Fostering family engagement: Perspectives from families and their social workers in Danish child and family welfare services

Abstract

Denne artikel præsenterer familier og socialrådgiveres perspektiver på faktorer, der fremmer familiers ’engagement’ i deres barns børnesag. ’Engagement’ defineres både som kvaliteten af samarbejdet mellem familien og børne- og ungerådgiveren samt graden af familiens involvering i børnesagen.

Med udgangspunkt i et multi-casestudie omfatter undersøgelsen otte par af forældre og socialrådgiver, og den er baseret på 16 kvalitative interviews, analyseret gennem en refleksiv tematisk analyse.

Resultaterne viser, at familier lægger vægt på deres egen ærlighed og på at blive hørt, mens børne- og ungerådgiverne fremhæver rolleafklaring og en indsats, der er tilpasset familiens behov. En central forskel viser sig i, hvordan familier og børne- og ungerådgivere prioriterer og forstår deres indbyrdes relation i arbejdet med at styrke ’engagementet’. Resultaterne peger på forskelle i vægtningen af det relationelle, hvilke elementer af ’engagement’ de anser som mest centrale, samt hvilke følelsesmæssige dimensioner der er på spil for dem hver især. De forskellige positioner og niveauer af følelsesmæssig investering skaber udfordringer i at bygge samarbejdsrelationer, da denne følelsesmæssige asymmetri begrænser mulighederne for gensidig forståelse og meningsfuldt ’engagement’.

Studiet understreger vigtigheden af ikke blot at forstå ’engagement’ i myndighedsarbejde på børneområdet, men også hvad der skaber ’engagement’. Endelig rejser undersøgelsen spørgsmålet om, hvorvidt følelsesmæssig investering og betydning er tilstrækkeligt afspejlet i den teoretiske konceptualisering af ’engagement’.