Indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i almene boligområder

En række forskellige undersøgelser peger på, at psykiske vanskeligheder forekommer i langt større udstrækning blandt beboere i den almene boligsektor end blandt den øvrige befolkning. I 2020 besluttede Folketingets socialordførere at bruge ubrugte midler fra Socialstyrelsens udviklings- og investeringsprogrammer til at sætte en screening i gang af sociale indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. VIVE har foretaget denne screening for Socialstyrelsen.

Formålet med screeningen er at skabe et vidensbaseret grundlag for at vurdere, om kriterierne for at fortsætte til modning, afprøvning og i sidste ende udbredelse af en indsats, er imødekommet, sådan som det er beskrevet i Socialstyrelsens fasemodel i ”Strategien for udvikling af sociale indsatser”.

Formålet med VIVEs afdækning har været at besvare følgende tre spørgsmål:

• Hvad er forekomsten af udfordringer hos målgruppen af beboere med psykiske vanskeligheder, og hvad er behovet for sociale indsatser til målgruppen?
• Hvilke indsatser er der erfaringer med til målgruppen, og hvilke tværgående kerneelementer kan uddrages? Er der indsatser, som eventuelt kan indgå i et modningsprojekt?
• Hvad er efterspørgslen blandt kommunale aktører og almene boligorganisationer?

Afdækningen har imidlertid haft en langt kortere tidsramme og et mindre omfang, end en screening typisk har, da den er foretaget over cirka seks uger. Det har derfor ikke været muligt at foretage en fuldstændig screening af eksisterende viden om målgruppen og eksisterende indsatser i litteraturen, ligesom det ikke var muligt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse til samtlige boligsociale helhedsplaner og kommuner om eksisterende indsatser og behov for indsatser. På grund af tidsrammen har vi heller ikke kunnet foretage en vurdering af indsatserne ud fra, hvor gode de er i forhold til at skabe positive forandringer i beboernes liv – for eksempel ud fra en forandringsteori eller i forhold til omkostninger forbundet med indsatsen.

Vi kan derfor ikke med samme sikkerhed vurdere, om én eller flere indsatser kunne modnes i et modningsprojekt, som vi kunne, hvis screeningen havde været af sædvanlig længde og omfang.

På det foreliggende grundlag peger vi imidlertid på, at der er et betydeligt potentiale for modning af to indsatser – nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats. Det giver kommuner, boligsociale organisationer og civilsamfundsforeninger muligheder for at vurdere de identificerede indsatser, deres anvendelighed i forhold til målgrupperne, samt en mere fuldstændig afdækning af efterspørgslen efter indsatser.

Resultater

Stort set samtlige af de 39 professionelle, vi har interviewet i afdækningen, vurderer, at der er beboere med psykiske vanskeligheder, der ikke er opsporet, ikke modtager en indsats eller har afsluttet behandling, og som stadig har psykiske vanskeligheder. På baggrund af afdækningen er det vanskeligt at vurdere omfanget af beboere, som de professionelle vurderer til at have et udækket behov for indsatser.

Vurdering af målgruppen

På tværs af de interviewede professionelle er vurderingen, at beboere med psykiske vanskeligheder udgør en særdeles heterogen gruppe med stor spredning i vanskeligheder – fra lettere til meget behandlingskrævende vanskeligheder. På nær psykiatrisygeplejersker er de professionelle usikre på, hvilke diagnoser der mere specifikt ligger bag vanskelighederne.

Afdækningen har identificeret seks målgrupper ud fra synlige karakteristika frem for typen af psykiske vanskeligheder. De seks målgrupper er:

• beboere, der er ensomme og isolerede enlige
• beboere med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet
• beboere med etnisk minoritetsbaggrund
• beboere med psykiske vanskeligheder og omfattende misbrug
• beboere med udadreagerende adfærd
• beboere, der er udskrevet fra behandlingspsykiatri.

Særligt to målgrupper – de ensomme og isolerede samt beboere med etnisk minoritetsbaggrund – påkalder sig de professionelles opmærksomhed, blandt andet fordi disse to grupper ikke fylder meget i forhold til indsatser. Begge grupper er svære at opspore, men de professionelle vurderer, at begge grupper har massive vanskeligheder, der ikke er færdigbehandlede.

Identificerede indsatser

På baggrund af afdækningen er der identificeret syv eksisterende indsatser målrettet beboere med psykiske vanskeligheder.

Tre opsporende indsatser:

• beredskab
• formaliserede aktionsnetværk
• fællesskabsdannende aktiviteter.

Tre opsøgende indsatser:

• social vicevært
• opsøgende psykiatrisk team under SEL § 99
• fælles udrykningsteam (FUT).

En understøttende indsats:

• fællesskabsaktiviteter.

Derudover har vi identificeret en ottende indsats, der efterspørges af de professionelle. Det er en følgeskabsindsats, som vi dog ikke har fundet eksempler på som en selvstændig indsats, men som en komponent i andre indsatser.

To af indsatserne vurderes at være klar til modning. Det drejer sig om den sociale vicevært og beredskabsindsatsen.

På tværs af de eksisterende indsatser har vi identificeret fire centrale kerneelementer, som er afgørende for, at indsatsen rammer den givne målgruppe og forventeligt skaber positive forandringer. Disse kerneelementer er: fokuseret opmærksomhed, relationsdannelse, nærhed og tid. Kerneelementerne er tæt forbundet med hinanden, men udfoldes forskelligt afhængigt af målgruppens behov og vanskeligheder.

Metode

Datagrundlaget består af 39 interview fordelt på 23 interview med boligsociale projektledere eller medarbejdere, 7 interview med kommunale opsøgende medarbejdere, 2 interview med sundhedsplejersker og 7 interview med øvrige aktører, for eksempel koordinatorer i frivillige foreninger og udlejningsmedarbejdere i almene boligorganisationer.

Interviewpersonerne er blevet spurgt til deres vurdering af, hvilke udfordringer der relaterer sig til gruppen af beboere med psykiske vanskeligheder, hvilke handlinger de igangsætter, når de har viden om, at der er beboere i psykisk mistrivsel, hvilke indsatser der findes målrettet gruppen, og hvilke behov der er for at udvikle og/eller modne indsatser til gruppen.