Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 21. AUG 2025
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Forebyggelse og håndtering af skadelig seksuel adfærd

En undersøgelse af metoder og erfaringer i arbejdet med voksne, der har kognitive funktionsnedsættelser

Udgivelsens forfattere:

  • Maria Røgeskov
  • Maliina Grønvold Olsen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Nogle borgere med kognitive funktionsnedsættelser har behov for støtte til at håndtere deres seksuelle impulser og grænser.
  • Maria Røgeskov

    Senioranalytiker, ph.d. i sociologi

    33 69 77 37
    mrr@vive.dk

Viden om seksualitet og om, hvordan seksualitet kommer til udtryk, samt helhedsorienterede indsatser er vigtige redskaber i arbejdet med voksne, der har kognitive funktionsnedsættelser og udviser skadelig seksuel adfærd. Det viser en undersøgelse af praksiserfaringer og virksomme metoder til forebyggelse og håndtering af skadelig seksuel adfærd.

Seksualitet er for mange mennesker forbundet med intimitet og nydelse, men for nogle voksne med kognitive funktionsnedsættelser, som udviklingshæmning, er det også forbundet med umødte behov og tabu. Nogle af disse borgere har behov for støtte til at håndtere egne seksuelle impulser og grænser, da de udviser skadelig seksuel adfærd, som blufærdighedskrænkelser og seksuelle overgreb. Adfærden kan få både negative konsekvenser for de ofre, der udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed eller overgreb, og det kan få negativ betydning for borgeren med kognitive funktionsnedsættelser, der udviser adfærden.

Denne undersøgelse kortlægger virksomme metoder og screeningsredskaber samt kerneelementer til forebyggelse og håndtering af skadelig seksuel adfærd. VIVE har gennemført undersøgelsen på opdrag fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Formålet er at styrke vidensgrundlaget i pædagogisk arbejde blandt voksne med kognitive funktionsnedsættelser, der udviser skadelig seksuel adfærd, samt blandt seksualvejledere, sexologer og psykologer, der arbejder med borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Grundlaget for undersøgelsen er en kortlægning af primært nordisk litteratur samt en analyse af 20 VISO-rådgivningsforløb og interviews med hhv. VISO-specialister og seksualvejledere. På tværs af rapportens analyser har VIVE identificeret syv kerneelementer, som er særligt betydningsfulde i det pædagogiske arbejde med at forebygge og håndtere skadelig seksuel adfærd blandt voksne med kognitive funktionsnedsættelser.

Læs rapportens hovedresultater
Læs nyhed om rapporten

Syv kerneelementer

  1. Viden om borgeren
    Det er vigtigt, at pædagogisk personale har viden om borgernes samlede funktionsevne og livshistorie, herunder borgernes traumeerfaring.
  2. Helhedsorienteret indsats
    Det er vigtigt, at pædagogisk personale anvender en helhedsorienteret indsats i arbejdet med forebyggelse og håndtering af skadelig seksuel adfærd.
  3. Borgerens ønsker og motivation
    Det er vigtigt, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i borgerens ønsker og motivation i arbejdet med at forebygge og håndtere skadelig seksuel adfærd.
  4. Borgerens mestring
    Det er vigtigt, at pædagogisk personale understøtter borgerens mestring i situationer med risiko for udfordrende og skadelig seksuel adfærd.
  5. Borgerens viden om seksualitet
    Det er vigtigt, at borgeren har viden om seksualitet, krop, grænser og følelser.
  6. Viden om seksualitet og kognitive funktionsnedsættelser i pædagogisk arbejde
    Det er vigtigt, at botilbud og sikrede institutioner understøtter det pædagogiske personales viden om seksualitet og kognitive funktionsnedsættelser.
  7. Seksualvenligt miljø
    Det er vigtigt, at botilbud og sikrede institutioner understøtter et seksualvenligt miljø.

Udgivelsens forfattere

  • Maria RøgeskovMaliina Grønvold Olsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    VISO, Social- og Boligstyrelsen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev