Fra vilkårlige vurderinger til ensartet faglighed. Udviklingen i børne- og ungerådgiveres vurderinger, viden og tilgange i sagsarbejdet

Artiklen undersøger ret og rimelighed i børne- og ungerådgiveres socialfaglige vurderinger i børne- og ungesager. I 2002 viste en kritisk rapport fra Socialforskningsinstituttet stor variation i socialrådgivernes faglige vurderinger af sager på børne- og ungeområdet, både inden for og mellem kommuner. I 2024 har vi gentaget undersøgelsen i form af et vignetstudie med fokusgrupper i syv kommuner for at undersøge, om den vilkårlighed samt manglende systematik og vidensanvendelse, som rapporten dokumenterede for 20 år siden, stadig er til stede i dag. Resultaterne viser, at rådgivernes vurderinger i dag er mere ensartede og præget af kollektive drøftelser og systematisk vidensbrug. Der er mindre vilkårlighed og større konsistens i vurderingerne, hvilket peger på en stigende professionalisering og øget fokus på børn og familiers rettigheder. Den større ensartethed i de socialfaglige vurderinger betyder dog ikke nødvendigvis, at børn og familier tilbydes de samme indsatser, da de konkrete tilbud, som rådgiverne i praksis kan iværksætte, varierer mellem kommunerne. Undersøgelsen peger således på nye spørgsmål om ret og rimelighed, i den faktiske hjælp og støtte.