Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 20. NOV 2024
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet

Forebyggelse af magtanvendelser på botilbud

Evaluering af implementering af metoden LA2u på botilbud for mennesker med udviklingshæmning

Udgivelsens forfattere:

  • Anika Liversage
  • Malene Wallach Kildemoes
  • Sylvester Tønnesen
  • Rasmus Højbjerg Jacobsen
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet
Grafik: Hanne Bang Christensen/VIVE
LA2u er blevet implementeret med en høj grad af lokal tilpasning på botilbuddene – og ser ud til at fungere godt i de forskellige kontekster.
  • Anika Liversage

    Professor MSO

    33 48 08 57
    ani@vive.dk

På nogle botilbud for borgere med udviklingshæmning er der problemer med såvel trivsel som udadreagerende adfærd. For at imødegå sådanne problemer har otte botilbud afprøvet metoden LA2u. Evalueringen viser positive resultater for både borgere og medarbejdere.

Antallet af voldsomme episoder og magtanven­delser på botilbud er steget i de senere år. Det er en væsentlig udfordring for både borgere og fag­professionelle. Det er dokumenteret, at medarbejdere utilsigtet kan være med til at optrappe eller fremprovokere konflikter gennem den måde, de kommunikerer og agerer på. Forskning peger også på, at det kan nedbringe forekomsten af voldsomme episoder og magtanvendelser, hvis man skifter fokus fra restrik­tive sanktioner og magtanvendelser til forebyg­gelse og konflikthåndtering.

Til at reducere udadreagerende adfærd og forbedre trivsel på botilbud har man i Danmark udviklet metoden Low Arousal 2 – understøttet (LA2u). Otte botilbud i fem af landets kommuner har afprøvet denne metode over en toårig periode. VIVE har fulgt implementeringen af metoden og indsamlet både kvalitative og kvantitative data.

Mange positive resultater for både borgere og medarbejdere

Evalueringen viser, at metoden er blevet implementeret på alle otte botilbud, men på forskellige niveauer. Implementeringsmodellen har haft en høj grad af lokal tilpasning og ser ud til at have fungeret godt på meget forskelligartede tilbud.

Resultaterne af implementeringen er således gode. Samlet set har der været et fald i antallet af magtanvendelser, ligesom borgernes udadreagerende adfærd er faldet. Trivslen er også steget hos både borgere og hos medarbejderne. På medarbejdersiden ses de største forbedringer på den generelle jobtilfredshed og på forholdet til den nærmeste leder. Evalueringen viser dog også, at trivslen på de botilbud, der startede ud med den bedste medarbejdertrivsel, ikke er forbedret. Samlet set ser LA2u ud til at have et godt potentiale for at skabe forbedringer på botilbud og i særlig grad på botilbud, hvor arbejdsmiljø og trivsel som udgangspunkt er udfordret.

Læs rapportens hovedresultater
Læs videnshæfte
Download rapporten

Relateret indhold

Rapport
14. DEC 2023

Forebyggelse af magtanvendelser på botilbud for mennesker med udviklingshæmning

  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet

Udgivelsens forfattere

  • Anika LiversageMalene Wallach KildemoesSylvester TønnesenRasmus Højbjerg Jacobsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og Boligstyrelsen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev