Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 15. APR 2024
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Forældres skolevalg i Bagsværd, Gladsaxe Kommune

En undersøgelse af nuværende og kommende skoleforældres bevæggrunde for valg af skole

Udgivelsens forfattere:

  • Sarah Richardt Schoop
  • Hans Henrik Sievertsen
  • Amanda Bernholm Michaelsen
  • Asta Løgtved
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
  • Sarah Richardt Schoop

    Chefanalytiker

    51 53 94 51
    srsc@vive.dk

Undersøgelsen har til formål at skabe viden om, hvad der har betydning for nuværende og kommende skoleforældres valg af skole til deres barn.

Stadig flere danske skolebørn går på en privatskole eller fri grundskole. Især ressourcestærke forældre vælger at sætte deres børn i en privatskole eller fri grundskole. Dette kan efterlade folkeskolen med en mindre blandet og mindre ressourcestærk elevgruppe. Det kan have betydning i den forstand, at elever i folkeskolen i mindre grad møder klassekammerater på tværs af forskellige baggrunde.

Dette billede gør sig også gældende på skoleområdet i Gladsaxe Kommune. I Bagsværd ligger en skole i et udsat boligområde, hvor elevsammensætningen ikke er repræsentativ for skoledistriktet. I løbet af de kommende år opfører Gladsaxe Kommune en ny folkeskole i området, der skal erstatte den eksisterende skole. Gladsaxe Kommune har et ønske om, at den nye skole skal have en mere balanceret og mangfoldig elevsammensætning end den nuværende folkeskole. Dette kræver, at en blandet forældregruppe betragter skolen som et attraktivt skoletilbud for deres børn og vælger skolen til.

Formål

Formålet med denne undersøgelse er at få viden om, hvad der har betydning for nuværende og kommende forældre til skolebørn i Bagsværds skolevalg, og hvad der vil kunne få disse forældre til at vælge den nye folkeskole til. Denne viden skal indgå i udviklingsarbejdet i forbindelse med etableringen af den nye skole i Bagsværd med henblik på, at skolen afspejler lokalområdets ønsker og behov. Undersøgelsen er rekvireret og finansieret af Skoleafdelingen, Gladsaxe Kommune.

Men viden om forældres skolevalg kan også være relevant for en bredere kreds af kommuner, der kan være interesserede i, hvad der har betydning for forældres skolevalg og hvad der skal til for, at flere forældre vælger folkeskolen til.

Denne undersøgelse forsøger således at afdække, hvad forældre i Bagsværd forstår ved den bedst mulige skolegang, og hvad der skal til for, at det principielle ønske om at støtte folkeskolen, som mange forældre har, i højere grad bliver oplevet som foreneligt med deres ønske om at sikre deres barn den bedst mulige skolegang.

Forhold af særlig stor betydning for forældres skolevalg

Sammenfattende finder undersøgelsen følgende om forhold af betydning for forældrenes valg af skole til deres børn:

  • børnenes trivsel og skolen som et trygt miljø er altafgørende for skolevalget
  • skolen skal have kompetente, engagerede og stabile lærere, pædagoger og ledere
  • skolevejen skal være tryg og kort – det har stor praktisk og relationel betydning
  • erfaringer fra familie og venner er den vigtigste information i skolevalget
  • skiftende skoledistrikter skaber stor usikkerhed i forhold til skolevalget.

Årsager til til- og fravalg af skoler inden for kommunen

Med de ovennævnte forhold af betydning for skolevalget finder undersøgelsen, at

  • valget af en anden folkeskole end distriktsskolen i høj grad er et fravalg
  • valget af en fri grundskole eller privatskole er både et til- og fravalg
  • hovedparten af forældrene ville som udgangspunkt foretrække folkeskolen.

Metoder

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse til nuværende og kommende skoleforældre i Gladsaxe Kommune samt en fokusgruppe med samme målgruppe.

Læs rapportens hovedresultater
Læs nyhed om rapporten

Relateret indhold

Videnskabelig artikel
1. FEB 2024

Borgernes til- og fravalg af daginstitutioner

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering
working paper
26. MAJ 2023

Playing the system

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse

Udgivelsens forfattere

  • Sarah Richardt SchoopHans Henrik SievertsenAmanda Bernholm MichaelsenAsta Løgtved

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Gladsaxe Kommune
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev