [hendes søn] ikke sidde der [i højstolen] med sin iPad. Han kunne bare løbe rundt”.

Selvom mange af kvinderne og børnene forsøger at skabe hjemlighed på krisecenteret, så er det svært at fastholde de måder, de ville have gjort det på i deres eget hjem.

En bolig er ikke automatisk et hjem

Når kvinder og børn flytter i egen bolig, bliver den ikke automatisk opfattet som et hjem. Mange har kun få ejendele med og kun få økonomiske midler. Ofte køber kvinderne gardiner som noget af det første, fordi det kan skabe en følelse af mere tryghed.

At få kontrol over et sted og selv kunne træffe beslutninger om indretningen kan også være med til at styrke kvindernes følelse af oplevelsen af uafhængighed og kontrol – følelser, de har manglet, da de levede med voldsudøveren. Samtidig kan det være forbundet med hårdt arbejde at skabe et hjem fra bunden, særligt når kvinderne mangler overskud og økonomiske midler.

Artiklen peger på, at når oplevelsen af hjem mangler, kan det være forbundet med svære følelser, eksempelvis frygt, fremmedgørelse og opgivenhed. Det er derfor vigtigt ikke blot at have fokus på at give disse kvinder og børn en bolig eller et ophold, men også at have fokus på, hvordan forskellige steder understøtter eller udfordrer oplevelsen af hjem, da hjem kan spille en vigtig rolle i processen med at komme videre efter vold.

Skabelsen af hjem kan styrke kvindernes følelse af uafhængighed

Inden for socialt arbejde tales der ofte om bolig og ophold, men det er ikke så tit, at begrebet ’hjem’ anvendes. Hjem kan bidrage til det sociale arbejde med kvinder og børn udsat for vold.

Hjemskabelse løser ikke alle familiens udfordringer, og der kan eksempelvis være kvinder og børn, som har brug for behandling i relation til deres oplevelser. Det at skabe hjem kan dog give kvinder og børn en oplevelse af uafhængighed og kontrol samt understøtte opbygningen af relationer og oplevelsen af fysisk og følelsesmæssig sikkerhed, som kan være vigtige skridt på deres vej væk fra vold.

Artiklen anvender tre forskellige forståelser af hjem: hjem som et fysisk sted, hjem som en følelse, og hjem som en praksis, det vil sige noget, man ’gør’. Dette gør det muligt at belyse forskellige aspekter af ’hjem’, og den betydning som hjem kan få i forskellige situationer.

Udgivelsens forfattere

  • Sofie Henze-PedersenJuliane Birkedal Poulsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Undersøgelsen af hverdagsliv og familieliv blandt kvinder og børn på et krisecenter, blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Evalueringen af projektet ”Fra Bolig til hjem” blev bestilt og finansieret af Røde Kors. Røde Kors opnåede støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til projektet og til at gennemføre evalueringen.
  • Publiceret i

    The British Journal of Social Work
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev