Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 2022
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Having the lower hand

investigating interaction in the life course narratives of immigrant women exposed to partner abuse

Udgivelsens forfattere:

  • Anika Liversage
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Kvindernes fortællinger viser, at de i mange tilfælde forsøgte at handle for at forbedre deres vilkår, men mødte så stor modstand, at de måtte opgive.
Download udgivelsen Gå til artiklen om minoritetskvinder og partnervold
Download udgivelsen Gå til artiklen om minoritetskvinder og partnervold
  • Anika Liversage

    Professor MSO

    33 48 08 57
    ani@vive.dk

Forskning viser, at en del etniske minoritetskvinder bliver udsat for partnervold, og at de til tider kan have meget svært ved at bringe denne vold til ophør. En del af forklaringen er den meget svage position, som nogle etniske minoritetskvinder står i, og som gør, at kvinderne ofte ender som taberne, når de søger at slippe ud af den vold, som de er udsat for.

Vold mod kvinder er et globalt problem og et problem, som etniske minoritetskvinder kan være særligt udsatte for. Etniske minoritetskvinders udsathed kan både handle om den baggrund, de kommer fra – for eksempel hvis stærke normer imod skilsmisse kan gøre det svært for en kvinde at forlade sin mand. Udsatheden kan også udspringe af selve migrationen til et land, hvor man mister fodfæste, netværk og mangler kendskab til det sprog, der tales. Endelig kan begrænsninger i ens rettigheder, særligt i forhold til opholdstilladelser, også sætte etniske minoritetskvinder i udsatte positioner.

Denne artikel belyser, hvordan en række forhold kan være med til at gøre det svært for kvinder at forlade voldelige partnere. Den bygger på biografiske interviews med 35 indvandrerkvinder, der hovedsagelig er født i Mellemøsten, og som alle er kommet til Danmark som voksne.

Artiklen fokuserer på de steder i kvindernes fortællinger, hvor de anvender ”genfortalt tale”. Det drejer sig om genfortællinger af at have været i interaktion med andre – det være sig fædre, ægtemænd, svigerfamilier, venner eller danske socialarbejdere. I disse interaktioner har kvinderne ofte måttet bøje nakken og gøre, som andre ønskede, de skulle. Kvinderne fremhæver selv disse interaktioner som væsentlige, når de i interviewene forklarer, hvorfor deres liv kom til at gå, som det gjorde.

Konklusioner

I modsætning til stereotypen om ”den passive indvandrerkvinde” viser kvindernes fortællinger, at de i mange tilfælde søgte at handle for at forbedre deres vilkår, men mødte så stor modstand, at de måtte opgive deres forehavende. Samtidig var deres egen position så svag, at de havde svært ved at handle alene og uden den støtte fra andre, som de ellers i mange tilfælde forsøgte at få. Nogle af disse ”andre”, som kvinderne fortæller om at have interageret med på vigtige tidspunkter i deres liv, var frontmedarbejdere i den danske velfærdsstat. Her kunne handlinger og reaktioner fra politifolk, socialrådgivere eller medarbejdere på krisecentre få stor betydning for kvindernes videre skæbne. Det kunne være positivt ved at hjælpe en kvinde ud af et voldeligt forhold, eller det kunne være negativt ved at overlade hende til sig selv uden at yde den nødvendige hjælp.

Anbefalinger

Artiklen viser, at især socioøkonomisk dårligt stillede indvandrerkvinder, der er kommet til Danmark som voksne, kan opleve et stort pres for at forblive sammen med voldelige ægtemænd. Dette pres kan blive udøvet af både familier og etniske minoritetsmiljøer og kan blive forstærket af lovgivning, som knytter en kvindes ret til ophold i Danmark til hendes ægteskab.

Kvindernes store afhængighed af at få rettidig hjælp fra frontmedarbejdere peger også på vigtigheden af, at disse medarbejdere har tilstrækkelig viden om kvindernes store udfordringer. For medarbejderne kan gøre en central forskel og gøre det muligt for udsatte kvinder at vriste sig løs fra de voldelige relationer, som de er fanget i.

Udgivelsens forfattere

  • Anika Liversage

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Offerfonden
  • Publiceret i

    Journal of Interpersonal Violence
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev