Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 5. APR 2020
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet, Sundhed

Hvordan vælger man side som forsker?

Om udfordringerne ved at bekende kulør

Udgivelsens forfattere:

  • Amalie M. Hauge
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Download udgivelsen Læs artiklen How to take sides: on the challenges of managing positionality
Download udgivelsen Læs artiklen How to take sides: on the challenges of managing positionality
  • Amalie Martinus Hauge

    Seniorforsker, Can.soc, Ph.D. i Organisering på sundhedsområdet

    40 10 39 48
    amha@vive.dk

Kan og bør man som forsker forholde sig neutralt til sit genstandsfelt? I den nutidige, organisationsetnografiske litteratur anses idealet om neutral forskning generelt for problematisk. Der er dog stadig stor forskel på, hvordan etnografer forholder sig til deres egen position i forhold til feltet. Denne artikel sammenligner og diskuterer fordele og ulemper ved nogle af de mest benyttede etnografiske tilgange og tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser.

Neutralitet i forskning: Ideal eller illusion?

Artiklen tilbyder et overblik over, hvordan aktuel, organisationsetnografisk litteratur forholder sig til spørgsmålet om forskerens position: Bør man som forsker stræbe efter transformation eller neutral gengivelse? Bør man give en stemme til dem, som ingen har? Og har man en etisk forpligtelse til at sige fra og til i visse situationer? 

Artiklen tager udgangspunkt i forfatterens egen oplevelse af at skulle vælge side i forbindelse med et studie om patienters adgang til dyr medicin. Mødet med patienter, klinikere og sundhedsøkonomers forskellige interesser og retfærdighedsidealer ansporede forfatteren til at se nærmere på, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at forholde sig henholdsvis implicit og eksplicit til etiske spørgsmål. Både i den konkrete situation, hvor man eksempelvis møder en mor, hvis barn ikke kan få behandling, og når man ved skrivebordet skal vinkle sine artikler.

Aktuelle svar på neutralitetsspørgsmålet: En litteratursyntese

Baseret på et iterativt litteraturstudie af aktuel organisationsetnografisk litteratur syntetiserer artiklen tre tilgange til spørgsmålet om forskerens position: forskeren som (1) politisk aktivist, (2) organisationsudvikler og (3) intervenerende spejl. De tre tilgange deler opfattelsen af, at forskeren aldrig kan være neutral, men adskiller sig i forhold til sin forskningsagenda, metodologiske tilgang og måde at intervenere på.

Praktiske implikationer

Artiklens overblik er relevant for forskere, som arbejder med områder, der er præget af konflikt og modstridende interesser, og som vil skærpe deres eget og andres blik for, at neutral positionering i forhold til feltet også kan have normative konsekvenser.  

Om artiklen

Artiklen er en del af forskningsprogrammet INFORMED, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Dette studie tager udgangspunkt i forskerens egne oplevelser, og analysen er baseret på et iterativt litteraturreview. Artiklen er publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Organizational Ethnography

Udgivelsens forfattere

  • Amalie M. Hauge

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Novo Nordisk Fonden
  • Publiceret i

    Journal of Organizational Ethnography
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev