Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­2021

Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin

En ny innovationsdoktrin kan supplere de klassiske strømninger i offentlig forvaltning. Den skal skabe mere dynamik, faglig mening og motivation hos medarbejderne i offentlige organisationer.

Ulf Hjelmar & Mads Leth Jakobsen
Kommune
Frikommuneforsøgene bliver italesat som et opgør mod bureaukrati, men de erstatter ikke regler og hierarki, de gør dem snarere smidigere. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Ulf Hjelmar Professor MSO, Ph.d. M: 31 55 04 20 ulhj@vive.dk

Der mangler en dynamik i den offentlige sektor, som fremmer nye velfærdsløsninger.

Sådan lyder den centrale problemforståelse i den innovationsdoktrin, som bliver præsenteret i den videnskabelige artikel ”Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin”.

Artiklen er skrevet af Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE, og Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. De argumenterer for, at frikommuneforsøgene har en innovative kerne, der ikke kan forstås fuldt gennem de klassiske strømninger inden for offentlig forvaltning. Den nye doktrin kan blive en linse, som beslutningstagere kan bruge til at udvikle den offentlige sektor.

Der er en lang dansk og nordisk tradition for frikommuneforsøg, hvor kommuner får undtagelser fra lovgivningen, så de kan eksperimentere med nye velfærdsløs­ninger. De klassiske styringsparadigmer, bureaukrati, New Public Management og New Public Governance, indfanger nogle elementer i frikommuneforsøgene, men ikke alle.

Frikommuneforsøgene bliver italesat som et opgør mod bureaukrati, men de erstatter ikke regler og hierarki, de gør dem snarere smidigere. De baserer sig også på centrale styringselementer fra NPM-doktrinen. Det sker ved særligt fokus på effektive løsninger og brugen af resultatmålinger. Samtidig er der fokus på medarbejdernes faglig­hed og udviklingen af nye løsninger på tværs af organisatoriske skel, hvilket er centrale elementer af New Public Governance.

Der er dog også centrale elementer i frikommuneforsøgene, som ikke bliver indfanget af de klassiske doktriner. Det er især samspillet mellem det centrale og det decentrale niveau samt det stærke fokus på at skabe dynamik og innovation i velfærds­produktionen.

Argumentet i artiklen er, at disse elementer og deres potentiale kan forstås ud fra en innovationsdoktrin. Den erstatter altså ikke de klassiske styringsdoktriner, men kan være et værdifuldt supplement.

Innovationsdoktrinen anbefaler, at der bliver skabt rammer, der ansporer til nytænkning, og gør det muligt at tage risici. Samtidig er der brug for styring, der sikrer, at innovative løsninger bliver spredt i den offentlige sektor. Tankegangen fra innovationsdoktrinen kan være med til at skabe mere dynamik i offentlige bureaukratier og mere faglig mening og motivation hos medarbejderne i offentlige organisationer, der er orienterede mod New Public Management.

 

Læs mere

Temaside om frikommuneforsøget 2016-2020

Evaluering af velfærdsaftaler frem til 2024

Om denne udgivelse

Samarbejdspartnere:

Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Mere fra samme undersøgelse

Debatindlæg, 7. juli 2022 Lokale forskelle i kommunal velfærd er en naturlig konsekvens af mindre bureaukrati
Nyhed, 30. juni 2022 Kommunale frihedsforsøg har skabt 150 projekter i syv kommuner
Notat, 30. juni 2022 Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner
Nyhed, 6. oktober 2021 Frikommuneforsøg kan være katalysator til at sparke kommunal innovation i gang
Undersøgelse i gang, august 2021 - december 2024 VIVE skal evaluere frikommunerne
Læs også
  1. Rapport

    Onboarding af nye medarbejdere og vilkår for seniormedarbejdere skal bidrage til at fastholde arbejdskraft

  2. Nyhed

    Ageing, dementia and the future - ambivalent futurework in rehabilitation-focused dementia care

  3. Debatindlæg

    Lokale forskelle i kommunal velfærd er en naturlig konsekvens af mindre bureaukrati

  4. Nyhed

    Trappen

  5. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  6. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  7. Nyhed

    Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge

  8. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  9. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

  10. Nyhed

    Is Nordic elder care facing a (new) collaborative turn?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os