Gratis økonomi- og gældsrådgivning i Danmark

Baggrund

Borgere, der har problemer med at få privatøkonomien til at hænge sammen, kan i dag få hjælp fra forskellige tilbud om økonomi- og gældsrådgivning. Hjælpen er gratis og kommer fra en bred række af aktører, især kommuner, boligforeninger og frivillige organisationer. De fleste rådgivere har en baggrund som økonom, bankuddannet, jurist eller socialrådgiver.

Økonomi- og gældsrådgivningerne er for en stor andels vedkommende finansieret af midlertidige satspuljemidler, og der er stor variation i forhold til deres sammensætning af frivillige og ansatte, rådgivernes formelle kompetencer og deres tilgængelighed for borgerne. KORA har derfor afdækket tilbuddene for Socialstyrelsen og kommer på den baggrund med anbefalinger til den fremtidige forankring og kvalitetsudvikling.

Behov for mere landsdækkende koordinering og styring

Den nuværende økonomi- og gældsrådgivning er præget af svingende kvalitet. Det er forskelligt, hvor meget uddannelse rådgiverne får, i hvor høj grad aktørerne dokumenterer deres arbejde, og hvor tæt samarbejdet er med andre relevante, kommunale tilbud. Tilbuddene er primært finansieret af midlertidige satspuljemidler, og den geografiske spredning er lille.

I en fremtidig økonomi- og gældsrådgivning er det vigtigt at bevare diversiteten og fleksibiliteten i rådgivningen, hvor der tages afsæt i den enkelte brugers situation og udfordringer. Men der er også områder, hvor man med fordel kan løfte kvaliteten af de nuværende tilbud. Fx vil en landsdækkende koordinering og styring kunne sikre bedre tilgængelighed, kontinuitet og helhedsorientering af indsatsen.

Bedre gældsrådgivning

KORA har identificeret 7 centrale elementer, som fremtidens økonomi- og gældrådgivning bør imødekomme for at sikre kvalitet og effektivitet i rådgivning:

Tilgængelighed, så borgere i hele landet har en overkommelig afstand til en rådgivning, hvor de kan mødes ansigt til ansigt med en rådgiver.

Kontakt med målgruppen, hvor man gennem synlighed, netværkspleje og opsøgende arbejde når ud til borgere med behov, ikke mindst de borgere, som ellers ikke ville opsøge rådgivning.

Uvildighed og uafhængighed af kreditorinteresser og myndigheder, hvilket er nødvendigt for borgernes tillid til rådgivningen og deres motivation til at indgå i et rådgivningsforløb.

Kvalitetssikring, så de rette kompetencer og rammer er til stede i forhold til den enkelte borgers behov for rådgivning. Det drejer sig både om, at rådgiverne er klædt på rent fagligt til opgaven, og at organisationen i tilstrækkelig grad understøtter indsatsen.

Kontinuitet i forhold til finansiering og faglig udvikling er vigtigt for at opretholde en stabil stab af rådgivere og arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Diversitet og fleksibilitet. Forskellige målgrupper har behov for forskellige tilbud. Det kan derfor være en fordel at have forskellige tilbud, der både kan være udkørende til private hjem, satellitter i boligområder eller et åbent tilbud på en konkret adresse.

Helhedsorienteret rådgivning. Mange brugere har andre problemer end gæld. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde for en sammenhæng til andre sociale indsatser.

5 modeller for fremtidens økonomi- og gældsrådgivning

KORA har identificeret fem mulige modeller for fremtidig forankring, der forholder sig forskelligt til de 7 centrale elementer i fremtidens økonomi- og gældsrådgivning.

Alle fem modeller rummer fordele og ulemper i relation til de 7 centrale elementer, men de tre modeller, der arbejder med landsdækkende koordinering og styring, kan i højere grad imødekomme de centrale elementer. Det vil sige model nr. 2, 3 og 4.

De fem modeller er:

1. Forskellige autonome organisationer med forskellige sektorielle udgangspunkter
2. En NGO-baseret paraplyorganisation
3. En partnerskabsmodel mellem kommuner, almene boligorganisationer og frivillige organisationer
4. En uafhængig landsdækkende statslig organisation
5. En kommunalt forankret rådgivning.

Baggrund

Formålet med undersøgelsen er todelt:

• At kortlægge de eksisterende rådgivningers organisering og finansiering, målgrupper, frivillige og lønnede medarbejdere samt rådgivningens indhold og erfaringer med dokumentation og borgernes udbytte
• At fremstille fordele og ulemper ved mulige modeller for fremtidig forankring.

Behov for mere viden om effekter

De fagpersoner og frivillige, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen, oplever, at borgerne får et stort udbytte af økonomi- og gældsrådgivningen. De kan få ro, overblik og dermed overskud til andre problemer. De kan få frigjort økonomisk råderum til hverdagens fornødenheder, få sat gæld i bero og få betalt af på gæld, og de oplever, at de bliver mødt med forståelse og indsigt. Undersøgelsen viser samtidig, at der mangler viden om rådgivningens effekter. Både i forhold til den enkelte borger og i forhold til samfundsøkonomien.

Metode

Undersøgelsen er gennemført for Socialstyrelsen i perioden maj til september 2016 og er baseret på følgende datakilder:

• Desk research og gennemgang af relevant dansk og international litteratur
• 4 indledende interview med udvalgte nøglepersoner blandt organisationer, som har modtaget økonomisk støtte fra en af de tre satspuljer
• Telefonsurvey blandt organisationer, som har modtaget økonomisk støtte fra satspuljen, og enkelte organisationer, som ikke har modtaget økonomisk støtte
• 9 casebesøg blandt udvalgte rådgivninger, repræsentativt fordelt mellem satspuljeordninger og kommuner, almene boligorganisationer og frivillige organisationer
• Workshop med udvalgte aktører og interessenter.

Til undersøgelsen var tilknyttet en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter for de berørte ministerier og Socialstyrelsen. Arbejdsgruppen havde til formål at kvalificere undersøgelsens foreløbige resultater undervejs.